1 Kongebok 2:34
Og Benaja, Jojadas Søn, gik op og faldt an paa ham og dræbte ham, og han blev begraven i sit Huus i Ørken.
Og Benaja, Jojadas Søn, gik op og faldt an paa ham og dræbte ham, og han blev begraven i sit Huus i Ørken.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24 Og nu, (saa vist som) Herren lever, som har stadfæstet mig og ladet mig sidde paa min Faders Davids Throne, og som har gjort mig et Huus, saasom han sagde, — Adonja skal dødes idag.
25 Og Kong Salomo sendte ved Benajas, Jojadas Søns, Haand; og han faldt an paa ham, og han døde.
29 Og det blev Kong Salomo tilkjendegivet, at Joab var flyet til Herrens Paulun, og see, (han stod) hos Alteret; da sendte Salomo Benaja, Jojadas Søn, hen og sagde: Gak, fald an paa ham.
30 Og der Benaja kom til Herrens Paulun, da sagde han til ham: Saa siger Kongen: Gak ud; og han sagde: Nei, thi her vil jeg døe; og Benaja førte Svar tilbage til Kongen og sagde: Saa har Joab talet og saa svaret mig.
31 Da sagde Kongen til ham: Gjør, saasom han har talet, og fald an paa ham og begrav ham, og du skal bortskaffe det uskyldige Blod, som Joab har udøst, fra mig og fra min Faders Huus.
32 Og Herren skal lade hans Blod komme tilbage paa hans Hoved, fordi han faldt an paa to Mænd, som vare retfærdigere og bedre end han, og slog dem ihjel med Sværdet, og min Fader David vidste det ikke, nemlig Abner, Ners Søn, Stridshøvedsmand over Israel, og Amasa, Jethers Søn, Stridshøvedsmand over Juda;
33 at deres Blod skal komme tilbage paa Joabs Hoved og paa hans Sæds Hoved i Evighed; men David og hans Sæd og hans Huus og hans Throne skal have Fred af Herren indtil evig (Tid).
46 Saa bød Kongen Benaja, Jojadas Søn, og han gik ud og faldt an paa ham, og han døde; og Riget blev stadfæstet ved Salomos Haand.
35 Og Kongen satte Benaja, Jojadas Søn, i hans Sted over Hæren, og Kongen satte Zadok, Præsten, i Abjathars Sted.
15 Og David kaldte ad en af de unge Karle og sagde: Kom frem, fald an paa ham; og han slog ham, at han døde.
16 Og David sagde til ham: Dit Blod være over dit Hoved; thi din Mund svarede imod dig og sagde: Jeg, jeg har dræbt Herrens Salvede.
21 Nemlig Josachar, Simeaths Søn, og Josabad, Somers Søn, hans Tjenere, sloge ham, og han døde, og de begrove ham med hans Fædre i Davids Stad, og Amazia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
30 Thi Joab og hans Broder Abisai havde slaget Abner ihjel, derfor at han slog Asael, deres Broder, ihjel ved Gibeon i Krigen.
25 Og der de vare dragne fra ham, — men de forlode ham i store Sygdomme — gjorde hans Tjenere et Forbund imod ham for Jojadas, Præstens, Sønners Blods Skyld, og de sloge ham ihjel paa hans Seng, at han døde; og de begrove ham i Davids Stad, men de begrove ham ikke i Kongernes Grave.
7 Thi de vare komne i Huset, der han laae paa sin Seng i sit Sengekammer, og de sloge ham og dræbte ham og borttoge hans Hoved; og de toge hans Hoved og gik bort ad Veien paa den slette Mark den ganske Nat.
8 Og de førte Isboseths Hoved til David i Hebron, og de sagde til Kongen: See, (her er) Isboseths, Sauls Søns, din Fjendes, Hoved, som søgte efter dit Liv; saa haver Herren paa denne Dag givet min Herre Kongen megen Hevn paa Saul og paa hans Sæd.
22 Benaja, Jojadas Søn, en stridbar Mands Søn, mægtig i Gjerninger, af Kabzeel, han, han slog to Stærke (som) Løver af Moabiterne, og han gik ned og slog en Løve midt i en Brønd, en Dag, (da der var) Snee.
23 Og han slog en ægyptisk Mand, en Mand fem Alen lang, og den Ægypter havde et Spyd i Haanden som en Væverstang, men han gik ned til ham med en Kjep, og han rev Spydet af den Ægypters Haand og slog ham ihjel med hans Spyd.
24 Dette gjorde Benaja, Jojadas Søn, og han var navnkundig iblandt de tre Vældige.
10 Fremdeles sagde David: (Saa vist som) Herren lever, uden saa er, at Herren slaaer ham, eller hans Dag kommer, at han døer, eller han drager ned i Krigen og omkommer,
20 Og Benaja, Jojadas Søn, var en stridbar Mands Søn, stor i Gjerninger, fra Kabzeel; han slog to Stærke (som) Løver af Moabiterne, og han gik ned og slog en Løve midt i en Brønd en Dag, (da der var) Snee.
