Verse 1
Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Ezechias's, Judæ Konges, Mænd have overført:
Verse 2
Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at randsage en Ting.
Verse 3
Himmelens Høihed og Jordens Dybhed og Kongers Hjerte ere urandsagelige.
Verse 4
Borttag Skummet fra Sølvet, saa faaer Guldsmeden et Kar ud (deraf).
Verse 5
Borttag en Ugudelig fra Kongens Ansigt, saa skal hans Throne stadfæstes ved Retfærdighed.
Verse 6
Ær dig ikke selv for Kongens Ansigt, og staa ikke i de Mægtiges Sted.
Verse 7
Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig hid op, end at man skal fornedre dig for en Fyrstes Ansigt, saa dine Øine see derpaa.
Verse 8
Gak ikke snart ud til at trætte, thi hvad vil du gjøre derefter, naar din Næste haver beskjæmmet dig?
Verse 9
Udfør din Sag mod din Næste, men aabenbar ikke en Andens Hemmelighed,
Verse 10
paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit (onde) Rygte ikke kunne afvendes.
Verse 11
(Som) Guldæbler i udgravne Sølvskaaler, (saa) er et Ord, som tales i sin Tid.
Verse 12
(Som) et Smykke af Guld og en Prydelse af (kosteligt) Guld er en Viis, som straffer, for et Øre, som adlyder.
Verse 13
Ligesom et Sneeklump paa Høstens Dag, er et trofast Bud for dem, som sende ham; thi han vederqvæger sine Herrers Sjæl.
Verse 14
(Som) Skyer og Veir, (hvor) ingen Regn (er hos), er en Mand, som roser sig af en falsk Gave.
Verse 15
Ved Langmodighed bliver en Fyrste overtalt, og en blød Tunge sønderbryder Been.
Verse 16
Haver du fundet Honning, (da) æd din Nødtørft, at du ei maaskee skal mættes deraf og udspye det.
Verse 17
Lad din Fod sjelden komme til din Næstes Huus, at han ei maaskee skal blive kjed af dig og hade dig.
Verse 18
(Som) en Hammer og et Sværd og en skjærpet Piil er en Mand, som svarer falskt Vidnesbyrd imod sin Næste.
Verse 19
(Som) en braadden Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den Troløse paa Nødens Dag.
Verse 20
(Som) den, der aflægger Klæder den Dag, det er koldt, (ja som) Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et Hjerte, der er ilde (tilfreds).
Verse 21
Dersom din Fjende hungrer, bespiis ham med Brød, og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;
Verse 22
thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.
Verse 23
Nordenveir kan føde en Regn (af sig), og en Tunge, (som taler) i Skjul, et forvendt Ansigt.
Verse 24
Det er bedre at boe i Hjørnet paa et Tag end hos en trættefuld Qvinde i et Huus (fuldt) af Selskab.
Verse 25
Ligesom koldt Vand over en træt Sjæl, saa er et godt Rygte fra et langt fraliggende Land.
Verse 26
(Som) en Kilde, der er rørt (med Fødderne), og et fordærvet Kildevæld, (saa) er en Retfærdig, som snubler for en Ugudelig.
Verse 27
At æde megen Honning er ikke godt, (ei heller er det) en Ære, naar (Folk) randsage deres (egen) Ære.
Verse 28
(Som) en nedreven Stad foruden Muur, (saa) er en Mand, som ikke kan lukke til for sin Aand.