1 Krønikebok 20:7
Og der han forhaanede Israel, da slog Jonathan, Simeas, Davids Broders, Søn, ham.
Og der han forhaanede Israel, da slog Jonathan, Simeas, Davids Broders, Søn, ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Og Jisbi-Benob, som var en af Raphas Børn, hvis Spyds Vægt var en Vægt af tre hundrede (Sekel) Kobber, og han var ombunden med et nyt (Sværd), han sagde, at han vilde slaae David.
17 Men Abisai, Zerujas Søn, hjalp denne, og slog Philisteren og dræbte ham; da svore Davids Mænd ham og sagde: Du skal ikke ydermere drage ud med os i Krigen, at du ikke skal udslukke Israels Lygte.
18 Og det skede derefter, at der var endnu Krig i Gob med Philisterne; da slog Sibchai, den Husathiter, Saph, som var af Raphas Børn.
19 Og der var endnu en Krig i Gob med Philisterne, og Elhanan, Jaare-Orgims Søn, slog Beth-Lahemi, Goliaths, den Githiters, (Broder,) og hans Spydstage var som en Væverstang.
20 Og der var endnu en Krig i Gath; og der var en høi Mand, som havde sex Fingre paa (hver) af sine Hænder, og sex Tæer paa (hver) af sine Fødder, det er fire og tyve i Tallet, og han, han var ogsaa født Rapha.
21 Og der han forhaanede Israel, da slog Jonathan, Simeas, Davids Broders, Søn, ham.
22 Disse fire vare fødte Rapha i Gath, og de faldt ved Davids Haand og ved hans Tjeneres Haand.
8 Disse vare Rapha fødte i Gath, og de faldt ved Davids Haand og ved hans Tjeneres Haand.
14 Og David sagde til ham: Hvorledes frygtede du ikke at udrække din Haand til at fordærve Herrens Salvede?
15 Og David kaldte ad en af de unge Karle og sagde: Kom frem, fald an paa ham; og han slog ham, at han døde.
16 Og David sagde til ham: Dit Blod være over dit Hoved; thi din Mund svarede imod dig og sagde: Jeg, jeg har dræbt Herrens Salvede.
17 Og David klagede dette Klagemaal over Saul og over Jonathan, hans Søn;
4 Og det skede derefter, at der stod en Krig i Geser med Philisterne; da slog Sibchai, den Husathiter, Siphai af Raphas Børn, og de bleve ydmygede.
5 Og der var endnu en Krig med Philisterne, og Elhanan, Jairs Søn, slog Lahemi, Goliaths, den Githiters, Broder, og hans Spydstage var som en Væverstang.
6 Og der var endnu en Krig i Gath; og der var en saare høi Mand, og hans Fingre (og Tæer) vare sex, og sex (paa hvert Sted, det er) fire og tyve, og han, han var ogsaa født Rapha.
5 Thi han har sat sit Liv i sin Haand og slog den Philister, og Herren gjorde en stor Frelsning for al Israel, det har du seet og glædet dig (derved); og hvorfor vil du synde imod uskyldigt Blod, at ihjelslaae David uforskyldt?
6 Da adlød Saul Jonathans Røst, og Saul svoer: (Saa vist som) Herren lever, han skal ikke dødes.
30 Da blev Sauls Vrede optændt imod Jonathan, og han sagde til ham: Du forvendte (og) gjenstridige (Qvindes) Søn! veed jeg ikke, at du har udvalgt Isai Søn til din Skam og til din Moders yderste Skam?
31 Thi alle de Dage, som Isai Søn lever paa Jorden, bliver hverken du stadfæstet eller dit Rige; derfor send nu og lad hente ham til mig, thi han er et Dødsens Barn.
32 Da svarede Jonathan Saul, sin Fader, og han sagde til ham: Hvorfor skal han dødes? hvad haver han gjort?
33 Da kastede Saul Spydet efter ham, at han vilde stukket ham; da fornam Jonathan, at det var fuldkommeligen besluttet hos hans Fader at slaae David ihjel.
34 Saa stod Jonathan op fra Bordet med fnysende Vrede, og han aad ikke Brød paa den samme anden Dag i Nymaanen, thi han var bedrøvet for David, fordi hans Fader havde lastet ham.
35 Og det skede om Morgenen, at Jonathan gik ud paa Marken ved den Tid, (han havde) bestemt David, og en liden Dreng med ham.
8 Og det blev ved, at der var Krig; og David drog ud og stred imod Philisterne, og slog dem med et stort Slag, og de flyede for hans Ansigt.
2 Og Philisterne indhentede Saul og hans Sønner, og Philisterne sloge Jonathan og Abinadab og Malchisua, Sauls Sønner.
2 Og Philisterne indhentede Saul og hans Sønner, og Philisterne sloge Jonathan og Abinadab og Malchisua, Sauls Sønner.
13 Og Jonathan steg op paa sine Hænder og paa sine Fødder, og hans Vaabendrager efter ham; da faldt de for Jonathans Ansigt, og hans Vaabendrager slog ihjel efter ham.
