Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, Psalme, som talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand.

Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.

Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.

Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig;

Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.

Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; (og) han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab for hans Ansigt kom for hans Øren.

Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.

Der opgik en Røg af hans Næse, og en Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham.

Og han bøiede Himmelen og foer ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.

Og han foer paa Cherub og fløi; og han fløi (hasteligen) paa Veirets Vinger.

Han satte Mørkhed til sit Skjul, hans Paulun var trindt omkring ham; (der vare) mørke Vande (og) tykke Skyer.

Af Skinnet, (som var) for ham, fore hans Skyer frem, (ja) Hagel og gloende Kul.

Og Herren tordnede i Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst; der var Hagel og gloende Kul.

Og han udskjød sine Pile og adspredte dem, og han lod meget lyne og forfærdede dem.

Da saaes Vandets Strømme, og Verdens Grundvolde aabenbaredes, Herre! ved din Trudsel, formedelst din Næses Aands Aande.

Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.

Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.

De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.

Og han udførte mig i (frit) Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.

Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.

Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen, (og vendt mig) fra min Gud.

Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.

Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.

Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Reenhed for hans Øine.

Hos en From beviser du dig from, hos en Vældig, som er fuldkommen, beviser du dig fuldkommen.

Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig.

Thi du skal frelse det elendige Folk, og du skal fornedre de høie Øine.

Thi du, du skal oplyse min Lygte; Herren min Gud skal gjøre min Mørkhed klar.

Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, og ved min Gud kan jeg springe over en Muur.

Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.

Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?

den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.

Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.

Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.

Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.

Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Ankler vaklede ikke.

Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.

Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.

Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.

Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, (og) jeg udrydder dem.

De raabte, men der var ingen Frelser, — til Herren, men han svarede dem ikke.

Og jeg stødte dem smaa som Støv for Veiret; som Dynd paa Gader gjorde jeg dem tynde.

Du udfriede mig fra kivagtige Folk, du satte mig til Hedningernes Hoved; et Folk, som jeg ikke kjendte, de tjene mig.

Da deres Øre hørte (om mig), adløde de mig, den Fremmedes Børn smigrede for mig.

Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler.

Herren lever, og lovet være min Klippe, og min Saligheds Gud skal ophøies,

den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,

den, som udfrier mig fra mine Fjender; du skal ogsaa ophøie mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.

Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn,

(ham,) som beviser sin Konge store Saligheder og gjør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd evindeligen.