Verse 1
Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, Psalme, som talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand.
Verse 2
Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
Verse 3
Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.
Verse 4
Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Verse 5
Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig;
Verse 6
Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
Verse 7
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; (og) han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab for hans Ansigt kom for hans Øren.
Verse 8
Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
Verse 9
Der opgik en Røg af hans Næse, og en Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham.
Verse 10
Og han bøiede Himmelen og foer ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Verse 11
Og han foer paa Cherub og fløi; og han fløi (hasteligen) paa Veirets Vinger.
Verse 12
Han satte Mørkhed til sit Skjul, hans Paulun var trindt omkring ham; (der vare) mørke Vande (og) tykke Skyer.
Verse 13
Af Skinnet, (som var) for ham, fore hans Skyer frem, (ja) Hagel og gloende Kul.
Verse 14
Og Herren tordnede i Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst; der var Hagel og gloende Kul.
Verse 15
Og han udskjød sine Pile og adspredte dem, og han lod meget lyne og forfærdede dem.
Verse 16
Da saaes Vandets Strømme, og Verdens Grundvolde aabenbaredes, Herre! ved din Trudsel, formedelst din Næses Aands Aande.
Verse 17
Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.
Verse 18
Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
Verse 19
De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
Verse 20
Og han udførte mig i (frit) Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
Verse 21
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.
Verse 22
Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen, (og vendt mig) fra min Gud.
Verse 23
Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.
Verse 24
Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
Verse 25
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Reenhed for hans Øine.
Verse 26
Hos en From beviser du dig from, hos en Vældig, som er fuldkommen, beviser du dig fuldkommen.
Verse 27
Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig.
Verse 28
Thi du skal frelse det elendige Folk, og du skal fornedre de høie Øine.
Verse 29
Thi du, du skal oplyse min Lygte; Herren min Gud skal gjøre min Mørkhed klar.
Verse 30
Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, og ved min Gud kan jeg springe over en Muur.
Verse 31
Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.
Verse 32
Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
Verse 33
den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.
Verse 34
Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
Verse 35
Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
Verse 36
Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
Verse 37
Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Ankler vaklede ikke.
Verse 38
Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.
Verse 39
Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
Verse 40
Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
Verse 41
Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, (og) jeg udrydder dem.
Verse 42
De raabte, men der var ingen Frelser, — til Herren, men han svarede dem ikke.
Verse 43
Og jeg stødte dem smaa som Støv for Veiret; som Dynd paa Gader gjorde jeg dem tynde.
Verse 44
Du udfriede mig fra kivagtige Folk, du satte mig til Hedningernes Hoved; et Folk, som jeg ikke kjendte, de tjene mig.
Verse 45
Da deres Øre hørte (om mig), adløde de mig, den Fremmedes Børn smigrede for mig.
Verse 46
Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler.
Verse 47
Herren lever, og lovet være min Klippe, og min Saligheds Gud skal ophøies,
Verse 48
den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,
Verse 49
den, som udfrier mig fra mine Fjender; du skal ogsaa ophøie mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
Verse 50
Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn,
Verse 51
(ham,) som beviser sin Konge store Saligheder og gjør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd evindeligen.