Messias oppfordrer til at love Gud for hans Miskundhed

Verse 1

Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.

Verse 2

Israel sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.

Verse 3

De, (som ere) Arons Huus, sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.

Verse 4

De, som frygte Herren, sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.

Verse 5

Jeg kaldte paa Herren fra (min) Angest; Herren bønhørte mig (og førte mig ud) i det frie Rum.

Verse 6

Herren er med mig, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?

Verse 7

Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.

Verse 8

Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.

Verse 9

Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Fyrsterne.

Verse 10

Alle Hedninger omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.

Verse 11

De omkringgave mig, ja, de omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.

Verse 12

De omkringgave mig som Bier, de ere udslukte som Ild i Torne; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.

Verse 13

Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.

Verse 14

Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.

Troende tale om den nåde som skjenkes i Messias

Verse 15

Der er en frydefuld Røst om Salighed i de Retfærdiges Pauluner; Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).

Verse 16

Herrens høire Haand er ophøiet, Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).

Verse 17

Jeg skal ikke døe, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gjerninger.

Verse 18

Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.

Verse 19

Lader Retfærdigheds Porte op for mig; jeg vil gaae ind ad dem, jeg vil takke Herren.

Verse 20

Denne er Herrens Port; de Retfærdige skulle gaae ind ad den.

Verse 21

Jeg vil takke dig, at du bønhørte mig, og du blev mig til Salighed.

Verse 22

Den Steen, som Bygningsmændene forkastede, er bleven til en Hovedhjørnesteen.

Verse 23

Dette er skeet af Herren, det er underligt for vore Øine.

Verse 24

Denne er Dagen, som Herren gjorde; lader os frydes og glædes i ham.

Verse 25

Kjære Herre, frels nu! Kjære Herre, lad det lykkes nu!

Verse 26

Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! vi velsigne eder af Herrens Huus.

Verse 27

Herren er Gud, og han lod lyse for os; binder Høitidens (Offer) med Reb indtil Alterets Horn.

Verse 28

Du er min Gud, derfor vil jeg takke dig; min Gud! jeg vil ophøie dig.

Verse 29

Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.