1 Korinterbrev 2:3
Og jeg var hos eder med Skrøbelighed og med Frygt og med megen Bæven;
Og jeg var hos eder med Skrøbelighed og med Frygt og med megen Bæven;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 og mit Ord og min Prædiken (skede) ikke i menneskelig Viisdoms overtalende Ord, men i Aands og Krafts Beviisning,
5 at eders Tro ikke skulde være (grundet) i Menneskens Viisdom, men i Guds Kraft.
1 Og jeg, Brødre! der jeg kom til eder, kom jeg ikke med prægtige Ord eller Viisdom, at forkynde eder det Guds Vidnesbyrd;
2 thi jeg agtede mig ikke at vide Noget iblandt eder, uden Jesum Christum, og ham korsfæstet.
3 efterdi I fordre Beviis paa, at Christus taler i mig, han, som hos eder ikke er skrøbelig, men mægtig i eder;
4 thi omendskjøndt han blev korsfæstet i Skrøbelighed, lever han dog ved Guds Kraft, og endskjøndt ogsaa vi ere skrøbelige i ham, skulle vi dog leve med ham ved Guds Kraft hos eder.
9 Paa det at jeg ikke skal synes at ville forfærde eder ved Brevene,
10 — thi Brevene, sige de, ere svare og stærke, men Legemets Nærværelse er skrøbelig, og Talen kraftesløs —
13 Men I vide, at jeg under Kjødets Skrøbelighed første Gang prædikede Eder Evangelium;
11 Jeg frygter for Eder, at jeg maaskee haver arbeidet forgjæves paa Eder.
5 Thi vort Evangelium hos eder var ikke i Ord alene, men ogsaa i Kraft og i den Hellig-Aand og i fuld Overbeviisning; ligesom I og vide, hvorledes vi have været iblandt eder for eders Skyld.
2 men forud mishandlede og forhaanede, som I vide, i Philippi, vare vi (alligevel) frimodige i vor Gud til at tale Guds Evangelium hos eder under megen Kamp.
1 Men jeg Paulus selv formaner eder ved Christi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som vel er ydmyg, naar jeg er hos eder, men fraværende bruger Myndighed mod eder;
2 men jeg beder, at jeg ikke nærværende maa komme til at bruge Myndighed med den Tillid, med hvilken jeg agter at være dristig mod Nogle, som ansee os for at omgaaes efter Kjødet.
15 Og han haver en overvættes Kjærlighed til eder, naar han tænker paa alle eders Lydighed, hvorledes I annammede ham med Frygt og Bævelse.
16 Det glæder mig, at jeg kan lide paa eder i Alting.
12 Derfor, mine Elskelige! ligesom I altid have været lydige, saaledes, ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders egen Saliggjørelse med Frygt og Bæven;
9 og han sagde til mig: Min Naade er dig nok; thi min Kraft fuldkommes i Skrøbelighed. Derfor vil jeg helst rose mig af mine Skrøbeligheder, paa det at Christi Kraft kan boe i mig.
10 Derfor er jeg vel tilfreds i Skrøbeligheder, i Forhaanelser, i Nød, i Forfølgelser, i Angester for Christi Skyld; thi naar jeg er skrøbelig, da er jeg mægtig.
5 Thi om jeg endog er fraværende med Legemet, saa er jeg dog hos eder i Aanden og glæder mig, idet jeg seer eders Orden og Fastheden af eders Tro paa Christum.
30 idet I have den samme Kamp, som I have seet paa mig og nu høre om mig.
4 Min Frimodighed er stor imod eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fyldt med Trøst, jeg haver en overvættes stor Glæde i al vor Trængsel.
5 Thi der vi kom til Macedonien, havde vort Kjød ingen Ro, men vi trængtes paa alle Maader; udvortes (var) Strid, indvortes Frygt.
4 Thi ogsaa der vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at vi skulde lide Trængsler; som og er skeet, og I vide.
5 Hvorfor og jeg, der jeg ikke længere kunde udholde det, sendte (ham) for at erfare eders Tro, om Fristeren ikke maaskee skulde have fristet eder, og vort Arbeide blive forgjæves.
5 Jeg mener dog, at jeg er ikke ringere end de saare høie Apostler.
14 og at de fleste af Brødrene i Herren fik Mod ved mine Baand og bleve desmere dristige til at tale Ordet uden Frygt.
8 Derfor, endskjøndt jeg kunde med stor Frimodighed i Christo befale dig det, som er tilbørligt,
7 Thi Gud haver ikke givet os Frygtsomheds Aand, men Krafts og Kjærligheds og Sindigheds Aand.
1 Derfor, efterdi vi ikke længere kunde udholde det, fandt vi forgodt at lades alene tilbage i Athenen,
2 og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener og vor Medarbeider i Christi Evangelio, for at styrke eder og formane eder om eders Tro,
28 og ikke lade Eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne, hvilket er dem et Tegn paa Undergang, men Eder paa Frelse, og dette fra Gud.
8 Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om vor Trængsel, som os er vederfaren i Asia, at vi vare overmaade besværede over Evne, saa at vi endog mistvivlede om Livet.
17 Thi Christus udsendte mig ikke for at døbe, men for at prædike Evangelium, ikke med vise Ord, at Christi Kors ikke skulde tabe sin Kraft.
29 Hvo er skrøbelig, uden at jeg og er skrøbelig? hvo bliver forarget, uden at det brænder i mig?
30 Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Skrøbelighed.
13 Derfor beder jeg, at I ikke forsage over mine Trængsler, (som jeg lider) for Eder, hvilket er Eders Ære. —
2 at I ikke snarligen lade eder forvilde i Sindet eller forfærde, hverken ved nogen Aand, eller ved Lære, eller ved Brev, som (var det) fra os, som om Christi Dag var forhaanden.
21 Hvad ville I? skal jeg komme til eder med Riis eller med Kjærlighed og Sagtmodigheds Aand?
7 men vi vare lemfældige iblandt eder. Som en Amme pleier sine Børn,
3 Men jeg frygter, at ligesom Slangen bedrog Eva med sin Trædskhed, saaledes skal eders Sind fordærves fra den Eenfoldighed, som (fører) til Christum.
23 Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl, at jeg, for at skaane eder, ikke endnu er kommen til Corinth.
7 saa ere vi derved, Brødre! trøstede ved eder i al vor Trængsel og Nød, formedelst eders Tro.
5 Af Saadant vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af mine Skrøbeligheder.
19 at jeg haver tjent Herren med al Ydmyghed og under mange Taarer og Fristelser, som mig ere vederfarne ved Jødernes Efterstræbelser;
9 thi Brødrene, som kom fra Macedonien, afhjalp min Trang; og i alle Maader haver jeg holdt, og vil holde mig fra at falde eder til Byrde.
1 O at I vilde holde mig en liden Daarlighed tilgode! dog, jeg veed, at I holde mig den tilgode.
5 Komme I ikke ihu, at jeg sagde eder dette, der jeg endnu var hos eder?
1 Og jeg, Brødre! kunde ikke tale med eder som med Aandelige, men som med Kjødelige, ligesom med spæde Børn i Christo.
15 Og i Tillid hertil vilde jeg forhen kommet til eder, for at I anden Gang skulde annammet en Velgjerning;