Romerbrevet 12:3
Thi formedelst den Naade, som mig er given, siger jeg til Enhver iblandt eder, at han skal ikke tænke høiere, end han bør at tænke, men at han skal tænke saa, at han er beskeden, alt som Gud haver tildeelt Enhver Troens Maal.
Thi formedelst den Naade, som mig er given, siger jeg til Enhver iblandt eder, at han skal ikke tænke høiere, end han bør at tænke, men at han skal tænke saa, at han er beskeden, alt som Gud haver tildeelt Enhver Troens Maal.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Men Enhver af os er Naaden given efter Christi Gaves Maal.
4 Thi ligerviis som vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men alle Lemmer have ikke den samme Forretning,
5 ligesaa ere vi mange eet Legeme i Christo, men hver for sig ere vi hinandens Lemmer.
6 Men efterdi vi have adskillige Naadegaver, efter den Naade, som er given os, saa, hvad enten vi have Prophetiens Gave, (da lader os bruge den) i Forhold til vor Tro;
6 Men dette, Brødre! haver jeg hentydet paa mig selv og Apollos for eders Skyld, at I kunne lære af os ikke at være kloge over det, som skrevet er, paa det at I ikke for Nogens Skyld skulle opblæses, den Ene imod den Anden.
7 Thi hvo giver dig Fortrin? og hvad haver du, som du ikke haver annammet? men dersom du og haver annammet det, hvi roser du dig, som om du ikke havde annammet det?
10 Eftersom Enhver haver faaet en Naadegave, saa tjener hverandre dermed, som gode Huusholdere over Guds mangeslags Naade.
12 Thi vi tør ikke regne os iblandt eller ligne os med Somme, der prise sig selv; men de forstaae ikke, at de maale sig med sig selv og ligne sig med sig selv.
13 Men vi rose os ikke af det, der ikke er (os) tilmaalt, men deraf, at vi efter det bestemte Maal, hvilket Maal Gud haver tildeelt os, ere komne ogsaa til eder.
10 Jeg lagde Grundvold som en viis Bygmester, efter den Guds Naade, som mig er given, men en Anden bygger derpaa; men Enhver see til, hvorledes han bygger derpaa;
3 Thi dersom Nogen tykkes sig at være Noget og er dog Intet, han bedrager sig selv.
4 Men hver prøve sin egen Gjerning, og da skal han have Ros for sig selv alene, og ikke for Andre;
16 Haver eet Sind mod hverandre; tragter ikke efter de høie Ting, men holder eder til de lave. Vorder ikke selvkloge.
12 Altsaa skal da hver af os gjøre Gud Regnskab for sig selv.
6 Thi dersom jeg end vilde rose mig, blev jeg ikke en Daare, thi jeg vilde sige Sandhed; men jeg undlader det, for at ikke Nogen skal tænke høiere om mig, end det, han seer mig at være, eller det, han hører af mig.
15 Dog haver jeg, Brødre! for en Deel skrevet noget dristigt til eder, som den, der paaminder eder, efter den Naade, som mig er given af Gud,
2 og skikker eder ikke lige med denne Verden, men bliver forvandlede ved eders Sinds Fornyelse, saa at I maae skjønne, hvad der er den Guds gode og velbehagelige og fuldkomne Villie.
7 Thi jeg vilde, at alle Mennesker vare, som og jeg selv er; men hver haver sin egen Naadegave af Gud, den Ene saa, men den Anden saa.
7 See I paa det Udvortes? Dersom Nogen hos sig selv stoler paa, at han hører Christum til, han slutte igjen fra sig selv, at, ligesom han hører Christum til, saa høre og vi Christum til.
3 (og gjøre) Intet af Lyst til Trætte eller forfængelig Ære, men agte i Ydmyghed hverandre høiere end Eder selv,
4 seende ikke Enhver paa sit Eget, men Enhver ogsaa paa Andres.
