| Bibelvers

Verse 37

Denne er Loven om Brændofferet, om Madofferet, og om Syndofferet, og om Skyldofferet, og om (Hænders) Fyldelse, og om Takofferets Offer,

Referenced Verses

2 Mos 29:1 : 1 Og dette er den Gjerning, som du skal gjøre dem, for at hellige dem til at gjøre Præsteembede for mig: Tag een ung Studekalv og to Vædere, som ere uden Lyde,
2 Mos 29:38-42 : 38 Og dette er det, som du skal offre paa Alteret: (Hver) Dag altid to Lam, aargamle. 39 Det ene Lam skal du offre om Morgenen, og det andet Lam skal du offre imellem de tvende Aftener; 40 og en Tiendepart Meel, blandet med en Fjerdepart af en Hin stødt Olie, og en Fjerdepart af en Hin Viin til Drikoffer, til det ene Lam. 41 Og du skal offre det andet Lam imellem de tvende Aftener; som Madofferet om Morgenen og som dets Drikoffer skal du offre det, til en behagelig Lugt; det er et Ildoffer for Herren. 42 (Dette er) et ideligt Brændoffer hos eders Efterkommere, for Forsamlingens Pauluns Dør for Herrens Ansigt, der, hvor jeg vil komme til eder, at tale der med dig.
3 Mos 1:1-5:6 : 1 Og han kaldte ad Mose; og Herren talede til ham af Forsamlingens Paulun, og sagde: 2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar Nogen af eder vil offre et Offer til Herren, da skulle I offre eders Offer af Fæ, af stort Qvæg eller af smaat Qvæg. 3 Dersom hans Offer er Brændoffer af stort Qvæg, skal han offre en Han, som er uden Lyde; for Forsamlingens Pauluns Dør skal han offre den, for sig til en Behagelighed for Herrens Ansigt. 4 Og han skal lægge sin Haand paa Brændofferets Hoved, saa bliver det behageligt for ham, til at gjøre Forligelse for ham. 5 Og han skal slagte den unge Stud for Herrens Ansigt, og Præsterne, Arons Sønner, skulle bære Blodet nær til, og stænke Blodet omkring paa Alteret, som (staaer ved) Forsamlingens Pauluns Dør. 6 Og man skal flaae Brændofferet og hugge det i sine Stykker. 7 Og Arons, Præstens, Sønner skulle gjøre Ild paa Alteret, og de skulle ordentligen lægge Ved paa Ilden. 8 Og Præsterne, Arons Sønner, skulle ordentligen lægge Stykkerne, Hovedet og Indvoldens Fedme, paa Veden, som er paa Ilden, som er paa Alteret. 9 Men dets Indvold og dets Been skal man toe i Vandet, og Præsten skal gjøre et Røgoffer af det altsammen paa Alteret; (det er) et Brændoffer, et Ildoffer, en sød Lugt for Herren. 10 Men dersom hans Offer er af smaat Qvæg, af Faar eller af Gjeder, til et Brændoffer, da skal han offre en Han uden Lyde. 11 Og han skal slagte den ved Alterets Side mod Norden, for Herrens Ansigt, og Præsterne, Arons Sønner, skulle stænke Blodet deraf paa Alteret omkring. 12 Og han skal hugge den i sine Stykker, tilligemed dens Hoved og dens Indvoldes Fedme, og Præsten skal lægge det ordentligen paa Veden, som er paa Ilden, som er paa Alteret. 13 Men Indvolden og Benene skal han toe i Vandet, og Præsten skal offre det altsammen, og skal gjøre Røgoffer (deraf) paa Alteret; det er et Brændoffer, et Ildoffer, en sød Lugt for Herren. 14 Men om hans Offer for Herren er et Brændoffer af Fugle, da skal han offre sit Offer af Turtelduer eller af Dueunger. 15 Og Præsten skal bære det til Alteret og omvride Hovedet derpaa, og gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret, og Blodet deraf skal udkrystes paa Alterets Væg. 16 Og han skal borttage dens Kro og dens Fjædre, og kaste det ved Alteret mod Østen, paa Askens Sted. 17 Og han skal flække den med sine Vinger, (men) ikke skille den ad, og Præsten skal gjøre et Røgoffer af den paa Alteret, paa Veden, som er paa Ilden; det er et Brændoffer, et Ildoffer, en sød Lugt for Herren. 1 Og naar en Person vil offre Offer, et Madoffer for Herren, da skal hans Offer være Meel, og han skal øse Olie derpaa, og lægge Virak derpaa. 2 Og han skal bære det til Arons Sønner, Præsterne, og en skal tage sin Næve fuld deraf, af samme Meel og af Olien dertil, med al Virak dertil; og Præsten skal gjøre et Røgoffer af dets Ihukommelsesoffer paa Alteret; det er et Ildoffer, en sød Lugt for Herren. 