Til Sangmesteren paa Githith; Davids Psalme.

Herre, vort Herskab! hvor herligt er dit Navn over al Jorden! du, som sætter din Majestæt over Himlene.

Af de spæde og diende (Børns) Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld, for at komme Fjenden til at høre op, og den, som vil hevne sig.

Naar jeg seer din Himmel, dine Fingres Gjerning, Maanen og Stjernerne, som du beredte,

(da maa jeg sige:) Hvad er et Menneske, at du kommer ham ihu, og et Menneskes Barn, at du besøger ham?

Og du haver ladet ham lidet blive ringere end Englene, men du skal krone ham med Ære og Hæder.

Du gjør, at han hersker over dine Hænders Gjerninger, du haver lagt Alting under hans Fødder,

Faar og Øxne, dem allesammen, ja ogsaa Dyr paa Marken,

Fuglene under Himmelen og Fiskene i Havet, hvad som farer igjennem Stierne i Havet.

Herre, vort Herskab! hvor herligt er dit Navn over al Jorden!