Kong Lamuels Ord; Sprog, som hans Moder underviste ham med.

Hvad, min Søn! og hvad, du mit Livs Søn! ja hvad, mine Løfters Søn?

Giv ikke Qvinderne din Formue, eller dine Veie til at nedslaae Konger.

Det bør ikke Konger, Lamuel! det bør ikke Konger at drikke Viin, ei heller Fyrster (at drikke) stærk Drik;

at han ikke maaskee skulde drikke og glemme det, som er beskikket, og forandre alle elendige Folks Sag.

Giver stærk Drik til den, som omkommer, og Viin til dem, som ere beskeligen bedrøvede i Sjælen,

at han maa drikke og glemme sin Armod, og ikke mere komme sin Møie ihu.

Oplad din Mund for den Stumme, for alle deres Sag, som skulle omkomme.

Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.

Hvo kan finde en duelig Qvinde? hun er langt mere værd end Perler.

Hendes Mands Hjerte (tør) forlade sig paa hende, og ham skal ikke fattes Føde.

Hun gjør ham Godt og intet Ondt i alle sit Livs Dage.

Hun søger efter Uld og Hør, og arbeider gjerne med sine Hænder.

Hun er ligesom en Kjøbmands Skibe, hun lader sit Brød komme langt fra.

Og hun staaer op, naar det endnu er Nat, og giver sit Huus Spise, og sine unge Piger (deres) beskikkede (Deel).

Hun tænker paa en Ager og faaer den, hun planter en Viingaard af sine Hænders Frugt.

Hun ombinder sine Lænder med Styrke, og bestyrker sine Arme.

Hun fornemmer, at hendes Kjøbmandskab er godt, hendes Lygte udslukkes ikke om Natten.

Hun udstrækker sine Hænder til Tenen, og hendes Hænder tage fat paa en Rok.

Hun udbreder sin Haand til den Elendige, og udstrækker sine Hænder til den Fattige.

Hun frygter ikke Sneen for sit Huus; thi alt hendes Huusfolk er beklædt med dobbelte (Klæder).

Hun gjør sig Tapeter; hvidt Linned og Purpur ere hendes Klæder.

Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder hos de Ældste i Landet.

Hun gjør kosteligt Linklæde og sælger det, og overantvorder Kjøbmanden Bælter.

Styrke og Herlighed er hendes Klædebon, og hun leer til den kommende Tid.

Hun oplader sin Mund med Viisdom, og Miskundheds Lov er paa hendes Tunge.

Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.

Hendes Sønner staae op og prise hende salig, hendes Huusbonde roser hende ogsaa, (sigende):

Mange Døttre forhverve Formue, men du, du kom op over dem allesammen.

Yndelighed er Bedragelighed, og Deilighed er Forfængelighed, (men) en Qvinde, (i hvilken der er) Herrens Frygt, hun skal roses.

Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gjerninger skulle prise hende i Portene.