1 Og Saul talede til Jonathan, sin Søn, og til alle sine Tjenere, at de skulde slaae David ihjel; men Jonathan, Sauls Søn, havde saare Behag i David.
7 Og Israels Folk blev der slaget for Davids Tjeneres Ansigt, og der skede et stort Slag paa den samme Dag, (som var) paa tyve Tusinde.
30 Thi Joab og hans Broder Abisai havde slaget Abner ihjel, derfor at han slog Asael, deres Broder, ihjel ved Gibeon i Krigen.
10 Fremdeles sagde David: (Saa vist som) Herren lever, uden saa er, at Herren slaaer ham, eller hans Dag kommer, at han døer, eller han drager ned i Krigen og omkommer,
57 Og der David kom tilbage, der han havde slaget Philisteren, da tog Abner ham og ledede ham ind for Sauls Ansigt; og han havde Philisterens Hoved i sin Haand.
20 Og Abisai, Joabs Broder, han var den Ypperste iblandt Tre, og han opløftede sit Spyd mod tre Hundrede, som bleve ihjelslagne, og han var navnkundig iblandt de Tre.
10 Og jeg stod hos ham og dræbte ham, thi jeg vidste, at han kunde ikke leve efter sit Fald; og jeg tog Kronen, som var paa hans Hoved, og Armsmykket, som var paa hans Arm, og har ført dem hid til min Herre.
25 Hvorledes ere de Vældige faldne midt i Krigen! Jonathan er ihjelslagen paa dine Høie.
50 Og David blev stærkere end Philisteren, med Slyngen og med Stenen, og slog Philisteren og ihjelslog ham; dog David havde ikke Sværd i sin Haand.
25 Og hver Mand af Israel sagde: Have I seet denne Mand, som kommer op? thi han kommer op for at forhaane Israel; og det skal skee, den Mand, som slaaer ham, den vil Kongen berige med stor Rigdom og give ham sin Datter, og vil gjøre hans Faders Huus frit i Israel.
26 Da sagde David til Mændene, de, som stode hos ham, sigende: Hvad skal gjøres ved den Mand, som slaaer denne Philister og borttager Forhaanelsen fra Israel? thi hvo er denne Philister med Forhud, at han forhaaner den levende Guds Slagordener?
8 Da sagde Abisai til David: Gud har idag overgivet din Fjende i din Haand; saa vil jeg nu, Kjære, stikke ham med Spydet og (ned) i Jorden een Gang, at jeg ei skal gjøre det anden Gang ved ham.
12 Og David gik hen og tog Sauls Been og hans Søns Jonathans Been fra Mændene i Jabes udi Gilead, som de havde stjaalet af Bethsans Gade, hvor Philisterne havde hængt dem paa den Dag, Philisterne havde slaget Saul paa Gilboa.
22 Og det skede paa Krigens Dag, at der blev ikke fundet Sværd eller Spyd i hele Folkets Haand, som var med Saul og med Jonathan; dog fandtes der hos Saul og hos Jonathan, hans Søn.
39 Thi (saa vist som) Herren lever, der frelser Israel, var den end paa Jonathan, min Søn, da skal han visseligen døe; og Ingen svarede ham af alt Folket.
5 Og Kong David kom til Bahurim, og see, der gik en Mand derudfra af Sauls Huses Slægt, hvis Navn var Simei, Geras Søn, som udgik flux og bandede.
6 Og han slog til David med Stene og til alle Kong Davids Tjenere; thi alt Folket og alle de Vældige vare ved hans høire og ved hans venstre Side.
8 Og de førte Isboseths Hoved til David i Hebron, og de sagde til Kongen: See, (her er) Isboseths, Sauls Søns, din Fjendes, Hoved, som søgte efter dit Liv; saa haver Herren paa denne Dag givet min Herre Kongen megen Hevn paa Saul og paa hans Sæd.
35 Og jeg gik ud efter den og slog den, og reddede det af dens Mund; og den stod op imod mig, men jeg holdt fast ved dens Skjæg, og slog den og dræbte den.
1 Og det hændte sig en Dag, at Jonathan, Sauls Søn, sagde til den unge Karl, som bar hans Vaaben: Gak med, saa ville vi gaae over til Philisternes Besætning, som er paa hiin Side; og han gav sin Fader det ikke tilkjende.
34 Og Benaja, Jojadas Søn, gik op og faldt an paa ham og dræbte ham, og han blev begraven i sit Huus i Ørken.
4 Og David sagde til ham: Hvad er der skeet for en Sag? Kjære, kundgjør mig det; og han sagde: Alt Folket flyede af Krigen, og der faldt ogsaa meget af Folket og døde, ja endog Saul og Jonathan, hans Søn, ere døde.
12 Og, han stillede sig midt paa det Stykke og friede det og slog Philisterne; og Herren gjorde en stor Frelsning.