1 Kongebok 21:12
De lode udraabe en Faste og satte Naboth øverst iblandt Folket.
De lode udraabe en Faste og satte Naboth øverst iblandt Folket.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Og han sagde til hende: Fordi jeg talede til Naboth, den Jisreeliter, og sagde til ham: Giv mig din Viingaard for Penge, eller om du har Lyst (dertil, da) vil jeg give dig en (anden) Viingaard for den, og han sagde: Jeg vil ikke give dig min Viingaard.
7 Da sagde Jesabel, hans Hustru, til ham: Du, skulde du nu have at skaffe med Riget over Israel? staa op, æd Brød og lad dit Hjerte være vel (tilmode), jeg, jeg vil give dig Naboths, den Jisreeliters, Viingaard.
8 Og hun skrev Breve i Achabs Navn og beseglede (dem) med hans Signet, og hun sendte Brevene til de Ældste og til de Ypperste, som vare i hans Stad, som boede hos Naboth.
9 Og hun skrev i Brevene og sagde: Lader udraabe en Faste og sætter Naboth øverst iblandt Folket.
10 Og sætter to Mænd, Belials Børn, tvært over for ham, som skulle vidne mod ham og sige: Du har bandet Gud og Kongen; og fører ham ud og stener ham, at han døer.
11 Og de ældste Mænd og Ypperste i hans Stad, som boede i hans Stad, gjorde, ligesom Jesabel havde sendt til dem, ligesom skrevet var i Brevene, som hun sendte til dem.
13 Og de to Mænd, de Belials Børn, kom og sadde tvært over for ham, og de Belials Mænd vidnede imod Naboth for Folket og sagde: Naboth bandede Gud og Kongen; og de førte ham ud udenfor Staden og stenede ham med Stene, at han døde.
14 Og de sendte til Jesabel og lode sige: Naboth er stenet og er død.
15 Og det skede, der Jesabel hørte, at Naboth var stenet og var død, da sagde Jesabel til Achab: Staa op, indtag Naboths, den Jisreeliters, Viingaard, som han vægrede at give dig for Penge; thi Naboth lever ikke, men er død.
16 Og det skede, der Achab hørte, at Naboth var død, da stod Achab op at gaae ned til Naboths, den Jisreeliters, Viingaard, at indtage den til Eiendom.
17 Og Herrens Ord skede til Elias, den Thisbiter, og sagde:
18 Staa op, gak ned imod Achab, Israels Konge, som er i Samaria; see, han er i Naboths Viingaard, hvorhen (han er) nedgaaen at indtage den til Eiendom.
19 Og du skal tale til ham og sige: Saaledes sagde Herren: Har du baade ihjelslaget, og tilmed indtaget en Eiendom? fremdeles skal du tale til ham og sige: Saa siger Herren: Paa det Sted, hvor Hundene slikkede Naboths Blod, skulle Hundene slikke dit Blod, (ja) ogsaa dit.
1 Og det skede efter disse Handeler, at Naboth, den Jisreeliter, havde en Viingaard, som var i Jisreel ved Achabs, Kongen i Samarias, Palads.
2 Og Achab talede til Naboth og sagde: Giv mig din Viingaard, at den maa være mig til en Urtehave, efterdi den er nær ved mit Huus, og jeg vil give dig en Viingaard for den, (som er) bedre end den, (eller) om dig (saa) godt synes, vil jeg give dig Penge (for den, saa meget som) den er værd.
3 Og Naboth sagde til Achab: Herren lade det være langt fra mig, at jeg skulde give dig mine Fædres Arv.
4 Da kom Achab ilde tilfreds og vred til sit Huus for det Ords Skyld, som Naboth, den Jisreeliter, havde talet til ham og sagt: Jeg vil ikke give dig mine Fædres Arv; og han lagde sig paa sin Seng og vendte sit Ansigt omkring, og aad ikke Brød.
25 Og han sagde til sin Høvedsmand Bidekar: Tag (ham) op (og) kast ham paa det Stykke af Naboths, den Jisreeliters, Ager; thi kom ihu, der jeg og du rede tilsammen efter hans Fader Achab, at Herren opløftede denne Byrde over ham, (sigende:)
26 Mon jeg ikke saae igaar Nat Naboths Blod og hans Sønners Blod? siger Herren, og jeg skal betale dig paa dette Stykke (Ager), siger Herren; saa tag ham nu op (og) kast ham paa det Stykke (Ager) efter Herrens Ord.
20 Og Jehu sagde: Helliger Baal en Forbudsdag; og de udraabte den.
21 Og Jehu sendte til al Israel, og alle Baals Tjenere kom, og Ingen blev tilovers, som ei kom; og de kom i Baals Huus, at Baals Huus blev fuldt her og der.
