1 Krønikebok 11:22
Benaja, Jojadas Søn, en stridbar Mands Søn, mægtig i Gjerninger, af Kabzeel, han, han slog to Stærke (som) Løver af Moabiterne, og han gik ned og slog en Løve midt i en Brønd, en Dag, (da der var) Snee.
Benaja, Jojadas Søn, en stridbar Mands Søn, mægtig i Gjerninger, af Kabzeel, han, han slog to Stærke (som) Løver af Moabiterne, og han gik ned og slog en Løve midt i en Brønd, en Dag, (da der var) Snee.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Og Abisai, Joabs Broder, Zerujas Søn, han var en Øverste for Høvedsmændene, og han opløftede sit Spyd over tre Hundrede, som bleve ihjelslagne; og han var navnkundig iblandt Tre.
19 Var han (ikke) herligere end de Tre? og han var deres Øverste; men han kom ikke nær de (første) Tre.
20 Og Benaja, Jojadas Søn, var en stridbar Mands Søn, stor i Gjerninger, fra Kabzeel; han slog to Stærke (som) Løver af Moabiterne, og han gik ned og slog en Løve midt i en Brønd en Dag, (da der var) Snee.
21 Og han, han slog en ægyptisk Mand, som var anseelig, og den Ægypter havde et Spyd i sin Haand, men han gik ned til ham med en Kjep, og han rykkede Spydet af den Ægypters Haand og slog ham ihjel med hans Spyd.
22 Disse Ting gjorde Benaja, Jojadas Søn, og han var navnkundig iblandt de tre Vældige,
23 herligere end de Tredive, men han kom ikke nær de Tre; og David satte ham over sine Drabanter.
23 Og han slog en ægyptisk Mand, en Mand fem Alen lang, og den Ægypter havde et Spyd i Haanden som en Væverstang, men han gik ned til ham med en Kjep, og han rev Spydet af den Ægypters Haand og slog ham ihjel med hans Spyd.
24 Dette gjorde Benaja, Jojadas Søn, og han var navnkundig iblandt de tre Vældige.
25 See, han, han var herligere end de Tredive, dog kom han ikke nær de Tre; og David satte ham over sine Drabanter.
34 Og Benaja, Jojadas Søn, gik op og faldt an paa ham og dræbte ham, og han blev begraven i sit Huus i Ørken.
20 Og Abisai, Joabs Broder, han var den Ypperste iblandt Tre, og han opløftede sit Spyd mod tre Hundrede, som bleve ihjelslagne, og han var navnkundig iblandt de Tre.
21 Af de Tre var han herligere end de To, derfor var han deres Høvedsmand; men han kom ikke nær de (første) Tre.
25 Og Kong Salomo sendte ved Benajas, Jojadas Søns, Haand; og han faldt an paa ham, og han døde.
35 Benaja, Bedja, Cheluhi,
10 Saa blev ogsaa den ganske mistrøstig, som (ellers) er stridbar, som har et Hjerte som en Løves Hjerte; thi al Israel veed, at din Fader er vældig, og at de ere stridbare Mænd, som ere hos ham.
6 Og han vandrede midt iblandt Løver, han blev en ung Løve; og han lærte at røve Rov, han aad Mennesker.
29 Og det blev Kong Salomo tilkjendegivet, at Joab var flyet til Herrens Paulun, og see, (han stod) hos Alteret; da sendte Salomo Benaja, Jojadas Søn, hen og sagde: Gak, fald an paa ham.
30 Og der Benaja kom til Herrens Paulun, da sagde han til ham: Saa siger Kongen: Gak ud; og han sagde: Nei, thi her vil jeg døe; og Benaja førte Svar tilbage til Kongen og sagde: Saa har Joab talet og saa svaret mig.
31 Da sagde Kongen til ham: Gjør, saasom han har talet, og fald an paa ham og begrav ham, og du skal bortskaffe det uskyldige Blod, som Joab har udøst, fra mig og fra min Faders Huus.
34 Da sagde David til Saul: Din Tjener var sin Faders Hyrde hos Smaaqvæget, og en Løve kom og en Bjørn, og borttog et Lam af Hjorden.
35 Og jeg gik ud efter den og slog den, og reddede det af dens Mund; og den stod op imod mig, men jeg holdt fast ved dens Skjæg, og slog den og dræbte den.
36 Baade Løven og Bjørnen har din Tjener slaget, og denne Philister med Forhud skal vorde som en af dem; thi han har forhaanet den levende Guds Slagordener.
5 Den tredie Stridshøvedsmand for den tredie Maaned var Benaja, Jojadas, Præstens, Søn, (han var) en Øverste; og udi hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.