3 Men det, som overbliver af Madofferet, skal høre Aron og hans Sønner til; (det er) særdeles helligt af Herrens Ildoffere. 4 Men vil han offre Madoffers Offer af det, som er bagt i Ovnen, da skal det være usyrede Kager af Meel, blandede med Olie, og usyrede (tynde) Kager, smurte med Olie. 5 Men dersom dit Offer er Madoffer, (som er bagt) i Pande, da skal det være usyret Meel, blandet med Olie. 6 Hug det i Stykker, og du skal øse Olie derpaa; det er et Madoffer. 7 Men er dit Madoffers Offer (kogt) i Kjedelen, da skal det gjøres af Meel med Olie. 8 Og du skal fremføre det Madoffer, som skal gjøres deraf, for Herren, og man skal føre det hen til Præsten, og han skal bære det frem til Alteret. 9 Og Præsten skal opløfte af samme Madoffer dets Ihukommelsesoffer, og gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret; (det er) et Ildoffer, en sød Lugt for Herren. 10 Men det, som overbliver af Madofferet, skal høre Aron og hans Sønner til; (det skal være) særdeles helligt af Herrens Ildoffere 11 Alt det Madoffer, som I ville offre til Herren, skal ikke tillaves med Suurdeig; thi af ingen Suurdeig og af ingen Honning skulle I optænde Ildoffer for Herren. 12 Til den Førstegrødes Offer skulle I offre dem for Herren, men de skulle ikke komme paa Alteret til sød Lugt. 13 Og alt dit Madoffers Offer skal du salte med Salt, og ikke lade din Guds Pagtes Salt fattes over dit Madoffer; du skal offre Salt over alle dine Offere. 14 Men dersom du vil offre den Førstegrødes Madoffer for Herren, da skal du offre Ax, tørrede ved Ilden, (det er) stødt (grønt) Korn, til din Førstegrødes Madoffer. 15 Og du skal øse Olie derpaa og lægge Virak derpaa; det er et Madoffer. 16 Og Præsten skal gjøre Røgoffer af dets Ihukommelsesoffer, af dets (stødte) Korn og af Olien dertil, med al Virak dertil; det er Ildoffer for Herren. 1 Men dersom hans Offer er et Takoffers Offer, dersom han offrer af stort Qvæg, enten Han eller Hun, da skal han offre det, som er uden Lyde, for Herrens Ansigt. 2 Og han skal lægge sin Haand paa sit Offers Hoved, og slagte det for Forsamlingens Pauluns Dør; og Arons Sønner, Præsterne, skulle stænke Blodet paa Alteret omkring. 3 Og han skal offre af samme Takoffer et Ildoffer for Herren, nemlig det Fede, der skjuler Indvolden, og alt det Fede, som er over Indvolden, 4 og de to Nyrer, og det Fede, som er paa dem, som er over Lænderne; og han skal aftage Hinden over Leveren tilligemed Nyrerne. 5 Og Arons Sønner skulle gjøre et Røgoffer deraf paa Alteret, tilligemed Brændofferet, som er paa Veden, som (ligger) paa Ilden; det er et Ildoffer, en sød Lugt for Herren. 6 Men er hans Offer af smaat Qvæg, til et Takoffers Offer for Herren, da skal han offre en Han eller Hun uden Lyde. 7 Dersom han offrer et Faar til sit Offer, da skal han fremføre det for Herrens Ansigt. 8 Og han skal lægge sin Haand paa sit Offers Hoved, og slagte det for Forsamlingens Paulun, og Arons Sønner skulle stænke dets Blod paa Alteret omkring. 9 Og han skal offre af Takofferets Offer et Ildoffer for Herren det Fede deraf, den hele Stjert, indtil Ryggen skal han aftage den, og det Fede, som skjuler Indvolden, og alt det Fede, som er over Indvolden, 10 og de to Nyrer, og det Fede, som er paa dem, som er over Lænderne; og han skal aftage Hinden over Leveren tilligemed Nyrerne. 11 Og Præsten skal gjøre et Røgoffer deraf paa Alteret; (det er) Ildoffers Brød for Herren. 12 Men dersom hans Offer er en Gjed, da skal han fremføre den for Herrens Ansigt. 13 Og han skal lægge sin Haand paa dens Hoved, og slagte den for Forsamlingens Paulun, og Arons Sønner skulle stænke dens Blod paa Alteret omkring. 14 Og han skal offre sit Offer deraf, (som er) et Ildoffer for Herren, nemlig det Fede, som skjuler Indvolden, og alt det Fede, som er over Indvolden, 15 og de to Nyrer, og det Fede, som er paa dem, som er over Lænderne; og han skal aftage Hinden over Leveren tilligemed Nyrerne. 