1

Til Sangmesteren paa Githith; Davids Psalme.

Forutsigelse om Messiæ Riges Udbredelse

2

Herre, vort Herskab! hvor herligt er dit Navn over al Jorden! du, som sætter din Majestæt over Himlene.

3

Af de spæde og diende (Børns) Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld, for at komme Fjenden til at høre op, og den, som vil hevne sig.

Fornedrelse og Ophøielse

4

Naar jeg seer din Himmel, dine Fingres Gjerning, Maanen og Stjernerne, som du beredte,

5

(da maa jeg sige:) Hvad er et Menneske, at du kommer ham ihu, og et Menneskes Barn, at du besøger ham?

6

Og du haver ladet ham lidet blive ringere end Englene, men du skal krone ham med Ære og Hæder.

7

Du gjør, at han hersker over dine Hænders Gjerninger, du haver lagt Alting under hans Fødder,

8

Faar og Øxne, dem allesammen, ja ogsaa Dyr paa Marken,

9

Fuglene under Himmelen og Fiskene i Havet, hvad som farer igjennem Stierne i Havet.

10

Herre, vort Herskab! hvor herligt er dit Navn over al Jorden!