Verse 1
Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.
Verse 2
Gud (kom) til at frie mig; Herre! skynd dig til at hjælpe mig.
Verse 3
Lad dem blues og blive beskjæmmede, som søge efter mit Liv; lad dem vendes tilbage og beskjæmmes, som have Lyst til min Ulykke.
Verse 4
Lad dem vende tilbage til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige: Ha, ha!
Verse 5
Lad dem frydes og glædes i dig, alle, som søge dig, og lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storligen lovet!
Verse 6
Men jeg er elendig og fattig; Gud! skynd dig til mig; du er min Hjælp og min Befrier; Herre! tøv ikke.