Og nogle Dage derefter gik han atter ind i Capernaum; og det spurgtes, at han var hjemme.

Og strax forsamledes Mange, saa at de havde ikke Rum, ikke engang ved Døren; og han talede Ordet til dem.

Og Nogle kom til ham, som bragte en Værkbruden, der bares af Fire.

Og der de ei kunde komme nær til ham for Folket, toge de Taget af (Huset), hvor han var, og da de havde brudt det op, lode de Sengen ned, som den Værkbrudne laae paa.

Men der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! dine Synder ere dig forladte.

Men der vare Nogle af de Skriftkloge, som sadde der, og de tænkte i deres Hjerter:

Hvi taler denne saadanne Guds-Bespottelser? Hvo kan forlade Synder, uden Een, nemlig Gud?

Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: Hvi tænke I Saadant i eders Hjerter?

Hvilket er lettere? at sige til den Værkbrudne: Synderne ere dig forladte? eller at sige: Staa op, og tag din Seng op og vandre?

Men paa det at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt til at forlade Synder paa Jorden, —sagde han til den Værkbrudne: —

Jeg siger dig: Staa op, og tag din Seng op og gak til dit Huus.

Og han stod strax op, og tog Sengen op og gik ud for Alles Øine, saa at de bleve alle forfærdede, og prisede Gud og sagde: Vi have aldrig seet Saadant.

Og han gik ud igjen til Søen; og alt Folket kom til ham, og han lærte dem.

Og der han gik frem, saae han Levi, Alphæi (Søn), siddende i Toldboden, og sagde til ham: Følg mig! Og han stod op og fulgte ham.

Og det begav sig, der han sad tilbords i hans Huus, satte og mange Toldere og Syndere sig tilbords med Jesu og hans Disciple; thi de vare mange, og de fulgte ham.

Og der de Skriftkloge og Pharisæerne saae, at han aad med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: Hvad (er dette), at han æder og drikker med Toldere og Syndere?

Og der Jesus det hørte, sagde han til dem: De Karske have ikke Læge behov, men de, som have ondt. Jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.

Og Johannis Disciple og Pharisæernes fastede; og de kom og sagde til ham: Hvorfor faste Johannis Disciple og Pharisæernes, men dine Disciple faste ikke?

Og Jesus sagde til dem: Mon Bryllupsfolkene kunne faste den Stund, Brudgommen er hos dem? Saalænge de have Brudgommen hos sig, kunne de ikke faste.

Men de Dage skulle komme, da Brudgommen skal tages fra dem, og da skulle de faste i de Dage.

Og Ingen sætter en Klud af nyt Klæde paa et gammelt Klædebon, ellers river den nye Klud derpaa Noget af det Gamle, og Hullet bliver værre.

Og Ingen lader ny Viin i gamle Læderflasker, ellers sprænger den nye Viin Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne fordærves; men man skal lade ny Viin i nye Læderflasker.

Og det begav sig, at han vandrede om Sabbaten igjennem Sæden, og hans Disciple begyndte, idet de gik, at plukke Ax.

Og Pharisæerne sagde til ham: See, hvorfor gjøre de om Sabbaterne det, som ikke er tilladt?

Og han sagde til dem: Have I aldrig læst, hvad David gjorde, der han havde det behov, og hungrede (baade) selv og de, som vare med ham?

Hvorledes han gik ind i Guds Huus, da Abjathar var Ypperstepræst, og aad Skuebrødene, som det ikke er tilladt Nogen at æde uden Præsterne, og gav ogsaa dem, som vare med ham?

Og han sagde til dem: Sabbaten blev til for Menneskets Skyld, ikke Mennesket for Sabbatens Skyld.

Saa er Menneskens Søn en Herre ogsaa over Sabbaten.