1 Krønikebok 18:4
Og David tog fra ham tusinde Vogne og syv tusinde Ryttere og tyve tusinde Fodfolk, og David sønderhuggede alle Vognhestene, og han lod blive tilovers hundrede Vognheste af dem.
Og David tog fra ham tusinde Vogne og syv tusinde Ryttere og tyve tusinde Fodfolk, og David sønderhuggede alle Vognhestene, og han lod blive tilovers hundrede Vognheste af dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3David slog og Hadad-Eser, Rechobs Søn, Kongen i Zoba, der han drog hen at sætte sin Krigsmagt ved den Flod Phrath.
4Og David tog fra ham tusinde og syv hundrede Ryttere og tyve tusinde Mænd Fodfolk, og David sønderhuggede alle Vognhestene, og han lod blive tilovers hundrede Vognheste af dem.
5Men de Syrer af Damascus kom for at hjælpe Hadad-Eser, Kongen af Zoba; og David slog af de Syrer to og tyve tusinde Mænd.
17Der det blev David tilkjendegivet, da samlede han al Israel og drog over Jordanen og kom til Helam, og de Syrer rustede sig imod David og strede med ham.
18Men de Syrer flyede for Israels Ansigt, og David ihjelslog af de Syrer (Krigsmændene, som vare paa) syv hundrede Vogne, og fyrretyve tusinde Ryttere, tilligemed slog han og Sobach, hans Stridshøvedsmand, saa han døde der.
5Men de Syrer af Damascus kom for at hjælpe Hadad-Eser, Kongen af Zoba, og David slog af de Syrer to og tyve tusinde Mænd.
6Og David lagde (Besætning) udi Syrien i Damascus, og de Syrer bleve Davids Tjenere, som førte (ham) Skjenk til; og Herren frelste David, ihvor han drog hen.
7Og David tog de Guldskjolde, som vare hos Hadad-Esers Tjenere, og førte dem til Jerusalem.
17Der det blev David tilkjendegivet, da samlede han al Israel og drog over Jordanen, og han kom til dem og rustede sig imod dem; og David rustede sig imod de Syrer til Krig, og de strede med ham.
18Men de Syrer flyede for Israels Ansigt, og David ihjelslog af de Syrer (Krigsmændene paa) syv tusinde Vogne og fyrretyve tusinde Fodfolk, tillige dræbte han Sophach, Stridshøvedsmanden.
19Der Hadad-Esers Tjenere saae, at de vare slagne for Israels Ansigt, da gjorde de Fred med David og tjente ham; og de Syrer vilde ikke ydermere frelse Ammons Børn.
26Og Salomo samlede Vogne og Ryttere, saa at han havde tusinde og fire hundrede Vogne og tolv tusinde Ryttere; og han lod dem blive i Vognstæderne og hos Kongen i Jerusalem.
17Og David slog dem fra Tusmørket og indtil Aftenen paa deres anden Dag; og Ingen undkom af dem, uden fire hundrede Mænd, unge Karle, som rede paa Kamelerne og undflyede.
7Og Israels Folk blev der slaget for Davids Tjeneres Ansigt, og der skede et stort Slag paa den samme Dag, (som var) paa tyve Tusinde.
3David slog og Hadad-Eser, Kongen af Zoba, imod Hamath, der han drog hen at sætte sin Krigsmagt ved den Flod Phrat.
9Og David slog Landet, og lod ikke leve Mand eller Qvinde, og tog smaat Qvæg og stort Qvæg og Asener og Kameler og Klæder, og vendte tilbage og kom til Achis.
25Og Salomo havde fire tusinde Stalde til Heste og Vogne og tolv tusinde Ryttere; og han lod dem blive i Vognstæderne og hos Kongen i Jerusalem.
12af Syria og af Moab og af Ammons Børn og af Philisterne og af Amalek og af Hadad-Esers, Rechobs Søns, Kongen af Zobas, Rov.
13Og David gjorde sig navnkundig, der han kom tilbage, efterat han havde slaget de Syrer, (og slog endnu) udi Saltdalen atten Tusinde.
14Og Salomo samlede Vogne og Ryttere, og han havde tusinde og fire hundrede Vogne og tolv tusinde Ryttere, og han lod dem blive i Vognstæderne og hos Kongen i Jerusalem.
26Salomo havde og fyrretyve tusinde Hestestalde til sine Vogne og tolv tusinde Ryttere.
20Og David tog alt smaat Qvæg og stort Qvæg; de førte det frem for dette Fæ, og de sagde: Dette er Davids Rov.
1Og David talte Folket, som var hos ham, og han satte over dem Høvedsmænd over Tusinde og Høvedsmænd over Hundrede.
