1 Korinterbrev 12:7
Men Aandens Aabenbarelse gives Enhver til det, som er nyttigt.
Men Aandens Aabenbarelse gives Enhver til det, som er nyttigt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Thi Een gives Viisdoms Tale formedelst Aanden; men en Anden Kundskabs Tale ved den samme Aand;
9men en Anden Tro ved den samme Aand; men en Anden Naadegaver til at helbrede ved den samme Aand;
10men en Anden Kraft til Undergjerninger, men en Anden Prophetie, men en Anden at bedømme Aander, men en Anden adskillige Tungemaal, men en Anden at udlægge Tungemaal.
11Men alt dette virker kraftigen den ene og samme Aand, som uddeler til Enhver i Besynderlighed, eftersom den vil.
12Thi ligesom Legemet er eet og haver mange Lemmer, men alle Lemmer paa det ene Legeme, enddog de ere mange, ere eet Legeme, saaledes (er) og Christus.
4Der er vel Forskjel paa Naadegaver, men Aanden er den samme;
5og der er Forskjel paa Tjenester, og Herren er den samme;
6og der er Forskjel paa kraftige Gjerninger, men Gud er den samme, som kraftigen virker Alt i Alle.
7Men Enhver af os er Naaden given efter Christi Gaves Maal.
25de skjulte (Tanker) i hans Hjerte aabenbares; og saa vil han falde paa sit Ansigt og tilbede Gud, og forkynde, at Gud er sandeligen i eder.
26Hvad er derfor, Brødre! (at gjøre)? Naar I komme sammen, haver hver af eder en Psalme, han haver en Lærdom, han haver et (fremmed) Tungemaal, han haver en Aabenbarelse, han haver en Udlæggelse: lader Alt skee til Opbyggelse!
10Eftersom Enhver haver faaet en Naadegave, saa tjener hverandre dermed, som gode Huusholdere over Guds mangeslags Naade.
11Dersom Nogen taler i Menigheden, han (tale) som Guds Ord; dersom Nogen tjener deri, (han tjene) som af den Formue, hvilken Gud forlener, paa det at Gud maa æres i alle Ting formedelst Jesum Christum, hvem Æren og Magten tilkommer i al Evighed! Amen.
7Thi jeg vilde, at alle Mennesker vare, som og jeg selv er; men hver haver sin egen Naadegave af Gud, den Ene saa, men den Anden saa.
3Thi formedelst den Naade, som mig er given, siger jeg til Enhver iblandt eder, at han skal ikke tænke høiere, end han bør at tænke, men at han skal tænke saa, at han er beskeden, alt som Gud haver tildeelt Enhver Troens Maal.
4Thi ligerviis som vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men alle Lemmer have ikke den samme Forretning,
5ligesaa ere vi mange eet Legeme i Christo, men hver for sig ere vi hinandens Lemmer.
6Men efterdi vi have adskillige Naadegaver, efter den Naade, som er given os, saa, hvad enten vi have Prophetiens Gave, (da lader os bruge den) i Forhold til vor Tro;
7eller (vi have) en Tjeneste, (da lader os tage vare) paa Tjenesten; eller om Nogen er Lærer, paa Lærdommen;
25paa det der ikke skal være Splid i Legemet, men at Lemmerne skulle have lige Omhyggelighed for hverandre.
26Og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver holdt i Ære, glæde alle Lemmerne sig med.
27Men I ere Christi Legeme og Lemmer, (hver) en Deel.
28Og Gud haver sat i Menigheden først Nogle til Apostler, for det andet Propheter, for det tredie Lærere, dernæst (Nogle, som gjøre) kraftige Gjerninger, derefter (Nogle, som have) Naadegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at styre, til (at tale) adskillige Tungemaal.
29Monne Alle være Apostler? monne Alle være Propheter? monne Alle være Lærere? monne Alle gjøre kraftige Gjerninger?
30Monne Alle have Naadegaver til at helbrede? monne Alle tale med adskillige Tungemaal? monne Alle udlægge?
12Saaledes og I, efterdi I hige efter Aandens Gaver, da søger at have overflødigen til Menighedens Opbyggelse.
31Thi I kunne alle prophetere, den Ene efter den Anden, at Alle kunne lære, og Alle blive formanede.
32Og Propheters Aander ere Propheter underdanige.
14Thi ogsaa Legemet er ikke eet Lem, men mange.
1Higer efter Kjærligheden, tragter efter de aandelige Gaver, men meest, at I maatte prophetere.
2Thi den, som taler med et (fremmed) Tungemaal, taler ikke for Mennesker, men for Gud; thi Ingen forstaaer det, men han taler Hemmeligheder i Aanden.
3Men hvo, som propheterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Trøst.
1Men om de aandelige (Gaver), Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende.
5Men jeg vilde, at I kunde alle tale med (fremmede) Tungemaal, men mere, at I kunde prophetere; thi den, som propheterer, er større end den, som taler med (fremmede) Tungemaal; uden saa er, at han det udlægger, saa at Menigheden faaer Opbyggelse deraf.
6Men nu, Brødre! dersom jeg kom til eder og talede med (fremmede) Tungemaal, hvad kunde jeg da gavne eder, saafremt jeg ikke talede med eder enten ved Aabenbarelse, eller ved Kundskab, eller ved Prophetie, eller ved Lærdom?
4idet Gud vidnede med baade ved Tegn og Under og mangehaande kraftige Gjerninger og den Hellig-Aands Meddelelser, efter sin Villie.
12til de Helliges fuldkomne Beredelse, til Embedets Forvaltning, til Christi Legemes Opbyggelse;
18Men nu haver Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, i Legemet, eftersom han vilde.
19Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet?
20Men nu ere der vel mange Lemmer, men (kun) eet Legeme.
12Men vi have ikke annammet Verdens Aand, men den Aand, som er af Gud, paa det at vi kunde kjende det, som er os skjenket af Gud;
17Men som Gud haver tildeelt Enhver, som Herren haver kaldet Enhver, saaledes vandre han; og saaledes forordner jeg i alle Menigheder.
12Altsaa skal da hver af os gjøre Gud Regnskab for sig selv.
5at I udi ham ere gjorte rige i Alt, i al Lære og al Kundskab;
16Den ganske Skrift er indblæst af Gud, og nyttig til Lærdom, til Overbeviisning, til Rettelse, til Optugtelse i Retfærdighed,
17at det Guds Menneske maa vorde fuldkomment, dygtiggjort til al god Gjerning.
38Men Gud giver det et Legeme, ligesom han haver villet, og hvert Slags Sæd sit eget Legeme.
10Men os haver Gud aabenbaret det formedelst sin Aand; thi Aanden randsager alle Ting, ogsaa Guds Dybheder.
13da skal hvers Gjerning blive aabenbar, thi Dagen skal klarligen vise det; thi det aabenbares ved Ild, og Ilden skal prøve, hvordan Enhvers Gjerning er.
11at I kunne være rige i Alt til oprigtig Gavmildhed, hvilken ved os bevirker Taksigelse til Gud;