1 Krønikebok 7:22
Derfor sørgede Ephraim, deres Fader, mange Dage, og hans Brødre kom at trøste ham.
Derfor sørgede Ephraim, deres Fader, mange Dage, og hans Brødre kom at trøste ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20Og Ephraims Sønner vare: Suthelah; og Bered var hans Søn, og Thahath hans Søn, og Eleada hans Søn, og Thahath hans Søn,
21og Sabad hans Søn, og Suthela hans Søn, og Eser og Elead; og Mændene af Gath, som vare fødte i Landet, sloge dem ihjel, fordi de vare dragne ned at tage deres Fæ.
23Siden gik han ind til sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn, og han kaldte hans Navn Bria, thi hun havde været i Ulykke i hans Huus.
34Og Jakob rev sine Klæder, og lagde en Sæk om sine Lænder, og sørgede for sin Søn lang Tid.
35Og alle hans Sønner og alle hans Døttre lagde sig efter at trøste ham, men han vilde ikke lade sig trøste, og sagde: Jeg maa sørgende fare ned til min Søn i Graven! og hans Fader begræd ham
10Der de kom til den Lade Atad, som ligger paa hiin Side Jordanen, da holdt de der en stor og saare svar Hylen, og han lod holde Sorg for sin Fader syv Dage.
1Og det skede derefter, at der sagdes til Joseph: See, din Fader er syg; og han tog begge sine Sønner med sig, Manasse og Ephraim.
9De skulle komme med Graad, og med (megen) Naade vil jeg fremføre dem; jeg vil lede dem til Vandbække, paa en ret Vei, de skulle ikke støde sig derpaa; thi jeg er Israels Fader, og Ephraim, han er min førstefødte (Søn).
7Og de skulle være som en Vældig af Ephraim, og deres Hjerte glædes ligesom af Viin, og deres Børn skulle see det og glæde sig, deres Hjerte skal fryde sig i Herren.
20Mon (ikke) Ephraim være mig en dyrebar Søn? mon han (ikke) være et Barn, (hvem jeg haver havt) megen Forlystelse af? thi efterat jeg haver talet til ham, kommer jeg ham endnu flitteligen ihu; derfor lyde mine Indvolde for hans Skyld, jeg vil visselig forbarme mig over ham, siger Herren.
13Og de sadde med ham paa Jorden syv Dage og syv Nætter, og Ingen talede til ham et Ord; thi de saae, at Pinen var saare stor.
52Og den Andens Navn kaldte han Ephraim; thi Gud (sagde han) haver gjort mig frugtbar i min Elendigheds Land.
31Og Brias Sønner vare: Heber og Malchiel; han er Birsaviths Fader.
22Og han sagde: Der Barnet endnu levede, fastede og græd jeg; thi jeg sagde: Hvo veed? Herren tør vorde mig naadig, at Barnet maa leve.
17Herren skal lade Dage komme over dig og over dit Folk og over din Faders Huus, som ikke ere komne siden den Dag, Ephraim veg fra Juda, ved Kongen af Assyrien.
7Og man skal ikke dele (Brød) iblandt dem over Sorrig, til at trøste Nogen over en Død, og ikke give dem at drikke af Trøstens Bæger, (hver) over sin Fader og over sin Moder.
36Da sagde Jakob, deres Fader, til dem: I berøve mig mine Børn: Joseph er ikke til, og Simeon er ikke til, og Benjamin ville I tage hen; det gaaer altsammen over mig.
37Disse ere Ephraims Børns Slægter efter deres Talte: to og tredive tusinde og fem hundrede; disse ere Josephs Børn efter deres Slægter.
13Ephraim er, saasom jeg seer Tyrus, plantet i en skjøn Bolig; men Ephraim maa føre sine Børn ud til Manddraberen.
28Josephs Børn efter deres Slægter vare: Manasse og Ephraim.
13Der Ephraim saae sin Sygdom, og Juda sin Byld, da gik Ephraim til Assyrien, og sendte til Kong Jareb; men han, han kunde ikke læge eder, og ei hele eders Byld for eder.
7Men (anlangende) hans Brødre efter deres Slægter, naar de bleve regnede i Slægtregister efter deres Afkom, (da var) Jeiel den Ypperste, og Sacharia,