6Der Ammons Børn saae, at de havde gjort sig stinkende for David, da sendte Hanon og Ammons Børn tusinde Centner Sølv, at leie sig af Mesopotamia og af Syria-Maacha og af Zoba Vogne og Ryttere.
7Og de leiede sig to og tredive tusinde Fodfolk, Vogne og Kongen af Maacha og hans Folk, og de kom og leirede sig lige for Medba; og Ammons Børn samledes af deres Stæder og kom til Krigen.
8Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær.
21Og de førte deres Fæ bort, deres Kameler, halvtredsindstyve tusinde, og to hundrede og halvtredsindstyve tusinde Faar, og to tusinde Asener, og hundrede tusinde Menneskers Sjæle.
7Og han tog sex hundrede udvalgte Vogne, og alle Vogne i Ægypten, og Høvedsmændene over al sin (Hær).
9Og der Thou, Kongen af Hamath, hørte, at David havde slaget al Hadad-Esers, Kongen af Zobas, Hær,
17Og de fore op og udførte af Ægypten en Vogn for sex hundrede (Sekel) Sølv, og en Hest for hundrede og halvtredsindstyve; og saa førte de dem ud til alle de Hethiters Konger og til Kongerne i Syrien ved deres Haand.
7Og David tog de Guldskjolde, som vare hos Hadad-Esers Tjenere, og førte dem til Jerusalem.
8Men af Bethah og af Berothai, Hadad-Esers Stæder, tog Kong David saare meget Kobber.
9Der Thoi, Kongen af Hamath, hørte, at David havde slaget al Hadad-Esers Hær,
5Og Joab gav David Tallet paa Folket, som var talt; og det ganske Israel var elleve hundrede tusinde Mænd, som uddroge Sværd, og Juda fire hundrede og halvfjerdsindstyve tusinde Mænd, som uddroge Sværd.
17Og tusinde Mænd vare med ham af Benjamin, og den Tjener Ziba af Sauls Huus, og hans femten Sønner og hans tyve Tjenere med ham, og de kom lykkeligen over Jordanen førend Kongen.
21Og Israels Konge drog ud og slog Heste og Vogne, og slog de Syrer med et stort Slag.
13Da sagde David til sine Mænd: Ombinder hver sit Sværd, og de ombandt hver sit Sværd; og David ombandt ogsaa sit Sværd; og der droge op efter David ved fire hundrede Mænd, men to hundrede bleve hos Tøiet.
5Og Philisterne samledes til at stride med Israel, tredive tusinde Vogne og sex tusinde Ryttere, og Folk som Sand, der er ved Havbredden, i Mangfoldighed; og de droge op og leirede sig i Michmas, Østen for Beth-Aven.
12Og Abisai, Zerujas Søn, slog Edomiterne i Saltdalen, atten Tusinde.
13Da svarede en af hans Tjenere og sagde: Kjære, lad dem dog tage fem af Hestene, som ere tilovers, som ere overblevne herinde, see, de ere som al Israels Hob, som er overbleven deri, see, de ere som al Israels Hob, som har faaet Ende, og lader os sende hen og see til.
14Da toge de to Vogne med Heste, og Kongen sendte dem efter de Syrers Hær og sagde: Drager hen og seer til.
7Men der blev ikke tilovers af Joahas Folk uden halvtredsindstyve Ryttere og ti Vogne og ti tusinde Fodfolk; thi Kongen af Syrien havde fordærvet dem og gjort dem som Støvet ved at tærske dem.
4Og Saul lod Folket høre det, og talte dem i Telaim, to hundrede tusinde Fodfolk og ti tusinde Mænd af Juda.
29Og der opkom og udførtes en Vogn af Ægypten for sex hundrede (Sekel) Sølv, og en Hest for hundrede og halvtredsindstyve; og saaledes førte de (dem) ud til alle Hethiternes Konger og til Kongerne i Syrien ved deres Haand.
10Men David forfulgte (dem), han og fire hundrede Mænd; og to hundrede Mænd bleve staaende, som vare for trætte til at gaae over Besors Bæk.
2Og Folket af alle Hjørner, (ja) alle Israels Stammer, stillede sig frem i Guds Folks Forsamling, fire hundrede tusinde Mænd Fodfolk, som uddroge Sværd.
68Deres Heste vare syv hundrede, sex og tredive; deres Muler to hundrede, fem og fyrretyve;
13Og Sisera sammenkaldte alle sine Vogne, ni hundrede Jernvogne, og alt Folket, som var med ham, fra Hedningernes Haroseth til den Bæk Kison.
7Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær.
25Da sagde Saul: Saaledes skulle I sige til David: Kongen har ingen Lyst til Morgengave, men (heller) til hundrede Forhuder af Philisterne, for at hevne sig paa Kongens Fjender; thi Saul tænkte, at han vilde lade David falde ved Philisternes Haand.