Verse 1
Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.
Verse 2
Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.
Verse 3
At gjøre Retfærdighed og Ret er mere udvalgt for Herren end Offer.
Verse 4
Høie Øine og et stolt Hjerte og de Ugudeliges Pløining er Synd.
Verse 5
Den Flittiges Anslag ere visseligen til Fordeel, men hvers, som haster, ere visseligen til Mangel.
Verse 6
At arbeide paa (at samle) Liggendefæ med en falsk Tunge er en Forfængelighed, som bortblæses, hos dem, som søge Døden.
Verse 7
De Ugudeliges Ødelæggelse skal forfærde dem; thi de vægrede sig ved at gjøre Ret.
Verse 8
En skyldbetynget Mands Vei er (saare) forvendt, men (anlangende) den Rene, hans Gjerning er oprigtig.
Verse 9
Det er bedre at boe i et Hjørne paa Taget end hos en trættefuld Qvinde, og det i et Huus (fuldt) af Selskab.
Verse 10
En Ugudeligs Sjæl haver Lyst til Ondt, hans Ven finder ikke Naade for hans Øine.
Verse 11
Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver en Vanvittig viis, og naar man underviser en Viis, skal han antage Kundskab.
Verse 12
En Retfærdig faaer Forstand af en Ugudeligs Huus, naar (Gud) omkaster de Ugudelige til Ulykke.
Verse 13
Hvo, som stopper sit Øre for den Ringes Raab, han, han skal og raabe og ikke bønhøres.
Verse 14
En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skjenk i Barmen (stiller) en stærk Hastighed.
Verse 15
Det er den Retfærdige en Glæde at gjøre Ret, men Fordærvelse er for dem, som gjøre Uret.
Verse 16
Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vei, skal hvile i Dødningers Forsamling.
Verse 17
Den, som elsker Glæde, skal have Mangel, hvo, som elsker Viin og Olie, skal ikke blive rig.
Verse 18
En Ugudelig (skal blive) Løsepenge for den Retfærdige, og den Trædske for de Oprigtige.
Verse 19
Det er bedre at boe i et øde Land end hos en trættefuld og fortørnet Qvinde.
Verse 20
I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.
Verse 21
Hvo, der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Livet, Retfærdighed og Ære.
Verse 22
En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.
Verse 23
Hvo, der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Angester.
Verse 24
En stolt Hovmodig, hans Navn er en Spotter, han gjør (sin Gjerning) med Hovmodighed (og) Grumhed.
Verse 25
Den Lades Begjæring skal dræbe ham; thi hans Hænder vægrede sig ved at gjøre (Noget).
Verse 26
Han begjærer saare den ganske Dag, men en Retfærdig skal give og ikke holde tilbage.
Verse 27
De Ugudeliges Offer er en Vederstyggelighed, meget mere, (naar) de lade det fremkomme med et skjændeligt (Forsæt).
Verse 28
Et løgnagtigt Vidne skal omkomme, men en Mand, som hører, maa altid tale igjen.
Verse 29
En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt, men den Oprigtige, han befæster sine Veie.
Verse 30
(Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.
Verse 31
Hesten er beredt til Krigens Dag, men Frelse hører Herren til.