Verse 25
Og I skulle gjøre Skilsmisse imellem rene Dyr og urene, og imellem urene Fugle og rene; og I skulle ikke gjøre eders Sjæle vederstyggelige paa Dyr og paa Fugle og paa alt det, som kryber paa Jorden, hvilket jeg haver fraskilt for eder, at I skulle holde det ureent.
Referenced Verses
- 3 Mos 11:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose og Aron, og sagde til dem: 2 Taler til Israels Børn og siger: Disse ere de Dyr, som I maae æde iblandt alle Dyr, som ere paa Jorden: 3 Alt det, som har Klov, og som adskiller Klovernes Kløft, som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maae I æde. 4 Dog dette maae I ikke æde af dem, som tygge Drøv, og af dem, som have Klov: Kamelen, thi den tygger Drøv, men den har ikke Klov; den er eder ureen; 5 og Kaninen, thi den tygger Drøv, men har ikke Klov; den er eder ureen; 6 og Haren, thi den tygger Drøv, men den har ikke Klov; den er eder ureen; 7 og Svinet, thi det har Klov og adskiller Klovens Kløft, men tygger ikke Drøv; det er eder ureent. 8 I skulle ikke æde af deres Kjød og ei røre ved deres Aadsel; de ere eder urene. 9 Dette maae I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som haver Finne og Skjæl i Vandet, i Havet og i Bækkene, dem maae I æde. 10 Men alt det, som haver ikke Finne og Skjæl i Havet og i Bækkene, af alt det, som vrimler i Vandet, og af hver Levendes Sjæl, som er i Vandet, de skulle være eder en Vederstyggelighed. 11 Ja de skulle være eder en Vederstyggelighed; I skulle ikke æde af deres Kjød, og I skulle have en Vederstyggelighed til deres Aadsel. 12 Alt det, som ikke haver Finne og Skjæl i Vandet, det skal være eder en Vederstyggelighed. 13 Og disse skulle I have en Vederstyggelighed til iblandt Fuglene, de skulle ikke ædes, de skulle være en Vederstyggelighed: Ørnen og Høgen og Strandørnen; 14 og Glenten og Skaden med sit Slags; 15 alle Ravne med deres Slags; 16 og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags; 17 og Falken og Dykkeren og Hornuglen; 18 og Viben og Rørdrummen og Pelikanen; 19 og Storken, Heiren med sit Slags, og Urhanen og Aftenbakken. 20 Al flyvende Vrimmel, som gaaer paa fire (Fødder), den skal være eder en Vederstyggelighed. 21 Dog skulle I æde dette af al flyvende Vrimmel, som gaaer paa fire (Fødder), nemlig de, som have (lange) Been over sine Fødder, at hoppe paa Jorden med dem. 22 Af dem maae I æde disse: Græshoppen med sit Slags, og Solam med sit Slags, og Hargol med sit Slags, og Hagab med sit Slags. 23 Men al (anden) flyvende Vrimmel, som haver fire Fødder, den skal være eder en Vederstyggelighed. 24 Og ved dem kunne I gjøre eder urene; hver, som rører ved deres Aadsel, skal være ureen indtil Aftenen. 25 Og hver, som bærer (noget) af deres Aadsel, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen. 26 Hvert Dyr, som kløver Kloven, og som dog ikke adskiller Kløften, og ei tygger Drøv, de skulle være eder urene; hver, som rører ved dem, bliver ureen. 27 Og alt det, som gaaer paa sine Laller, iblandt alle de Dyr, som gaae paa fire (Fødder), skal være eder ureent; hver, som rører ved deres Aadsel, skal være ureen indtil Aftenen. 28 Og hvo, som bærer deres Aadsel, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen; de ere eder urene. 29 Og det skal være eder ureent iblandt den Vrimmel, som vrimler paa Jorden: Væselen og Musen og Skildpadden med sit Slags; 30 og Pindsvinet og Crocodillen og Molkormen og Sneglen og Muldvarpen. 31 Disse ere eder de urene iblandt al Vrimmel; hver, som rører ved dem, naar de ere døde, skal være ureen indtil Aftenen. 32 Og alt det, som (noget) af dem falder paa, naar de ere døde, det bliver ureent, hvad enten det er Trækar eller Klæder eller Skind eller Sæk, alt saadant Redskab, som nogen Gjerning gjøres med; det skal lægges i Vand og være ureent indtil Aftenen, og er (siden) reent. 33 Og om noget af dem falder i noget Leerkar, da bliver det alt ureent, som er i det, og I skulle sønderbryde det. 34 Kommer (saadant) Vand paa nogen Spise, som man æder, da bliver den ureen, og al den Drik, som man drikker af noget (saadant) Kar, bliver ureen. 35 Og alt det, som (noget) af deres Aadsel falder paa, bliver ureent; (være sig enten) Ovn eller Leergryder med Hanker, da skulle de brydes istykker, de ere urene; de skulle være eder urene. 36 Dog skal Kilde og Grøft, Vands Forsamling, være reen; men hvo, som rører ved deres Aadsel, bliver ureen. 