1 Kongebok 3:15
Og Salomo vaagnede, og see, det var en Drøm; og han kom til Jerusalem og stod foran Herrens Pagtes Ark, og offrede Brændoffere og gjorde Takoffere, og gjorde alle sine Tjenere et Gjæstebud.
Og Salomo vaagnede, og see, det var en Drøm; og han kom til Jerusalem og stod foran Herrens Pagtes Ark, og offrede Brændoffere og gjorde Takoffere, og gjorde alle sine Tjenere et Gjæstebud.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Men Salomo elskede Herren og vandrede efter Davids, sin Faders, Skikke, aleneste at han offrede og gjorde Røgelse paa Høiene.
4 Og Kongen gik til Gibeon for at offre der, thi det var den store Høi; og Salomo offrede tusinde Brændoffere paa det samme Alter.
5 Herren blev seet for Salomo i Gibeon om Natten i en Drøm, og Gud sagde: Begjær, hvad jeg skal give dig.
6 Og Salomo sagde: Du, du haver gjort stor Miskundhed imod din Tjener David, min Fader, ligesom han vandrede for dit Ansigt i Sandhed og i Retfærdighed og i Hjertets Oprigtighed mod dig, og du har holdt ham denne store Miskundhed, og har givet ham en Søn, som sidder paa hans Throne, som (det sees) paa denne Dag.
16 Da kom to Qvinder, (som vare) Skjøger, til Kongen, og de stode for hans Ansigt.
12 Da offrede Salomo Herren Brændoffere paa Herrens Alter, som han havde bygget for Forhuset,
25 Og Salomo offrede tre Gange i Aaret Brændoffere og Takoffere paa det Alter, som han byggede Herren, og gjorde Røgelse paa det, som var for Herrens Ansigt, og han fuldkommede Huset.
6 Og Salomo offrede paa Kobberalteret for Herrens Ansigt, som var for Forsamlingens Paulun, ja han offrede paa det tusinde Brændoffere.
7 I den samme Nat saaes Gud for Salomo og sagde til ham: Begjær, hvad jeg skal give dig.
8 Og Salomo sagde til Gud: Du, du haver gjort stor Miskundhed imod David, min Fader, og gjort mig til Konge i hans Sted.
7 Og Salomo helligede den mellemste (Part) af Forgaarden, som var for Herrens Huus, thi han lavede der Brændofferne og Takoffernes Fedme, fordi det Kobberalter, som Salomo lod gjøre, kunde ikke tage imod Brændofferet og Madofferet og det Fede.
13 Og Salomo kom til Jerusalem fra den Høi, som var i Gibeon, fra Forsamlingens Paulun, og regjerede over Israel.
1 Og det skede, der Salomo havde fuldendt at bygge Herrens Huus og Kongens Huus og Alt, som Salomo begjærede, som han havde Lyst til at gjøre,
2 da saaes Herren for Salomo anden Gang, ligesom han saaes for ham i Gibeon.
62 Og Kongen og al Israel med ham, de offrede Offer for Herrens Ansigt.
63 Og Salomo offrede Takoffers Offer, som han offrede til Herren, to og tyve tusinde Øxne og hundrede og tyve tusinde Faar; saa indviede de Herrens Huus, Kongen og alle Israels Børn.
64 Paa den samme Dag helligede Kongen den mellemste (Part af) Forgaarden, som var lige for Herrens Huus, thi han lavede der Brændofferet og Madofferet og Takoffernes Fedmer, fordi det Kobberalter, som (stod) for Herrens Ansigt, var for lidet til at tage imod Brændofferet og Madofferet og Takoffernes Fedmer.
65 Og Salomo holdt paa den samme Tid Høitiden, og al Israel med ham, en stor Forsamling, fra der, hvor man kommer fra Hemath, indtil Ægypti Bæk, for Herrens vor Guds Ansigt i syv Dage, og (atter) i syv Dage, (det var) fjorten Dage.
12 Og Herren saaes for Salomo om Natten og sagde til ham: Jeg haver hørt din Bøn og udvalgt mig dette Sted til et Offerhuus.
1 Og der Salomo havde fuldendt at bede, da faldt Ild ned af Himmelen og fortærede Brændofferne og Slagtofferne, og Herrens Herlighed fyldte Huset.
53 Og Kong Salomo sendte hen, og de hentede ham ned fra Alteret, og han kom og bøiede sig ned for Kong Salomo; og Salomo sagde til ham: Gak til dit Huus.
4 Og Kongen og alt Folket, de offrede Slagtoffer for Herrens Ansigt.
5 Og Kong Salomo offrede Slagtoffer, to og tyve tusinde Øxne og hundrede og tyve tusinde Faar; saa indviede de Guds Huus, Kongen og alt Folket.
5 Og Kong Salomo og al Israels Menighed, de, som vare forsamlede til ham, vare med ham foran Arken; de offrede smaat Qvæg og stort Qvæg, som ikke kunde tælles og ikke regnes for Mangfoldighed.
