Davids (Psalme). Lad din Vrede ikke optændes over de Onde, vær ikke nidkjær over dem, som gjøre Uret.

Thi de skulle hasteligen afhugges som Græs, og affalde som det grønne Græs.

Forlad dig paa Herren og gjør Godt, bo i Landet og nær dig troligen.

Og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begjæring.

Vælt din Vei paa Herren og forlad dig paa ham; han, han skal gjøre det.

Og han skal udføre din Retfærdighed som Lyset, og din Ret som Middagslys.

Ti for Herren og forvent ham; lad (din Vrede) ikke optændes over den (Mand), hvis Vei lykkes, over den Mand, som udfører (skalkagtige) Anslag.

Lad af fra Vrede og forlad Hastighed, lad (din Vrede) ikke optændes, (hvormed du) visseligen gjør ilde.

Thi de Onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.

Og (det er) endnu et Lidet, saa er den Ugudelige ikke mere, og naar du giver Agt paa hans Sted, da skal han ikke (findes).

Men de Sagtmodige skulle arve Landet, og forlyste sig over stor Fred.

Den Ugudelige tænker Skalkhed imod den Retfærdige og skjærer med sine Tænder over ham.

Herren skal lee ad ham; thi han seer, at hans Dag kommer.

De Ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en Elendig og Fattig, at slagte dem, som ere oprigtige paa Veien.

Deres Sværd skal komme i deres (eget) Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.

Det Lidet, som den Retfærdige haver, er bedre end mange Ugudeliges meget (Gods).

Thi de Ugudeliges Arme skulle sønderbrydes, men Herren opholder de Retfærdige.

Herren kjender de Fuldkomnes Dage, og deres Arv skal blive evindeligen.

De skulle ikke beskjæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.

Thi de Ugudelige skulle omkomme, ja Herrens Fjender, om de end ere som en kostelig Eng; de skulle forgaae, i Røg skulle de forgaae.

En Ugudelig tager tillaans og betaler ikke, men en Retfærdig forbarmer sig og giver.

Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.

Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei.

Naar han falder, da skal han ikke bortkastes; thi Herren opholder hans Haand.

Jeg har været ung og er bleven gammel, men jeg haver ikke seet en Retfærdig forladt, eller hans Sæd søge efter Brød.

Han forbarmer sig den ganske Dag og udlaaner, og hans Sæd (skal blive) til en Velsignelse.

Vig fra Ondt og gjør Godt, og bo evindelig.

Thi Herren elsker Ret og skal ikke forlade sine Hellige; de blive bevarede evindelig, men de Ugudeliges Sæd bliver udryddet.

De Retfærdige skulle arve Landet og boe deri evindelig.

En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.

Hans Guds Lov er i hans Hjerte, hans Trin skulle ikke glide.

En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.

Herren skal ikke forlade ham i hans Haand og ei fordømme ham som en Ugudelig, naar han bliver dømt.

Bi efter Herren og hold hans Vei, saa skal han ophøie dig til at arve Landet; du skal see, naar de Ugudelige skulle udryddes.

Jeg saae en Ugudelig, en Tyran, der udbredte sig som et indfødt (Træ), der grønnes.

Men man gik forbi, og see, han var ikke (mere), og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.

Tag vare paa en Fuldkommen og see en Oprigtig; thi (det skal gaae) en Saadan vel paa det Sidste.

Men Overtrædere skulle ødelægges tilsammen, de Ugudelige skulle udryddes paa det Sidste.

Men de Retfærdiges Frelse er af Herren; (han er) deres Styrke i Nødens Tid.

Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.