1 Korinterbrev 15:52
i en Hast, i et Øieblik, ved den sidste Basune; thi Basunen skal lyde, og de Døde skulle opstaae uforkrænkelige, og vi skulle forandres.
i en Hast, i et Øieblik, ved den sidste Basune; thi Basunen skal lyde, og de Døde skulle opstaae uforkrænkelige, og vi skulle forandres.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
49 Og ligesom vi have baaret den Jordiskes Billede, saa skulle vi og bære den Himmelskes Billede.
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kjød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ei heller skal Forkrænkelighed arve Uforkrænkelighed.
51 See, jeg siger eder en Hemmelighed: Vi skulle vel ikke alle hensove, men vi skulle alle forandres,
53 Thi det bør dette Forkrænkelige at iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige at iføres Udødelighed.
54 Men naar dette Forkrænkelige iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige iføres Udødelighed, da opfyldes det Ord, som er skrevet: Døden er opslugt til Seier.
55 Død! hvor er den Braad? Helvede! hvor er din Seier?
42 Saaledes er og de Dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det opstaaer i Uforkrænkelighed;
43 det saaes i Vanære, det opstaaer i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det opstaaer i Kraft;
44 der saaes et naturligt Legeme, der opstaaer et aandeligt Legeme. Der er et naturligt Legeme, og der er et aandeligt Legeme.
45 Saaledes er der ogsaa skrevet: Det første Menneske, Adam, er blevet til en levende Sjæl; den sidste Adam til en levendegjørende Aand.
13 Men jeg vil ikke, at I skulle være uvidende, Brødre! om de Hensovede, paa det I ikke skulle sørge, som de Andre, der ikke have Haab.
14 Thi dersom vi troe, at Jesus er død og opstanden, da skal og Gud saaledes føre de Hensovede ved Jesum frem med ham.
15 Thi dette sige vi eder som Herrens Ord, at vi, som leve, som overblive til Herrens Tilkommelse, vi skulle ikke komme forud for de Hensovede.
16 Thi Herren selv skal komme ned af Himmelen med et Anskrig, med Overengels Røst og med Guds Basune, og de Døde i Christo skulle opstaae først;
17 derefter skulle vi, som leve, som overblive, rykkes tilligemed dem hen i Skyerne, til at møde Herren i Luften; og saaledes skulle vi altid være med Herren.
18 Saa trøster hverandre med disse Ord!
35 Men der maatte Nogen sige: Hvorledes opstaae de Døde? men med hvordant et Legeme komme de frem?
36 Du Daare! det, som du saaer, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke døer.
37 Og i hvad du saaer, saaer du ikke det Legeme, der skal vorde, men et blot Korn, det være sig af Hvede eller af nogen af de andre (Arter Sæd).
28 Forundrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de i Gravene skulle høre hans Røst;
18 saa ere og de fortabte, som ere hensovede i Christo.
19 Haabe vi alene paa Christum i dette Liv, da ere vi de elendigste iblandt alle Mennesker.
20 Men nu er Christus opstanden fra de Døde og er bleven Førstegrøden af de Hensovede.
21 Thi efterdi Døden kom ved et Menneske, er og de Dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
22 Thi ligesom Alle døe i Adam, saa skulle og Alle levendegjøres i Christo.
23 Dog hver i sin Orden: Førstegrøden er Christus, dernæst de, som ere Christi, i hans Tilkommelse.
21 som skal forvandle vor Fornedrelses Legeme til at vorde ligedannet med hans Herligheds Legeme, efter den Kraft, ved hvilken han og kan underlægge sig alle Ting.
1 Thi vi vide, at dersom vor Hyttes jordiske Huus nedbrydes, saa have vi en Bygning af Gud, et Huus, som ikke er gjort med Hænder, evigt i Himlene;
2 thi og i dette sukke vi, idet vi længes efter at blive overklædte med vor himmelske Bolig;
3 dog saa, at vi og skulle findes iklædte, ikke nøgne.
4 Thi saalænge vi ere i denne Hytte, sukke vi og under Byrden, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, saa at det Dødelige kunde blive opslugt af Livet.
18 Men vi alle, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed, ligesom i et Speil, blive forvandlede efter det samme Billede fra Herlighed til Herlighed, og det af Herren, (der er) Aanden.
15 Men vi blive da og fundne som falske Vidner om Gud, idet at vi have vidnet om Gud, at han opreiste Christum, hvilken han ikke haver opreist, saafremt nemlig de Døde ikke opreises.
16 Thi dersom de Døde ikke opstaae, da er ikke heller Christus opstanden.
2 I Elskelige! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skulle vorde; men vi vide, at naar han aabenbares, vi da skulle vorde ham lige; thi vi skulle see ham, som han er.
12 Men naar Christus prædikes at være opstanden fra de Døde, hvorledes sige da Nogle iblandt eder, at der er ikke Dødes Opstandelse?
26 Den sidste Fjende, som tilintetgjøres, er Døden.
25 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Den Time kommer og er nu, da de Døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som den høre, skulle leve.
29 Hvad monne de ellers gjøre, som døbes over de Døde, dersom de Døde aldeles ikke opreises? hvi døbes de og over de Døde?
14 idet vi vide, at den, som opreiste den Herre Jesum, skal og opreise os formedelst Jesum og fremstille os med eder.
4 til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uforvisnelig Arv, som er bevaret i Himlene til eder,
2 Og Mange af dem, som sove i Jordens Støv, skulle opvaagne, Somme til et evigt Liv, og Somme til Skam (og) til evig Væmmelse.
12 Saa er da Døden kraftig i os, men Livet i eder.
23 I, som ere igjenfødte, ikke af forkrænkelig, men uforkrænkelig Sæd, ved Guds Ord, som lever og bliver evindeligen.
58 Derfor, mine kjære Brødre! bliver faste, ubevægelige, altid rige i Herrens Gjerning, vidende, at eders Arbeide er ikke forfængeligt i Herren.
14 Derfor siger (Skriften): Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lyse for dig.
11 Men om hans Aand, der opreiste Jesum fra de Døde, boer i eder, da skal han, som opreiste Christum fra de Døde, levendegjøre ogsaa eders dødelige Legemer formedelst sin Aand, som boer i eder.
14 Men Gud baade opreiste Herren og skal opreise os formedelst sin Kraft.
8 Dog ere vi frimodige og have mere Behag i at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.
18 idet vi ikke have de synlige Ting for Øie, men de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige evige.