16 Og Præsten skal gjøre et Røgoffer deraf paa Alteret, (det er) Ildoffers Brød til en sød Lugt; alt det Fede hører Herren til. 17 (Det skal være) en evig Skik hos eders Efterkommere, i alle eders Boliger: I skulle ikke æde noget Fedt eller noget Blod. 1 Og Herren talede til Mose og sagde: 2 Tal til Israels Børn og siig: Naar en Person synder af Vanvittighed (imod noget) af alle Herrens Bud, hvilket ikke skulde skee, og gjør (imod noget) af eet af dem — 3 dersom en Præst, som er salvet, synder til Folkets Forargelse, da skal han fremføre for sin Synd, som han haver syndet, en ung Studekalv, som er uden Lyde, for Herren til Syndoffer. 4 Og han skal føre den Stud til Forsamlingens Pauluns Dør for Herrens Ansigt, og lægge sin Haand paa Studens Hoved, og slagte Studen for Herrens Ansigt. 5 Og Præsten, som er salvet, skal tage af Studens Blod, og føre det til Forsamlingens Paulun. 6 Og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet, og stænke af Blodet syv Gange for Herrens Ansigt, lige for Helligdommens Forhæng. 7 Og Præsten skal komme af Blodet paa Hornene af de (vellugtende) Urters Røgelsealter, (som staaer) for Herrens Ansigt i Forsamlingens Paulun; og alt Studens (øvrige) Blod skal han udøse ved Brændofferets Alters Fod, som (staaer) for Forsamlingens Pauluns Dør. 8 Og alt det Fede af Syndofferets Stud skal han opløfte, nemlig det Fede, som skjuler Indvolden, og alt det Fede, som er over Indvolden, 9 og de to Nyrer, og det Fede, som er paa dem, som er over Lænderne; og han skal aftage Hinden over Leveren tilligemed Nyrerne, 10 ligesom det opløftes af Takofferets Offers Oxe; og Præsten skal gjøre et Røgoffer deraf paa Brændofferets Alter. 11 Men Huden af Studen og alt dens Kjød, med dens Hoved og med dens Been, og dens Indvold og dens Møg, 12 ja den ganske Stud skal han udføre udenfor Leiren, til et reent Sted, der, hvor Asken udslaaes, og han skal brænde den paa Veden i Ilden; den skal opbrændes der, hvor Asken udslaaes. 13 Og dersom al Israels Menighed forseer sig, og Gjerningen er skjult for Forsamlingens Øine, og de have gjort Noget (imod noget) af Herrens Bud, som ikke skulde skee, og ere blevne skyldige, 14 og Synden bliver (siden) vitterlig, som de have syndet derimod, da skal Forsamlingen offre en ung Studekalv til Syndoffer, og de skulle fremføre den lige for Forsamlingens Paulun. 15 Og de Ældste af Menigheden skulle lægge deres Hænder paa Studens Hoved for Herrens Ansigt, og man skal slagte Studen for Herrens Ansigt. 16 Og Præsten, som er salvet, skal fremføre af Studens Blod til Forsamlingens Paulun. 17 Og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stænke syv Gange for Herrens Ansigt, lige for Forhænget. 18 Og han skal komme af Blodet paa Hornene af Alteret, som (staaer) for Herrens Ansigt i Forsamlingens Paulun; og alt det (øvrige) Blod skal han udøse ved Foden af Brændofferets Alter, som (staaer) for Forsamlingens Pauluns Dør. 19 Og al dens Fedme skal han opløfte af den, og gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret. 20 Og han skal gjøre ved Studen, ligesom han gjorde ved Syndofferets Stud, saa skal han gjøre ved den; og Præsten skal gjøre Forligelse for dem, saa bliver det dem forladt. 21 Og man skal udføre Studen udenfor Leiren og opbrænde den, ligesom man opbrændte den første Stud; det skal være Menighedens Syndoffer. 22 (Men) naar en Fyrste synder og gjør Noget (imod noget) af Herrens sin Guds Bud, som ikke skulde skee, af Vanvittighed, og bliver skyldig, 23 om hans Synd bliver ham tilkjendegiven, med hvilken han syndede, da skal han fremføre sit Offer, en Gjedebuk, en Han uden Lyde. 24 Og han skal lægge sin Haand paa Bukkens Hoved, og slagte den paa det Sted, hvor man pleier at slagte Brændoffer for Herrens Ansigt; det er et Syndoffer. 25 Saa skal Præsten tage af Syndofferets Blod paa sin Finger, og komme det paa Hornene af Brændofferets Alter, og udøse dets (øvrige) Blod ved Foden af Brændofferets Alter. 26 Men af al dens Fedme skal han gjøre et Røgoffer paa Alteret, som af Fedmen af Takofferets Offer; og saa skal Præsten gjøre Forligelse for ham, for hans Synd, saa bliver den ham forladt. 