5 Thi det samme Sindelag være i Eder, som og var i Christo Jesu,
7 hvis Tjener jeg er bleven ifølge den Guds Naades Gave, som mig er given efter hans Vældes Kraft.
8 Mig, den Allerringeste af alle Hellige, er denne Naade given, at prædike i Evangelium for Hedningerne Christi urandsagelige Rigdom,
5 Hvo er da Paulus? og hvo er Apollos? Tjenere, ved hvilke I bleve troende, og det, eftersom Herren haver givet Enhver.
22 Du haver Tro; hav den hos dig selv for Gud. Salig er den, som ikke dømmer sig selv i det, som han vælger.
12 Thi dersom Redebonheden er forhaanden, da er Enhver velbehagelig i Forhold til det, han haver, ikke i Forhold til det, han ikke haver.
15 saa vi rose os ikke af det, som ikke er os tilmaalt, af fremmede Arbeider, men vi have Haab om, at naar eders Tro voxer, ville vi ved eder, efter den (os givne) Bestemmelse, komme langt videre,
7 Men Aandens Aabenbarelse gives Enhver til det, som er nyttigt.
8 Thi Een gives Viisdoms Tale formedelst Aanden; men en Anden Kundskabs Tale ved den samme Aand;
9 men en Anden Tro ved den samme Aand; men en Anden Naadegaver til at helbrede ved den samme Aand;
2 — saafremt I have hørt om Guds Naades Huusholdning, som mig er given til Eder,
10 Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade mod mig haver ikke været forgjæves, men jeg haver arbeidet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
22 nemlig Guds Retfærdighed ved Jesu Christi Tro, til Alle og over Alle, som troe; thi der er ikke Forskjel;
11 Men alt dette virker kraftigen den ene og samme Aand, som uddeler til Enhver i Besynderlighed, eftersom den vil.
12 Thi ligesom Legemet er eet og haver mange Lemmer, men alle Lemmer paa det ene Legeme, enddog de ere mange, ere eet Legeme, saaledes (er) og Christus.
12 Derfor, hvo, som tykkes at staae, see til, at han ikke falder.
5 En agter den ene Dag (hellig) fremfor den anden, en Anden agter hver Dag (lige). Hver være fuld forvisset i sit eget Sind.
8 Thi af Naade ere I frelste formedelst Troen, og det ikke af Eder; det er en Guds Gave;
9 ikke af Gjerninger, for at ikke Nogen skal rose sig.
7 ligesom jeg bør mene dette om Eder alle, efterdi jeg haver Eder i Hjertet baade under mine Lænker og ved Evangelii Forsvar og Stadfæstelse, da I alle ere deelagtige med mig i Naaden.
11 Thi Guds saliggjørende Naade er aabenbaret for alle Mennesker,
9 og findes i ham, saa jeg ikke haver Min Retfærdighed, den af Loven, men den ved Christi Tro, Retfærdigheden af Gud formedelst Troen;
7 Men ligesom I ere overflødige i Alt, i Tro og Lære og Kundskab og al Iver, og i eders Kjærlighed til os, (saa seer til), at I og blive overflødige i denne Velgjørenhed.
6 at din Deelagtighed i Troen maa, ved Erkjendelsen af alt det Gode, som er i eder, blive virksom for Christum Jesum.
5 ikke, at vi af os selv ere dygtige til at udtænke Noget, som af os selv, men vor Dygtighed er af Gud,
3 Men jeg agter det for saare Lidet, at dømmes af eder, eller af en menneskelig Ret; ja jeg dømmer mig end ikke selv;
24 Men de, som lade os vel, have det ikke behov. Men Gud haver sammensat Legemet saa, at han tillagde de ringere Dele mere Ære,
27 Men I ere Christi Legeme og Lemmer, (hver) en Deel.
21 Derfor rose Ingen sig af Mennesker; thi alle Ting ere eders,