Johannes 1:4
I det var Liv, og Livet var Menneskets Lys.
I det var Liv, og Livet var Menneskets Lys.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket fattede det ikke.
6 Der blev et Menneske udsendt af Gud, han hedte Johannes.
7 Denne kom til en Vidnesbyrd, at han skulde vidne om Lyset, paa det at Alle skulde troe ved ham.
8 Han var ikke Lyset, men (kom for) at han skulde vidne om Lyset.
9 Det var det sande Lys, som oplyser hvert Menneske, der kommer til Verden.
10 Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kjendte ham ikke.
11 Han kom til sit Eget, og (hans) Egne annammede ham ikke.
1 I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
2 Det var i Begyndelsen hos Gud.
3 Alle Ting ere ved det blevne til; og uden det er ikke end een eneste (Ting) bleven til (af det), som er bleven til.
1 Det, som var fra Begyndelsen, det, vi have hørt, det, vi have seet med vore Øine, det, vi have beskuet, og vore Hænder følt paa, nemlig om det Livsens Ord,
2 — thi Livet er aabenbaret, og vi have seet og vidne og forkynde eder Livet, det evige, hvilket var hos Faderen og blev aabenbaret for os —
3 det, som vi have seet og hørt, forkynde vi eder, at ogsaa I skulle have Samfund med os; men vort Samfund er med Faderen og med hans Søn Jesu Christo.
4 Og dette skrive vi eder til, paa det eders Glæde maa vorde fuldkommen.
5 Og dette er det Budskab, som vi have hørt af ham og forkynde eder, at Gud er Lys, og der er aldeles intet Mørke i ham.
6 Dersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i Mørket, da lyve vi og følge ikke Sandheden.
1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.
2 Og Jorden var øde og tom, og der var mørkt ovenover Afgrunden, og Guds Aand svævede ovenover Vandene.
3 Og Gud sagde: Vorde Lys; og der blev Lys.
4 Og Gud saae, at Lyset var godt, og Gud gjorde Skilsmisse imellem Lyset og Mørket.
5 Og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat; og der blev Aften, og der blev Morgen, første Dag.
13 hvilke ikke ere fødte af Blod, ei heller af Kjøds Villie, ei heller af Mands Villie, men af Gud.
14 Og Ordet blev Kjød og boede iblandt os, — og vi saae hans Herlighed, en Herlighed, som den Eenbaarnes af Faderen — fuld af Naade og Sandhed.
15 Johannes vidnede om ham og raabte, sigende: Det var denne, om hvilken jeg sagde: Den, som kommer efter mig, haver været før mig; thi han var førend jeg.
15 han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabningens Førstefødte;
16 efterdi ved ham ere alle Ting skabte, de i Himlene og de paa Jorden, de synlige og usynlige, være sig Throner eller Herredømmer eller Fyrstendømmer eller Magter; alle Ting ere skabte ved ham og til ham;
17 og han er før alle Ting, og alle Ting bestaae ved ham;
12 Da talede Jesus atter til dem og sagde: Jeg er det Verdens Lys; hvo, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have det Livsens Lys.
35 Han var et brændende og skinnende Lys; men I vilde til en Tid fryde eder i hans Lys.
6 Thi Gud, som sagde, at Lyset skulde skinne frem af Mørket, er den, som haver ladet det skinne i vore Hjerter til Oplysning af Kundskaben om Guds Herlighed i Jesu Christi Aasyn.
18 Ingen haver nogen Tid seet Gud; den eenbaarne Søn, som er i Faderens Skjød, han haver forklaret (ham).
19 Men denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede mere Mørket end Lyset; thi deres Gjerninger vare onde.
14 Og Gud sagde: Der vorde Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning, at gjøre Skilsmisse imellem Dagen og imellem Natten; og de skulle være til Tegn og til bestemte Tider, og til Dage og Aar.
15 Og de skulle være til Lys i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden; og det skede saa.
11 Og dette er Vidnesbyrdet, at Gud haver givet os det evige Liv; og dette Liv er i hans Søn.
12 Hvo, som haver Sønnen, haver Livet; hvo, som ikke haver Guds Søn, haver ikke Livet.
9 Derudi er Guds Kjærlighed aabenbaret iblandt os, at Gud haver sendt sin Søn, den Eenbaarne, til Verden, at vi skulle leve ved ham.
10 Men om Nogen vandrer om Natten, han støder sig; thi Lyset er ikke i ham.
79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at styre vore Fødder paa Fredens Vei.
16 det Folk, som sad i Mørke, haver seet et stort Lys, og dem, som sad i Dødens Land og Skygge, dem er opgaaet et Lys.
8 Atter skriver jeg eder et nyt Bud, som er sandt i ham og i eder; thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede.
21 men hvo, som udøver Sandheden, kommer til Lyset, at hans Gjerninger maae blive aabenbarede; thi de ere gjorte i Gud.
5 Medens jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys.
9 De skulle blive drukne af dit Huses Fedme, og du skal give dem at drikke af dine Vellysters Bæk.
26 Thi ligesom Faderen haver Liv i sig selv, saaledes haver han og givet Sønnen at have Liv i sig selv;
17 Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden,
18 og til at regjere om Dagen og om Natten, og til at skille imellem Lyset og imellem Mørket; og Gud saae, at det var godt.
10 men nu er kundgjort ved vor Frelsers Jesu Christi herlige Aabenbarelse, som tilintetgjorde Døden og bragte Liv og Uforkrænkelighed for Lyset ved Evangelium,
46 Jeg, et Lys, er kommen til Verden, for at hver den, som troer paa mig, skal ikke blive i Mørket.
2 Det Folk, som vandrede i Mørket, saae et stort Lys; over dem, som boede i Dødens Skygges Land, skinnede et Lys.