27 Men dersom en Person af det menige Folk synder af Vanvittighed, saa han gjør Noget (imod) Herrens Bud, som skulde ikke skee, og bliver skyldig, 28 om hans Synd, som han syndede, bliver ham tilkjendegiven, da skal han fremføre sit Offer, en ung Gjed, en Hun uden Lyde, for sin Synd, som han syndede. 29 Og han skal lægge sin Haand paa Syndofferets Hoved, og slagte Syndofferet paa Brændofferets Sted. 30 Og Præsten skal tage af dets Blod paa sin Finger, og komme det paa Hornene af Brændofferets Alter, og udøse alt det (øvrige) Blod ved Alterets Fod. 31 Men al dets Fedme skal han aftage (deraf), ligesom Fedmen blev aftagen af Takofferets Offer, og Præsten skal gjøre (det) til et Røgoffer paa Alteret, til en behagelig Lugt for Herren; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, og det skal ham forlades. 32 Men dersom han fører et Lam frem til sit Offer, til Syndoffer, da skal han føre frem en Hun uden Lyde, 33 og lægge sin Haand paa Syndofferets Hoved, og slagte det til Syndoffer paa det Sted, hvor man slagter Brændofferet. 34 Og Præsten skal tage af Syndofferets Blod paa sin Finger og komme paa Hornene af Brændofferets Alter, og han skal udøse alt dets (øvrige) Blod ved Alterets Fod. 35 Men al dets Fedme skal han aftage deraf, ligesom det Fede blev aftaget af Takofferets Offerlam, og Præsten skal gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret, tilligemed Herrens Ildoffere; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, for hans Synd, som han syndede, og det skal forlades ham. 1 Og naar en Person synder, idet han hører nogen Forbandelses Røst, og han er Vidne (dertil), eller han haver seet eller vidst det, dersom han ikke giver det tilkjende, da skal han bære sin Misgjerning. 2 Eller naar en Person rører ved nogen ureen Ting, hvad enten det er ved et Aadsel af et ureent (vildt) Dyr, eller ved et Aadsel af et ureent Bæst, eller ved et Aadsel af (nogen) ureen Vrimmel, og det er skjult for ham, da er han ureen og er bleven skyldig. 3 Eller naar han rører ved et ureent Menneske, i al hans Ureenhed, som han kan blive ureen af, og det er skjult for ham, og han faaer det at vide, da er han bleven skyldig. 4 Eller naar en Person sværger og taler ubetænksomt med (sine) Læber om at gjøre ilde eller at gjøre vel, efter alt det, som et Menneske kan tale ubetænksomt med Ed, og det er skjult for ham, og han faaer det (siden) at vide, da er han bleven skyldig imod eet af disse. 5 Og det skal skee, naar Nogen bliver skyldig i eet af disse, og bekjender sig, at han haver syndet derimod, 6 da skal han fremføre sit Skyldoffer for Herren, for sin Synd, som han syndede, en Hun af Smaaqvæg, et Lam eller en ung Gjed, til Syndoffer; saa skal Præsten gjøre Forligelse for ham, for hans Synd.
3 Mos 6:9-9 : 9 Men Aron og hans Sønner skulle fortære det, som overbliver deraf; det skal ædes med usyrede Brød paa et helligt Sted, i Forsamlingens Pauluns Forgaard skulle de æde det. 10 Det skal ikke bages med Suurdeig, jeg haver givet dem det til deres Deel af mine Ildoffere; det er en særdeles hellig Ting, som Syndofferet og som Skyldofferet. 11 Alt Mandkjøn iblandt Arons Børn skal æde det, (det skal være) en evig Skik hos eders Efterkommere, af Herrens Ildoffere; hver, som rører ved de Ting, skal være hellig. 12 Og Herren talede til Mose og sagde: 13 Dette skal være det Offer, som Aron og hans Sønner skulle offre Herren paa den Dag, han skal salves: Tiendeparten af en Epha, af Madofferets Meel, stedse; Halvdelen deraf om Morgenen og Halvdelen deraf om Aftenen. 14 Det skal laves i en Pande med Olie, du skal føre det frem lagt paa en Rist; du skal offre Stykker af Madofferet, naar de ere bagte, Herren til en sød Lugt. 15 Og Præsten, som blandt hans Sønner bliver salvet i hans Sted, skal lave det; (det er) en evig Skik for Herren, det skal altsammen gjøres til et Røgoffer. 16 Thi alt en Præsts Madoffer skal være heelt, det skal ikke ædes. 17 Og Herren talede til Mose og sagde: 18 Tal til Aron og til hans Sønner, og siig: Denne er Syndofferets Lov: Paa det Sted, hvor Brændofferet skal slagtes, skal Syndofferet slagtes for Herrens Ansigt; det er en særdeles hellig Ting.
