Jeg elsker Herren, fordi han vil høre min Røst, mine (ydmyge) Begjæringer.

Thi han bøiede sit Øre til mig; derfor vil jeg paakalde (ham) i mine Dage.

Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).

Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.

Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.

Herren bevarer de Eenfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.

Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.

Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.

Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de Levendes Lande.

Jeg troede, derfor talede jeg; jeg var saare plaget.

Jeg, jeg sagde, der jeg hastede: Hvert Menneske er en Løgner.

Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgjerninger imod mig?

Jeg vil optage den (mangfoldige) Saligheds Kalk, og paakalde i Herrens Navn.

Jeg vil betale Herren mine Løfter, ja for alt hans Folks Aasyn.

Det er kosteligt for Herrens Øine, (naar) hans Hellige døe.

Kjære Herre! sandelig, jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenesteqvindes Søn; du haver løst mine Baand.

Dig vil jeg offre Takoffers Offer, og paakalde i Herrens Navn.

Jeg vil betale Herren mine Løfter, ja for alt hans Folks Aasyn,

i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!