1 Johannesbrev 2:8
Atter skriver jeg eder et nyt Bud, som er sandt i ham og i eder; thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede.
Atter skriver jeg eder et nyt Bud, som er sandt i ham og i eder; thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Hvo, som siger, at han bliver i ham, han er og skyldig til at vandre saaledes, som han vandrede.
7 Brødre! jeg skriver eder ikke et nyt Bud, men et gammelt Bud, som I have havt fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det Ord, som I have hørt fra Begyndelsen.
9 Hvo, som siger, at han er i Lyset, og hader sin Broder, han er endnu i Mørket.
10 Hvo, som elsker sin Broder, bliver i Lyset, og der er ingen Forargelse i ham.
11 Men hvo, som hader sin Broder, er i Mørket og vandrer i Mørket, og veed ikke, hvor han gaaer, fordi Mørket haver forblindet hans Øine.
12 Jeg skriver til eder, (mine) Børn! thi eders Synder ere eder forladte formedelst hans Navn.
13 Jeg skriver til eder, I Fædre! thi I have kjendt ham, som er fra Begyndelsen af. Jeg skriver til eder, I Unge! thi I have overvundet den Onde. Jeg skriver til eder, I Børn! thi I have kjendt Faderen.
14 Jeg skrev til eder, I Fædre! thi I have kjendt ham, som er fra Begyndelsen af. Jeg skrev til eder, I Unge! thi I ere stærke, og Guds Ord bliver i eder, og I have overvundet den Onde.
15 Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom Nogen elsker Verden, er Faderens Kjærlighed ikke i ham.
1 Det, som var fra Begyndelsen, det, vi have hørt, det, vi have seet med vore Øine, det, vi have beskuet, og vore Hænder følt paa, nemlig om det Livsens Ord,
2 — thi Livet er aabenbaret, og vi have seet og vidne og forkynde eder Livet, det evige, hvilket var hos Faderen og blev aabenbaret for os —
3 det, som vi have seet og hørt, forkynde vi eder, at ogsaa I skulle have Samfund med os; men vort Samfund er med Faderen og med hans Søn Jesu Christo.
4 Og dette skrive vi eder til, paa det eders Glæde maa vorde fuldkommen.
5 Og dette er det Budskab, som vi have hørt af ham og forkynde eder, at Gud er Lys, og der er aldeles intet Mørke i ham.
6 Dersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i Mørket, da lyve vi og følge ikke Sandheden.
7 Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi Samfund med hverandre, og Jesu Christi, hans Søns, Blod renser os fra al Synd.
8 Dersom vi sige, vi have ikke Synd, bedrage vi os selv, og Sandheden er ikke i os.
4 Jeg er bleven meget glad, at jeg haver fundet Børn af dig, som vandre i Sandhed, saaledes som vi annammede Befaling af Faderen.
5 Og nu beder jeg dig, Frue! ikke som om jeg skrev dig et nyt Bud, men det, som vi havde fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre.
6 Og dette er Kjærligheden, at vi skulle vandre efter hans Bud. Dette er det Bud, som I hørte fra Begyndelsen, at I skulle vandre efter det.
7 Thi mange forførere ere komne ind i Verden, som ikke bekjende Jesum Christum (at være) kommen i Kjødet. En Saadan er Forføreren og Antichristen.
8 Thi I vare forhen Mørkhed, men nu ere I et Lys i Herren; omgaaes som Lysets Børn,
34 Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre; at, som jeg elskede eder, skulle og I elske hverandre.
4 I det var Liv, og Livet var Menneskets Lys.
5 Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket fattede det ikke.
10 Derved er Guds Børn og Djævelens Børn aabenbare; hver den, som ikke gjør Retfærdighed, er ikke af Gud, ei heller hvo, som ikke elsker sin Broder.
11 Thi dette er det Budskab, som I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre;
19 Men denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede mere Mørket end Lyset; thi deres Gjerninger vare onde.
20 Thi hver, som gjør Ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, at hans Gjerninger ikke skulle overbevises (ham);
21 men hvo, som udøver Sandheden, kommer til Lyset, at hans Gjerninger maae blive aabenbarede; thi de ere gjorte i Gud.
12 Da talede Jesus atter til dem og sagde: Jeg er det Verdens Lys; hvo, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have det Livsens Lys.
9 Det var det sande Lys, som oplyser hvert Menneske, der kommer til Verden.
35 Da sagde Jesus til dem: Lyset er endnu en liden Tid hos eder. Vandrer den Stund, I have Lyset, at Mørke ikke skal overfalde eder; og hvo, som vandrer omkring i Mørket, veed ikke, hvor han gaaer hen.
36 Medens I have Lyset, troer paa Lyset, at I kunne blive Lysets Børn. Disse Ting talede Jesus, og gik bort og skjulte sig for dem.
28 Og nu, (mine) Børn! bliver i ham, at, naar han aabenbares, vi da kunne have Frimodighed og ikke skulle blive beskjæmmede af ham i hans Tilkommelse.
20 Og I have Salvelse af den Hellige og vide Alt.
21 Jeg skriver ikke til eder, fordi I ikke vide Sandheden, men fordi I vide den, og fordi ingen Løgn er af Sandheden.
2 for den Sandheds Skyld, som bliver i os og skal være med os til evig Tid:
23 Og dette er hans Bud, at vi skulle troe paa hans Søns Jesu Christi Navn og elske hverandre, saaledes som han bød os.
24 Og hvo, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kjende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han haver givet os.
6 Thi Gud, som sagde, at Lyset skulde skinne frem af Mørket, er den, som haver ladet det skinne i vore Hjerter til Oplysning af Kundskaben om Guds Herlighed i Jesu Christi Aasyn.
24 Hvad I da have hørt fra Begyndelsen, det blive i eder! Dersom det, som I hørte fra Begyndelsen, bliver i eder, skulle og I blive i Sønnen og i Faderen.
14 Vi vide, at vi ere overgangne fra Døden til Livet, thi vi elske Brødrene. Hvo, som ikke elsker sin Broder, bliver i Døden.
1 Mine Børn! dette skriver jeg eder til, paa det I ikke skulle synde; og dersom Nogen synder, have vi en Talsmand hos Faderen, Jesum Christum, den Retfærdige;
35 Han var et brændende og skinnende Lys; men I vilde til en Tid fryde eder i hans Lys.
12 Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg haver elsket eder.
35 Saa see derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
19 Og vi have det prophetiske Ord mere stadfæstet, og I gjøre vel, naar I give Agt derpaa, som paa et Lys, der skinner paa et mørkt Sted, indtil Dagen fremstraaler, og Morgenstjernen oprinder i eders Hjerter;
5 I ere alle Lysets Børn og Dagens Børn; vi ere ikke Nattens Børn og ei Mørkets.
21 Og dette Bud have vi af ham, at den, som elsker Gud, skal og elske sin Broder.