Lover Herren, thi det er godt at synge vor Gud Psalmer, thi han er liflig, (saadan) Lovsang er smuk.

Herren bygger Jerusalem, han samler de Fordrevne af Israel.

Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder (dem i) deres Smerter.

Han tæller Stjernernes Tal, han nævner dem allesammen ved Navn.

Vor Herre er stor og (haver) stor Kraft, der er intet Tal paa hans Forstand.

Herren opreiser de Sagtmodige; de Ugudelige fornedrer han indtil Jorden.

Synger mod hverandre for Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer, (legende) paa Harpe,

ham, som bedækker Himmelen med (tykke) Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs groe paa Bjergene,

ham, som giver Dyr deres Føde, Ravneunger, som raabe.

Han haver ikke Lyst til Hestens Styrke, han haver ikke Behagelighed til en Mands Been.

Herren haver Behagelighed til dem, som ham frygte, som haabe til hans Miskundhed.

O Jerusalem! priis Herren; O Zion! lov din Gud.

Thi han gjør dine Portes Stænger stærke, han velsigner dine Børn midt udi dig.

Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.

Han sender sin Tale paa Jorden, hans Ord løber saare hasteligen.

Han giver Snee som Uld, han udstrøer Riimfrost som Aske.

Han udkaster sin Iis som Mundbide; hvo kan staae for hans Kulde?

Han sender sit Ord og smelter dem, han lader sit Veir blæse, saa flyde Vandene hen.

Han haver kundgjort Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Rette.

Han haver ikke gjort saaledes ved noget Folk, og de Rette, dem kjende de ikke. Halleluja!