22 Og Salomo stod foran Herrens Alter for al Israels Forsamling, og udbredte sine Hænder mod Himmelen.
47 Og Kongens Tjenere kom ogsaa for at velsigne vor Herre, Kong David, og sagde: Din Gud gjøre Salomos Navn bedre end dit Navn, og gjøre hans Throne større end din Throne! og Kongen nedbøiede sig paa Sengen.
13 Men Salomo havde gjort en Kobberkjedel og sat den midt i Gaarden; fem Alen var dens Længde, og fem Alen var dens Bredde, og tre Alen var dens Høide; og han stod ved den og knælede paa sine Knæ for al Israels Forsamling, og udbredte sine Hænder mod Himmelen.
2 Og Salomo gav Befaling til al Israel, til Fyrsterne over Tusinde og Hundrede og til Dommerne og til alle Fyrsterne for al Israel, de øverste Fædre.
3 Og de gik hen, Salomo og al Forsamlingen med ham, til den Høi, som var i Gibeon; thi der var Guds Forsamlings Paulun, som Mose, Herrens Tjener, havde gjort i Ørken.
54 Og det skede, der Salomo havde fuldendt at bede til Herren al denne Bøn og ydmyge Begjæring, da stod han op fra (at ligge) for Herrens Alter, fra at knæle paa sine Knæ, og hans Hænder vare udbredte imod Himmelen.
14 Og dersom du vandrer i mine Veie, at holde mine Skikke og mine Bud, saasom David, din Fader, haver vandret, da vil jeg forlænge dine Dage.
11 Og Herrens Ord skede til Salomo, og sagde:
3 Da Dronningen af Seba saae Salomos Viisdom og det Huus, som han havde bygget,
4 og Maden til hans Bord og hans Tjeneres Bolig, og hvordan de stode, som opvartede ham, og deres Klæder, og hans Skjenkere og deres Klæder, og hans Opgang, hvor han gik op til Herrens Huus, da var der ikke ydermere Aand i hende.
21 Og de slagtede Herren Slagtoffere og offrede Brændoffere for Herren om anden Dagen efter denne Dag, (nemlig) tusinde Stude, tusinde Vædere, tusinde Lam og deres Drikoffere, og Slagtoffere for al Israels Mangfoldighed.
22 Og de aade og drak for Herrens Ansigt paa den samme Dag med stor Glæde, og gjorde anden Gang Salomo, Davids Søn, til Konge, og salvede (ham) Herren til en Fyrste, og Zadok til Præst.
23 Saa sad Salomo paa Herrens Throne til at være Konge i sin Faders Davids Sted, og blev lykkelig, og al Israel var ham lydig.
13 Og han gjorde Røgoffer af sit Brændoffer og sit Madoffer, og udøste sit Drikoffer, og han stænkede Takoffernes Blod, som han havde, paa Alteret.
1 Og Salomo begyndte at bygge Herrens Huus i Jerusalem paa Moria Bjerg, hvor han aabenbaredes for David, hans Fader, paa det Sted, som David havde beredt i Ornans, den Jebusiters, Lade.
19 Og han har slagtet Øxne og fedt (Qvæg) og Faar i Mangfoldighed, og han indbød alle Kongens Sønner og Abjathar, Præsten, og Joab, Stridshøvedsmanden; men han indbød ikke din Tjener Salomo.
1 Og Salomo sagde, at han vilde bygge Herrens Navn et Huus og sit Rige et Huus.
6 Men Kong Salomo og al Israels Menighed, de, som vare samlede til ham for Arken, de offrede smaat Qvæg og stort Qvæg, som ikke blev regnet, ei heller talt for Mangfoldighed.
9 Kong Salomo lod gjøre sig en Brudeseng af Træ fra Libanon.
4 Da Dronningen af Seba saae al Salomos Viisdom og Huset, som han havde bygget,
5 og Maden til hans Bord og hans Tjeneres Bolig, og hvordan de stode, som opvartede ham, og deres Klæder, og hans Skjenkere og hans Opgang, der, hvor han gik op til Herrens Huus, da var der ikke mere Aand i hende.
12 Og Kong Salomo gav Dronningen af Seba alt det, hun havde Lyst til, som hun begjærede, foruden det, som han gav hende for (det, som hun havde ført) til Kongen; og hun vendte sig og drog til sit Land, (baade) hun og hendes Tjenere.
12 Og Herren gav Salomo Viisdom, som han havde tilsagt ham, og der var Fred imellem Hiram og imellem Salomo, og de begge gjorde en Pagt.
8 Og saa gjorde han for alle sine fremmede Qvinder, som gave Røgelse og offrede til deres Guder.
13 Og Kong Salomo gav Dronningen af Seba alt det, hun havde Lyst til, som hun begjærede, foruden det, han gav hende efter Kong Salomos Formue; og hun vendte sig og drog til sit Land, (baade) hun og hendes Tjenere.
1 Saa blev al Gjerningen fuldkommet, som Salomo lod gjøre paa Herrens Huus, og Salomo førte ind det, som David, hans Fader, havde helliget, og Sølvet og Guldet og alle Redskaberne lagde han i Guds Huses Liggendefæer.