En Sang, Asaphs Psalme.

Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille.

Thi see, dine Fjender larme, og dine Hadere opløfte Hovedet.

De gjøre trædskeligen et hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaae mod dine Skjulte.

De sagde: Kommer, og lader os udslette dem, (at de ere) ikke et Folk, og at Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.

Thi de have i Hjertet raadslaget tilhobe, de have gjort en Pagt imod dig:

De Edomiters og Ismaeliters, Moabiters og Hagareners Pauluner,

Gebaliter og Ammoniter og Amalekiter, de Philister med Indbyggerne i Tyrus.

Assyrierne have ogsaa føiet sig til dem; de vare Loths Børns Arm. Sela.

Gjør imod dem, som (imod) Midianiterne, som (imod) Sisera, som (imod) Jabin ved Kisons Bæk,

som bleve ødelagte ved Endor; de bleve til Møg paa Jorden.

Sæt dem, (ja) deres Fyrster, som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste (Mænd) som Sebah og som Zalmuna,

dem, som sagde: Vi ville til Eiendom indtage os Guds Boliger.

Min Gud! sæt dem som et Hjul, som Avner for Veiret.

Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,

saaledes skal du forfølge dem med din Storm, og forfærde dem med din Hvirvelvind.

Gjør deres Ansigt fuldt af Skam, at de maae søge dit Navn, Herre!

Lad dem blues og forfærdes stedse og altid, og blive tilskamme og omkomme.

Saa skulle de kjende, at du, hvis Navn er Herre alene, er den Høieste over al Jorden.