21 Og han, han slog en ægyptisk Mand, som var anseelig, og den Ægypter havde et Spyd i sin Haand, men han gik ned til ham med en Kjep, og han rykkede Spydet af den Ægypters Haand og slog ham ihjel med hans Spyd.
22 Disse Ting gjorde Benaja, Jojadas Søn, og han var navnkundig iblandt de tre Vældige,
16 Og de begrove ham i Davids Stad iblandt Kongerne, fordi han havde gjort Godt i Israel og mod Gud og hans Huus.
11 Meget mere (disse) ugudelige Mænd, som have ihjelslaget en retfærdig Mand i hans Huus paa hans Seng; og nu, skulde jeg ikke udkræve hans Blod af eders Haand og borttage eder af Jorden?
12 Og David bød de unge Karle, og de sloge dem ihjel og afhuggede deres Hænder og deres Fødder, og hængte dem over Fiskevandet i Hebron; men de toge Isboseths Hoved og begrove det i Abners Grav i Hebron.
34 Og efter Achitophel var Jojada, Benajas Søn, og Abjathar; men Joab var Kongens Stridshøvedsmand.
10 Og jeg stod hos ham og dræbte ham, thi jeg vidste, at han kunde ikke leve efter sit Fald; og jeg tog Kronen, som var paa hans Hoved, og Armsmykket, som var paa hans Arm, og har ført dem hid til min Herre.
26 Og der Joab gik ud fra David, da sendte han Bud efter Abner, og de hentede ham igjen fra den Vandgrav Sira; men David vidste det ikke.
27 Og Abner kom tilbage til Hebron, da ledte Joab ham (til en Side) midt i Porten at tale med ham i Stilhed, og stak ham der ved det femte (Ribbeen), saa han døde, for hans Broders Asaels Blods Skyld.
9 Da sagde Abisai, Zerujas Søn, til Kongen: Hvorfor skulde denne døde Hund bande min Herre Kongen? Kjære, lad mig gaae over, og jeg vil borttage hans Hoved.
10 Saa laae David med sine Fædre og blev begraven i Davids Stad.
5 Og det skede, der Riget var bekræftet i hans Haand, da slog han sine Tjenere, som havde slaget Kongen, hans Fader.
5 Og du, du veed ogsaa, hvad Joab, Zerujas Søn, gjorde ved mig, hvad han gjorde ved de to Stridshøvedsmænd i Israel, ved Abner, Ners Søn, og ved Amasa, Jethers Søn, som han slog ihjel, og udøste Krigsblod, der det var Fred, og kom Krigsblod paa sit Bælte, som var om hans Lænder, og paa sine Skoe, som vare paa hans Fødder.
6 Og du skal gjøre efter din Viisdom, at du ikke lader hans graae Haar nedfare i Graven med Fred.
8 Og see, du har hos dig Simei, Geras Søn, den Benjaminit, af Bahurim, som bandede mig med en gruelig Forbandelse paa den Dag, jeg gik til Mahanaim; men han, han kom ned mod mig til Jordanen, og jeg svoer ham ved Herren og sagde: Jeg vil ikke slaae dig ihjel med Sværdet.
7 Og der han forhaanede Israel, da slog Jonathan, Simeas, Davids Broders, Søn, ham.
4 Og Benaja, Jojadas Søn, var over Hæren, og Zadok og Abjathar vare Præster.
16 Og de lagde Hænder paa hende, og hun gik den Vei, som Hestene gaae, til Kongens Huus, og hun blev der dræbt.
23 Og Joab var over al Israels Hær, og Benaja, Jojadas Søn, var over de Crethi og over de Plethi.
15 Og de lagde Hænder paa hende, og hun kom til Hesteportens Indgang ved Kongens Huus, og de dræbte hende der.
17 Og Benaja, Jojadas Søn, var over de Crethi og de Plethi, og Davids Sønner vare de Første hos Kongens Haand.
32 Og Kong David sagde: Kalder mig Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, og Benaja, Jojadas Søn; og de kom ind for Kongens Ansigt.
15 Thi det skede, der David var i Edom, der Joab, Stridshøvedsmanden, drog op at begrave de Ihjelslagne, da slog han alt Mandkjønnet i Edom.
21 Og der han forhaanede Israel, da slog Jonathan, Simeas, Davids Broders, Søn, ham.
10 Og Amasa tog sig ikke vare for Sværdet, som var i Joabs Haand, og han stak ham dermed ved det femte (Ribbeen) og udøste hans Indvolde paa Jorden, og han stak ham ikke anden Gang, og han døde; men Joab og hans Broder Abisai forfulgte Seba, Bichri Søn.
3 Og det skede, der Riget styrkedes under ham, da slog han sine Tjenere ihjel, som havde slaget Kongen, hans Fader.
14 Da sagde Joab: Jeg kan ikke tøve saaledes hos dig; saa tog han tre smaae Spyd i sin Haand og stødte dem i Absaloms Hjerte, da han endnu levede, midt i Egen.
15 Og ti unge Karle, som bare Joabs Vaaben, omringede (ham), og de sloge Absalom og dræbte ham.
37 Saa døde Kongen og blev ført til Samaria, og de begrove Kongen i Samaria.