6 Denne Benaja var vældig iblandt de Tredive og over de Tredive; og (over) hans Skifte var hans Søn Ammisabad.
11 Hun er tømt, ja udtømt og gjort øde, og Hjertet er smeltet, og Knæerne vakle, og der er Forfærdelse i alle Lænderne, og alle deres Ansigter ere ganske sorte.
12 Hvor er Løvernes Bolig og den Føde for de unge Løver, der hvor Løven, den gamle Løve, ja Løvens Unge gik, og der var Ingen, som forfærdede?
23 Og Joab var over al Israels Hær, og Benaja, Jojadas Søn, var over de Crethi og over de Plethi.
14 Den Ellevte i den ellevte Maaned var Benaja, den Pireathoniter, af Ephraims Børn; og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.
29 Heleb, Baenas Søn, den Netophathiter; Ithai, Ribai Søn, af Benjamins Børns Gibea;
30 Benaja den Pireathoniter; Hiddai fra Gaas Bække;
31 Ithai, Ribai Søn, af Benjamins Børns Gibea; Benaja, den Pireathoniter;
17 Og Benaja, Jojadas Søn, var over de Crethi og de Plethi, og Davids Sønner vare de Første hos Kongens Haand.
46 Saa bød Kongen Benaja, Jojadas Søn, og han gik ud og faldt an paa ham, og han døde; og Riget blev stadfæstet ved Salomos Haand.
8 Og af Gaditerne skiltes (Nogle) af til David i Befæstningen i Ørken, vældige til Strid, Stridsmænd til Krigen, rustede med Skjold og Spyd, og deres Ansigter (vare som) Løvers Ansigter, og de vare snare (til at løbe) som Raadyr paa Bjergene.
3 Og hun opdrog en af sine Unger, den blev en ung Løve; og han lærte at røve Rov, han aad Mennesker.
11 Og dette er Tallet paa de Vældige, som David havde: Jasobeam, Hachmoni Søn, en Øverste for Høvedsmændene; han opløftede sit Spyd mod tre Hundrede, som bleve ihjelslagne paa eengang.
15 Og David kaldte ad en af de unge Karle og sagde: Kom frem, fald an paa ham; og han slog ham, at han døde.
25 Og det skede, der de begyndte at boe der, at de ikke frygtede Herren; da sendte Herren Løver iblandt dem, og disse dræbte (Nogle) af dem.
24 Saa drog han bort, og en Løve fandt ham paa Veien og dræbte ham; og hans Legeme var kastet paa Veien, og Asenet stod hos det, og Løven stod hos Legemet.
25 Og see, Folk, som gik der frem og saae Legemet kastet paa Veien og Løven staae hos Legemet, de kom og sagde det i Staden, hvor den gamle Prophet boede.
26 Der Propheten, som førte ham tilbage fra Veien, hørte det, da sagde han: Det er den Guds Mand, som var Herrens Mund gjenstridig; derfor gav Herren Løven ham, og den sønderbrød ham og dræbte ham efter Herrens Ord, som han talede til ham.
24 See, det Folk skal staae op som en stor Løve, og ophøie sig som en Løve; det skal ikke lægge sig, før det æder Rovet og drikker de Ihjelslagnes Blod.
21 Og der han forhaanede Israel, da slog Jonathan, Simeas, Davids Broders, Søn, ham.
13 Og Jonathan steg op paa sine Hænder og paa sine Fødder, og hans Vaabendrager efter ham; da faldt de for Jonathans Ansigt, og hans Vaabendrager slog ihjel efter ham.
36 Da sagde han til ham: Fordi du ikke adlød Herrens Røst, see, da skal, naar du gaaer fra mig, en Løve slaae dig; og han gik fra ham, og en Løve fandt ham og slog ham.
12 Han er lig en Løve, der begjærer at røve, og som en ung Løve, der bliver i Skjul.
17 Og af Benjamin var Eljada, en vældig Mand til Strid, og med ham vare to hundrede Tusinde, rustede med Bue og Skjold.
33 hvilke formedelst Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, erholdt Forjættelserne, stoppede Løvers Mund,
8 Og see, du har hos dig Simei, Geras Søn, den Benjaminit, af Bahurim, som bandede mig med en gruelig Forbandelse paa den Dag, jeg gik til Mahanaim; men han, han kom ned mod mig til Jordanen, og jeg svoer ham ved Herren og sagde: Jeg vil ikke slaae dig ihjel med Sværdet.
9 Juda er en ung Løve, du opsteg fra Rov, min Søn! han haver bøiet sig, han laae som en Løve og som en stor Løve; hvo vil vække ham?