37 Og naar (noget) af deres Aadsel falder paa nogen saaet Sæd, som pleier at saaes, (bliver) den (dog) reen. 38 Men naar der gydes Vand paa Sæd, og der falder siden noget af deres Aadsel derpaa, da er den eder ureen. 39 Og naar (noget) af de Dyr døer, som er givet eder til Spise, hvo, som da rører ved Aadselet deraf, skal være ureen indtil Aftenen. 40 Og hvo, som æder af Aadselet deraf, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen, og hvo, der bærer Aadsel deraf, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen. 41 Og al den Vrimmel, som vrimler paa Jorden, den skal være en Vederstyggelighed, den skal ikke ædes; 42 (nemlig) alt det, som gaaer paa Bug, og alt det, som gaaer paa fire (Fødder), ja alt det, som haver mange Fødder, iblandt al den Vrimmel, som vrimler paa Jorden, dem skulle I ikke æde, thi de ere en Vederstyggelighed. 43 Gjører ikke eders Sjæle vederstyggelige paa al den Vrimmel, som vrimler, og gjører eder ikke urene paa dem, at I blive urene ved dem. 44 Thi jeg Herren er eders Gud, og I skulle helliggjøre eder og være hellige, thi jeg er hellig; og I skulle ikke gjøre eders Sjæle urene paa nogen Vrimmel, som kryber paa Jorden. 45 Thi jeg er Herren, den, som førte eder op fra Ægypti Land, at jeg skal være eders Gud; og I skulle være hellige, thi jeg er hellig. 46 Denne er Loven om Dyr og Fugle og hvert levende Dyr, som svømmer i Vandet, og om hvert Dyr, som vrimler paa Jorden; 47 til at gjøre Forskjel imellem det Urene og det Rene, og imellem det levende Dyr, som maa ædes, og det levende Dyr, som ikke maa ædes.
- 5 Mos 14:3-9 : 3 Du skal ikke æde Noget, som er vederstyggeligt. 4 Disse ere de Dyr, som I maae æde: Oxe, Lam af Faarene og Kid af Gjederne; 5 Hjort og Raa og Bøffel og Steenbuk og Daadyr og Urnød og Steengjed. 6 Og hvert Qvæg, som kløver Kloven, og som adskiller tvende Klovers Kløft, som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maae I æde. 7 Dog skulle I ikke æde dette af det, som tygger Drøv, og af dem, som kløver den adskilte Klov: Kamelen og Haren og Kaninen, thi de tygge Drøv og skille dog ikke Kloven ad; de skulle være eder urene; 8 og Svinet, fordi det kløver Kloven, men tygger ikke Drøv, det skal være eder ureent; I skulle ikke æde af deres Kjød og ikke røre ved deres Aadsel. 9 Dette maae I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som haver Finne og Skjæl, maae I æde. 10 Men alt det, som ikke haver Finne og Skjæl, maae I ikke æde; det er eder ureent. 11 I maae æde hver reen Fugl. 12 Men dette er det, som I skulle ikke æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen; 13 og Kragen og Skaden og Glenten med sit Slags; 14 og alle Ravne med deres Slags; 15 og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags; 16 Falken og Hornuglen og Viben; 17 og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren; 18 og Storken og Heiren med sit Slags, og Urhanen og Aftenbakken. 19 Og hver Fugl, som kryber, den skal være eder ureen; de skulle ikke ædes. 20 I maae æde hver reen Fugl. 21 I maae intet Aadsel æde; du maa give den Fremmede det, som er inden dine Porte, og han maa æde det, eller sælg den Fremmede det, thi du er Herren din Gud et helligt Folk; du skal ikke koge et Kid i sin Moders Melk.
- Apg 10:11-15 : 11 og han saae Himmelen aabnet og Noget fare ned til sig, som en stor linned Dug, der var bundet ved de fire Hjørner og nedlodes paa Jorden, 12 i hvilket vare allehaande Jordens fireføddede Dyr, baade vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle. 13 Og en Røst skede til ham: Staa op, Petrus, slagt og æd! 14 Men Petrus sagde: Ingenlunde, Herre! thi jeg haver aldrig ædet noget Vanhelligt eller Ureent. 15 Og Røsten sagde atter anden Gang til ham: Hvad Gud haver renset, holde du ikke for ureent!
- Apg 10:28 : 28 Og han sagde til dem: I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand, at omgaaes med eller komme til En, som er af et fremmed Folk; men Gud viste mig, ikke at kalde noget Menneske vanhelligt og ureent.
- Ef 5:7-9 : 7 Derfor vorder ikke deelagtige med dem. 8 Thi I vare forhen Mørkhed, men nu ere I et Lys i Herren; omgaaes som Lysets Børn, 9 — thi Lysets Frugt viser sig i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, — 10 saa I prøve, hvad som er velbehagelige for Herren. 11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gjerninger, men overbeviser dem heller.