3 Mos 6:20-7:7 : 20 Hver den, som rører ved Kjødet deraf, skal være hellig; og naar der stænkes af dets Blod paa et Klædebon, skal du toe det, som overstænkes deraf, paa et helligt Sted. 21 Og det Leerkar, som det er kogt udi, skal sønderbrydes; men er det kogt i et Kobberkar, da skal det skures og skylles med Vand. 22 Alt Mandkjøn iblandt Præstene skal æde det; det er en særdeles hellig Ting. 23 Men alt det Syndoffer, af hvis Blod der bliver baaret til Forsamlingens Paulun, til at gjøre Forligelse i Helligdommen, det skal ikke ædes; det skal opbrændes med Ild. 1 Og denne er Skyldofferets Lov: Det er en særdeles hellig Ting. 2 Paa det Sted, hvor de skulle slagte Brændofferet, skulle de slagte Skyldofferet, og man skal stænke Blodet deraf paa Alteret omkring. 3 Og al dets Fedme skal man offre deraf, nemlig Stjerten og det Fede, som skjuler Indvolden, 4 og de to Nyrer, og det Fede, som er paa dem, som er over Lænderne; og han skal aftage Hinden over Leveren tilligemed Nyrerne. 5 Og Præsten skal gjøre et Røgoffer af dem paa Alteret, (det er) et Ildoffer for Herren; det er et Skyldoffer. 6 Alt Mandkjøn iblandt Præsterne skal æde det; det skal ædes paa et helligt Sted, det er en særdeles hellig Ting. 7 Ligesom Syndofferet er, saa (skal og) Skyldofferet (være), der er een Lov for dem; det skal høre Præsten til, den, som gjør Forligelse derved.
3 Mos 7:11-21 : 11 Og denne er Takofferets Offers Lov, som man skal offre for Herren: 12 Vil man offre det til Lov, da skal man offre til Lovoffer usyrede Kager, blandede med Olie, og usyrede (tynde) Kager, smurte med Olie; og de Kager, som ere blandede med Olie, (skulle være af) Meel, lagt paa Risten. 13 Tilligemed Kagerne skal man offre syret Brød til sit Offer, tilligemed sit Takoffers Offer, (som er) til Lov. 14 Og man skal offre deraf eet (Brød) af alt Offeret til en Opløftelse for Herren; det (Øvrige) skal høre den Præst til, som stænker Takofferets Blod. 15 Og Kjødet af hans Takoffers Offer, (som er) til Lov, skal ædes paa hans Offers Dag; man skal ikke lade blive deraf til (den anden) Morgen. 16 Og dersom det Slagtoffer, som han offrer, er et Løfte eller et frivilligt Offer, da skal det ædes paa den samme Dag, han offrer sit Offer; og om anden Dagen, da skal det ædes, som levnes deraf. 17 Men hvad der levnes af Offerets Kjød, skal paa den tredie Dag opbrændes med Ild. 18 Og dersom der ædes af hans Takoffers Offers Kjød paa den tredie Dag, da bliver det ikke behageligt; den, som offrede det, ham skal det ikke regnes (tilgode), det skal være en Væmmelse; og den Person, som æder deraf, skal bære sin Misgjerning. 19 Og det Kjød, som rører ved noget Ureent, skal ikke ædes, det skal opbrændes med Ild; men (hvad) Kjødet (ellers er anlangende), da maa hver den, som er reen, æde Kjødet. 20 Og hvilken Person, som æder Kjødet af Takofferets Offer, som hører Herren til, og hans Ureenhed er paa ham, den samme Person skal udryddes fra sit Folk. 21 Og naar en Person rører ved noget Ureent, ved et ureent Menneske, eller ved et ureent Dyr, eller ved al ureen Vederstyggelighed, og æder af Takofferets Offers Kjød, som hører Herren til, da skal den samme Person udryddes fra sit Folk.