22 Da sagde han til den, som var over Klædehuset: Bær alle Baals Tjenere Klæder ud; og han udbar dem Klæderne.
27 Og det skede, der Achab hørte disse Ord, da sønderrev han sine Klæder og lagde en Sæk paa sit Kjød og fastede, og han laae i Sækken og gik sagteligen.
28 Og Herrens Ord skede til Elias, den Thisbiter, og sagde:
23 Og om Jesabel har Herren ogsaa talet og sagt: Hundene skulle æde Jesabel inden Jisreels Mure.
24 Den af Achab, som døer i Staden, skulle Hundene æde, og den, som døer paa Marken, skulle Fuglene under Himmelen æde.
25 Enddog var Ingen som Achab, som havde solgt sig selv til at gjøre det Onde for Herrens Øine, fordi hans Hustru Jesabel tilskyndte ham.
21 Men de gjorde et Forbund imod ham og stenede ham med Stene efter Kongens Bud i Forgaarden ved Herrens Huus.
21 Da sagde Joram: Spænd for, og man spændte for hans Vogn; og de droge ud, Joram, Israels Konge, og Ahasia, Judæ Konge, hver paa sin Vogn, og de droge ud imod Jehu og traf ham paa Naboths, den Jisreeliters, Stykke (Ager).
20 Og han tog de Øverste over Hundrede og de Mægtige og dem, som herskede iblandt Folket, og alt Folket af Landet, og han førte Kongen ned fra Herrens Huus, og de kom midt igjennem den høie Port til Kongens Huus, og de satte Kongen paa den kongelige Throne.
36 Da kom de igjen og gave ham det tilkjende, og han sagde: Det er det Herrens Ord, som han talede formedelst sin Tjener Elias, den Thisbiter, og sagde: Hundene skulle æde Jesabels Kjød paa det Stykke (Ager) i Jisreel.
26 Og de toge Studen, som han gav dem, og lavede til, og kaldte paa Baals Navn fra Morgenen og indtil Middagen og sagde: O Baal! bønhør os! men der var ingen Røst og ei Nogen, som svarede; og de haltede mod Alteret, som man havde gjort.
1 Og Achab gav Jesabel alt dette tilkjende, som Elias havde gjort, og alle dem, han havde ihjelslaget, nemlig alle Propheterne, med Sværdet.
2 Da sendte Jesabel et Bud til Elias og lod sige: Guderne gjøre (mig) saa og lægge saa dertil, om jeg (ikke) sætter imorgen paa denne Tid din Sjæl ligesom Ens Sjæl af disse.
20 Saa sendte Achab hen iblandt alle Israels Børn og samlede Propheterne til Carmels Bjerg.
12 Fyrster ere hængte ved deres Haand, de gamle Personer blive ikke ærede.
15 Og de lagde Hænder paa hende, og hun kom til Hesteportens Indgang ved Kongens Huus, og de dræbte hende der.
39 Og de toge ham, og stødte ham ud udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel.
23 Saa lader dem give os to Stude, og de maae udvælge sig den ene Stud og hugge den i Stykker, og lægge den paa Veden og lægge ingen Ild dertil; saa vil jeg lave den anden Stud og lægge paa Veden og ikke lægge Ild dertil.
22 og der skal optages af dem en Forbandelse iblandt alle Bortførte af Juda, som ere i Babel, at man skal sige: Herren sætte dig som Zedekias og som Achab, hvilke Kongen af Babel stegte paa Ilden,
12 Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.
9 Og det skede om Morgenen, der han gik ud og stod (der), da sagde han til alt Folket: I ere retfærdige! see, jeg, jeg haver gjort et Forbund imod min Herre og slaaet ham ihjel, men hvo haver slaget alle disse?
14 Helliger en Faste, udraaber en Forbudsdag, samler de Ældste, (ja) alle Landets Indbyggere til Herrens eders Guds Huus, og raaber til Herren.
10 Og Hundene skulle æde Jesabel paa det Stykke (Ager) i Jisreel, og Ingen skal begrave (hende). Og han lod Døren op og flyede.
5 Da troede Folket i Ninive paa Gud, og de lode udraabe en Faste og klædte sig med Sække, baade deres Store og deres Smaae.
17 Og (nogle) Mænd af de Ældste i Landet stode op, og de sagde til al Folkets Forsamling, sigende:
21 Men paa en bestemt Dag iførte Herodes sig et kongeligt Klædebon, og satte sig paa Thronen og holdt en Tale til dem.
35 Og Viingaardsmændene toge hans Tjenere; en sloge de, en anden sloge de ihjel, en anden stenede de.
1 Og paa den fire og tyvende Dag i denne Maaned forsamledes Israels Børn med Faste og med Sække og med Jord paa sig.
13 Da skyndte de sig, og de toge hver sine Klæder og lagde under ham paa det Høieste af Trapperne; og de blæste i Trompeter, og de sagde: Jehu er Konge.