Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Gjerninger iblandt Folkene.

Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans underlige Gjerninger.

Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.

Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid.

Kommer hans underlige Gjerninger ihu, som han haver gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme,

I, Abrahams, hans Tjeners, Sæd! I, Jakobs, hans Udvalgtes, Børn!

Han er Herren vor Gud, hans Domme ere over al Jorden.

Han kommer evindelig sin Pagt ihu, — det Ord, som han haver befalet til tusinde Slægter —

som han gjorde med Abraham, og sin Ed til Isak.

Og han stillede den for Jakob til en Skik, for Israel til evig Pagt,

sigende: Dig vil jeg give Canaans Land, eders Arvs Snor;

der de vare en liden (Hob) Folk, ja faa og fremmede deri.

Og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folk.

Han lod intet Menneske gjøre dem Vold, og straffede Konger for deres Skyld, (sigende):

Rører ikke ved mine Salvede, og gjører mine Propheter intet Ondt.

Og han kaldte ad Hunger over Jorden, han formindskede alt Brøds Forraad.

Han sendte en Mand frem for dem, Joseph blev solgt til en Tjener.

De plagede hans Fødder med Jernbolte, han selv kom (til at gaae) i Jern;

indtil den Tid, da hans Ord kom, (da) Herrens Tale havde luttret ham.

(Da) sendte Kongen hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, han løste ham.

Han satte ham til en Herre over sit Huus, og til en Hersker over alt sit Gods,

at binde hans Fyrster til sin Villie, og han skulde lære hans Ældste Viisdom.

Siden kom Israel i Ægypten, og Jakob blev fremmed i Chams Land.

Og han gjorde sit Folk saare frugtbart, og gjorde det mægtigere end dets Modstandere.

Han omvendte deres Hjerte, at de hadede hans Folk, at de handlede trædskeligen mod hans Tjenere.

Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han udvalgte.

De udrettede hans Ords Tegn iblandt dem, og underlige Ting i Chams Land.

Han sendte Mørkhed og gjorde det mørkt, og de vare ikke gjenstridige imod hans Ord.

Han vendte deres Vand til Blod, og han dræbte deres Fiske.

Deres Land udgav mangfoldeligen Frøer (af sig, indtil) i deres Kongers (inderste) Kammere.

Han talede, saa kom der allehaande Utøi, Luus i alt deres Landemærke.

Han gjorde deres Regn til Hagel; Ildslue var i deres Land.

Og han slog deres Viintræer og deres Figentræer, og sønderbrød Træerne i deres Landemærke.

Han talede, saa kom der Græshopper og Oldenborrer, at der var ikke Tal derpaa.

Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.

Han slog og alt Førstefødt i deres Land, al deres første Kraft.

Og han førte dem ud med Sølv og Guld, og der var ingen Skrøbelig iblandt hans Stammer.

Ægypten blev glad, der de droge ud; thi deres Frygt var falden paa dem.

Han udbredte en Sky til et Skjul, og en Ild til at oplyse Natten.

(Israel) bad, saa lod han Vagteler komme, og mættede dem med Himmelbrød.

Han aabnede en Klippe, og der fløde Vande, de løbe igjennem de tørre (Stæder som) en Flod.

Thi han kom sit hellige Ord ihu, (ja) Abraham, sin Tjener,

Og han udførte sit Folk med Glæde, sine Udvalgte med Frydeskrig.

Og han gav dem Hedningernes Land, og de eiede Folkenes (Gods, som disse havde havt) Møie (for),

paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!