Iøvrigt, mine Brødre! glæder Eder i Herren! At skrive Eder det Samme er mig ikke til Besvær, men Eder til Bestyrkelse.

Seer Hundene, seer de onde Arbeidere, seer Sønderskjærelsen!

Thi vi ere Omskjærelsen, vi, som tjene Gud i Aanden og rose os i Christo Jesu og forlade os ikke paa Kjød;

endskjønt ogsaa jeg haver det, jeg kunde forlade mig paa, endog i Kjødet. Dersom en Anden synes, han kan forlade sig paa Kjød, jeg meget mere.

Jeg er omskaaren paa den ottende Dag, af Israels Slægt, af Benjamins Stamme, en Ebræer af Ebræer, en Pharisæer efter Loven,

som forfulgte Menigheden af Nidkjærhed, som var ustraffelig efter Lovens Retfærdighed.

Men hvad der var mig Vinding, det haver jeg for Christi Skyld agtet for Tab;

ja sandeligen, jeg agter og Alt for Tab mod Ypperligheden af Kundskaben om Christo Jesu, min Herre, for hvis Skyld jeg har lidt Tab paa Alt og agter det Skarn at være, paa det jeg kan vinde Christum

og findes i ham, saa jeg ikke haver Min Retfærdighed, den af Loven, men den ved Christi Tro, Retfærdigheden af Gud formedelst Troen;

at jeg kan kjende ham og hans Opstandelses Kraft og hans Lidelsers Samfund, saa jeg bliver dannet til at ligne ham i hans Død;

om jeg dog kunde naae til de Dødes Opstandelse.

Ikke at jeg haver allerede grebet det, eller er allerede fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg og kan gribe det, efterdi jeg og er greben af Christo Jesu.

Brødre! jeg agter ikke mig selv at have grebet det.

Men Eet (gjør jeg): forglemmende, hvad der er bagved, og rækkende efter det, som er foran, iler jeg mod Maalet til det Klenodie, som hører til Guds Kald herovenfra i Christo Jesu.

Saa Mange af os derfor, som ere fuldkomne, maae have dette Sindelag; og ere I ei ganske saaledes sindede, da skal Gud ogsaa aabenbare eder dette.

Kun at vi, saavidt vi ere komne, vandre efter den samme Regel, mene det Samme.

Vorder mine Efterfølgere, Brødre! og agter paa dem, der vandre saaledes, som I have os til Exempel.

Thi Mange vandre, hvilke jeg ofte haver sagt eder og endnu siger med Taarer at være Christi Korses Fjender,

hvis Ende er Fordærvelse, hvis Gud er Bugen, og hvis Ære er i deres Skjændsel, hvilke tragte efter de jordiske Ting.

Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi og forvente Frelseren, den Herre Jesum Christum,

som skal forvandle vor Fornedrelses Legeme til at vorde ligedannet med hans Herligheds Legeme, efter den Kraft, ved hvilken han og kan underlægge sig alle Ting.