Asaphs Psalme. Sandeligen, Gud er Israel god, de Rene af Hjertet.

Men jeg (maa bekjende, der fattedes) Lidet, at mine Fødder (jo) bøiede af Veien, (der fattedes) moxen Intet, at mine Gange vare (jo) hengledne.

Thi jeg var nidkjær paa de Galne, der jeg maatte see, (at det gik) de Ugudelige vel.

Thi der findes ingen Baand indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.

De have ikke Møie som (et andet) Menneske, og de blive ikke plagede som (andre) Mennesker.

Derfor haver Hovmod prydet dem som en Kjæde, Vold skjuler dem (som) et Smykke.

(Hvert af) deres Øine staaer ud for Fedme, (deres) Hjertes Tanker faae Fremgang.

De komme (Andre) til at forsmægte, og tale af Ondskab om (at gjøre) Vold; de tale af det Høie.

De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

Derfor vender hans Folk hid igjen, og der udkrystes (Bægere) fulde af Vand til dem,

saa de sige: Hvorledes skulde Gud vide det, og er der Kundskab hos den Høieste?

See, disse ere ugudelige; dog ere de rolige i Verden, de formere Godset.

Sandeligen, jeg haver forgjæves renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed,

efterdi jeg er plaget den ganske Dag, og min Straf er hver Morgen (der).

Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.

Og jeg tænkte at forstaae det; (men) det var møisommeligt for mine Øine,

indtil jeg indgik i Guds Helligdomme, jeg gav Agt paa deres Endeligt.

Sandeligen, du sætter dem paa de slibrige (Stæder), du lader dem falde til at ødelægges.

Hvorledes blive de i et Øieblik til en Ødelæggelse? de omkomme, de faae Ende for Forskrækkelser.

Ligesom en Drøm, naar En er opvaagnet, skal du, o Herre! naar du vaagner op, foragte deres Billede.

Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,

da var jeg ufornuftig og kunde ikke kjende det; jeg var (som) Dyrene for dig.

Men jeg (vil) stedse (blive) hos dig, du holder (mig) ved min høire Haand.

Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære.

Hvem haver jeg i Himlene? og lige med dig haver jeg ikke Lyst til Noget paa Jorden.

Forsmægter mit Kjød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Deel evindeligen.

Thi see, de, som holde sig langt borte fra dig, skulle omkomme; du udrydder hver den, som bedriver Hor (og viger af) fra dig.

Men jeg (tænkte): Det er mig godt, jeg holder mig nær til Gud; (derfor) sætter jeg mit Haab paa den Herre Herre, at fortælle alle dine Gjerninger.