Til Sangmesteren; Davids Psalme.

Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab.

Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, saa han befæstede mine Gange.

Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.

Salig er den Mand, som sætter sin Tillid til Herren, og vender ikke sit Ansigt til de Hovmodige og til dem, som bøie sig til Løgn.

Herre, min Gud! du, du haver gjort dine underlige Ting og dine Tanker mangfoldige mod os; Ingen kan ordentligen fremsætte (dem) hos dig; vil jeg kundgjøre og udsige (dem, da) ere de flere, end man kan tælle dem.

Du haver ikke Lyst til Slagtoffer og Madoffer, du har gjennemboret mig Ørene; du begjærede ikke Brændoffer eller Syndoffer.

Da sagde jeg: See, jeg er kommen; i Bogens Rolle er skrevet om mig.

Jeg haver Lyst til at gjøre din Villie, min Gud! og din Lov er midt i mit Inderste.

Jeg bebuder Retfærdighed i en stor Forsamling; see, jeg vil ikke (lade) forhindre mine Læber; Herre! du veed det.

Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.

Du, Herre! hold ikke din Barmhjertighed tilbage fra mig; lad din Miskundhed og din Sandhed bevare mig altid.

Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.

Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.

Lad dem blues og blive tilskamme tilhobe, som søge efter mit Liv, at omkomme det; lad dem vige tilbage og forhaanes, som ville (mig) Ondt.

Lad dem ødelægges til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige om mig: Ha, ha!

Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Salighed, altid sige: Herren være storligen lovet.

Thi jeg er elendig og fattig, (men) Herren maa tænke paa mig; du er min Hjælp og den, som udfrier mig; min Gud, tøv ikke!