Til Sangmesteren; Davids Psalme.

Herre! udfri mig fra et ondt Menneske, bevar mig fra en fortrædelig Mand.

De, som tænke onde Ting i Hjertet, de holde sig tilsammen den ganske Dag (for at føre) Krig.

De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.

Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.

De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.

Jeg sagde til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringers Røst.

Herre, Herre! min Saligheds Styrke! du skjulte mit Hoved paa Rustningens Dag.

Herre! giv ikke den Ugudelige (hans) Begjæringer, lad ikke hans Skalkhed faae Fremgang; de maatte ophøie sig (deraf). Sela.

Deres Galde, som omkringgive mig, (ja) deres Læbers Møie lad skjule dem (selv).

Der skal rystes Gløder over dem; han skal lade dem falde ned i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle opstaae igjen.

En mundkaad Mand skal ikke befæstes paa Jorden; en ond, fortrædelig Mand, ham skal man jage, indtil (han er ganske) fordreven.

Jeg veed, at Herren skal udføre den Elendiges Sag (og) de Fattiges Ret.

Sandeligen, de Retfærdige skulle takke dit Navn, de Oprigtige skulle blive for dit Ansigt.