Verse 17

Dog bleve de endnu ved at synde imod ham, at forbittre den Høieste i Ørken.

Referenced Verses

  • Jes 63:10 : 10 Men de, de vare gjenstridige og bedrøvede hans Hellig-Aand; derfor omvendtes han for dem til en Fjende, han, han stred imod dem.
  • Hebr 3:16-19 : 16 hvo vare da vel de, som hørte den, og dog forbittrede ham? Mon ikke Alle, som udgik af Ægypten ved Moses? 17 Men paa hvilke harmedes han i fyrretyve Aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis Legemer faldt i Ørkenen? 18 Og om hvilke svoer han, at de ikke skulde indgaae til hans Hvile, uden om dem, som vare blevne vantroe? 19 Vi see altsaa, at de ikke kunde indgaae formedelst Vantro.
  • 5 Mos 9:8 : 8 Og I fortørnede Herren ved Horeb, og Herren blev vred paa eder, at han vilde ødelagt eder,
  • 5 Mos 9:12-22 : 12 Og Herren sagde til mig: Gjør dig rede, gak snart ned herfra, thi dit Folk, som du udførte af Ægypten, haver fordærvet sig; de ere snart afvegne fra den Vei, som jeg bød dem, de have gjort sig et støbt Billede. 13 Og Herren sagde til mig, sigende: Jeg haver seet dette Folk, og see, det er et haardnakket Folk. 14 Lad af fra mig, og jeg vil ødelægge dem og udslette deres Navn fra at være under Himmelen, og jeg vil gjøre dig til et stærkere og større Folk end dette. 15 Og jeg vendte mig og gik ned af Bjerget, og Bjerget brændte med Ild; og jeg havde de to Pagtens Tavler i begge mine Hænder. 16 Og jeg saae, og see, I havde syndet imod Herren eders Gud, I havde gjort eder en støbt Kalv; I vare snart vegne af fra den Vei, som Herren havde budet eder. 17 Da tog jeg fat paa begge Tavlerne, og kastede dem af begge mine Hænder, og jeg sønderbrød dem for eders Øine. 18 Og jeg faldt ned for Herrens Ansigt, som første (Gang), fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ei Vand, for alle eders Synders Skyld, som I syndede, at gjøre det Onde for Herrens Øine, at opirre ham. 19 Thi jeg gruede for den Vrede og den Hastighed, med hvilken Herren var vred paa eder, til at ødelægge eder; men Herren hørte mig ogsaa denne Gang. 20 Herren blev ogsaa saare vred paa Aron, saa at han vilde ødelægge ham; men jeg bad og for Aron paa den samme Tid. 21 Men eders Synd, den Kalv, som I havde gjort, tog jeg og opbrændte den med Ild, og stødte den og malede den vel, indtil den blev til Pulver, til Støv, og jeg kastede dens Støv i Bækken, som flyder ned af Bjerget. 22 Desligeste gjorde I Herren vred i Tabeera og i Massa og i Kibroth-Hattaava.
  • Sal 78:32 : 32 Med alt dette syndede de endnu, og troede ikke paa hans underlige Gjerninger.
  • Sal 95:8-9 : 8 da forhærder ikke eders Hjerte, som (det skede) i Meriba, som paa Fristelsens Dag udi Ørken, 9 hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, ja de saae min Gjerning. 10 Fyrretyve Aar kjededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet; men de, de kjendte ikke mine Veie;
  • Sal 106:13-32 : 13 Dog glemte de hans Gjerninger snart, de biede ikke efter hans Raad. 14 Men de fik stor Begjærlighed i Ørken, og fristede Gud paa det øde (Sted). 15 Da gav han dem det, de begjærede, men sendte Fordærvelse paa deres Sjæl. 16 Og de bare Avind imod Mose i Leiren, imod Aron, Herrens Hellige. 17 Jorden lod sig op og opslugte Dathan, og den skjulte over Abirams Hob. 18 Og der blev en Ild optændt iblandt deres Hob, en Lue stak Ild paa de Ugudelige. 19 De gjorde en Kalv ved Horeb, og tilbade for det støbte Billede. 20 Og de omskiftede deres Ære til en Oxes Lignelse, som eder Urter. 21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten, 22 underlige Gjerninger i Chams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav. 23 Og han sagde, at han vilde ødelægge dem, dersom Mose, hans Udvalgte, ikke havde staaet i Revnen for hans Ansigt, for at afvende hans Hastighed fra at fordærve (dem). 24 De foragtede og det ønskelige Land, de troede ikke paa hans Ord. 25 Men de murrede i deres Pauluner, de hørte ikke paa Herrens Røst. 26 Og han (svoer) dem med oprakt Haand, at (han vilde) lade dem falde i Ørken, 27 og lade deres Sæd falde iblandt Hedningerne, og bortstrøe dem i Landene. 28 Og de føiede sig til Baal-Peor, og aade af de Dødes Offere. 29 Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage gjorde et Rift iblandt dem. 30 Da stod Pinehas og holdt Dom, og Plagen ophørte. 31 Og det blev ham regnet til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindeligen. 32 De fortørnede ham ogsaa ved Trættevandet, og det gik Mose ilde for deres Skyld.