Den, som boer i den Høiestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.

Thi han, han skal frie dig af Fuglefængerens Snare, fra den skadelige Pestilentse.

Han skal bedække dig med sine Vingefjædre, og du skal haabe under hans Vinger; hans Sandhed er et Skjold og Pantser.

Du skal ikke frygte for Nattens Forskrækkelse, for Pilen, som flyver om Dagen,

for Pestilentse, som farer frem i Mørket, for Ødelæggelse, som fordærver om Middagen.

(Om) Tusinde falde ved din Side, og ti Tusinde ved din høire Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.

Du skal ikkun skue det med dine Øine, og see, hvorledes det betales de Ugudelige.

Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig.

Dig skal intet Ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Paulun.

Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie.

De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa en Steen.

Du skal træde paa en grum Løve og Øgle, du skal nedtræde en ung Løve og Drage.

Efterdi han haver Lyst til mig, (siger Herren), saa vil jeg udfrie ham; jeg vil ophøie ham, thi han kjender mit Navn.

Han skal kalde paa mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød; jeg vil frie ham og herliggjøre ham.

Jeg vil mætte ham med et langt Liv, og lade ham see paa min Salighed.