Men Salomo havde gjort en Kobberkjedel og sat den midt i Gaarden; fem Alen var dens Længde, og fem Alen var dens Bredde, og tre Alen var dens Høide; og han stod ved den og knælede paa sine Knæ for al Israels Forsamling, og udbredte sine Hænder mod Himmelen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Og han stod foran Herrens Alter for al Israels Forsamling, og udbredte sine Hænder.
22Og Salomo stod foran Herrens Alter for al Israels Forsamling, og udbredte sine Hænder mod Himmelen.
23Og han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du i Himmelen oventil eller paa Jorden nedentil, du, som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt i deres ganske Hjerte,
54Og det skede, der Salomo havde fuldendt at bede til Herren al denne Bøn og ydmyge Begjæring, da stod han op fra (at ligge) for Herrens Alter, fra at knæle paa sine Knæ, og hans Hænder vare udbredte imod Himmelen.
55Og han stod og velsignede al Israels Forsamling med høi Røst og sagde:
5Og det Kobberalter, som Bezaleel, Uri Søn, Hurs Søn, gjorde, var sat foran Herrens Tabernakel, og Salomo og Forsamlingen søgte det.
6Og Salomo offrede paa Kobberalteret for Herrens Ansigt, som var for Forsamlingens Paulun, ja han offrede paa det tusinde Brændoffere.
7I den samme Nat saaes Gud for Salomo og sagde til ham: Begjær, hvad jeg skal give dig.
14Og han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du i Himmelen eller paa Jorden, som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt i deres ganske Hjerte,
3Men Salomo elskede Herren og vandrede efter Davids, sin Faders, Skikke, aleneste at han offrede og gjorde Røgelse paa Høiene.
4Og Kongen gik til Gibeon for at offre der, thi det var den store Høi; og Salomo offrede tusinde Brændoffere paa det samme Alter.
7Og Salomo helligede den mellemste (Part) af Forgaarden, som var for Herrens Huus, thi han lavede der Brændofferne og Takoffernes Fedme, fordi det Kobberalter, som Salomo lod gjøre, kunde ikke tage imod Brændofferet og Madofferet og det Fede.
3Og Kongen vendte sit Ansigt og velsignede al Israels Menighed, og al Israels Menighed stod.
2Og det Huus, som Kong Salomo byggede Herren, dets Længde var tredsindstyve Alen, og dets Bredde tyve, og dets Høide var tredive Alen.
3Og der var et Forhuus for ved Templets Huus, dets Længde var tyve Alen efter Husets Bredde; ti Alen var dets Bredde for ved Huset.
53Og Kong Salomo sendte hen, og de hentede ham ned fra Alteret, og han kom og bøiede sig ned for Kong Salomo; og Salomo sagde til ham: Gak til dit Huus.
12Da offrede Salomo Herren Brændoffere paa Herrens Alter, som han havde bygget for Forhuset,
46Dertilmed sidder og Salomo paa den kongelige Throne.
47Og Kongens Tjenere kom ogsaa for at velsigne vor Herre, Kong David, og sagde: Din Gud gjøre Salomos Navn bedre end dit Navn, og gjøre hans Throne større end din Throne! og Kongen nedbøiede sig paa Sengen.
1Og der Salomo havde fuldendt at bede, da faldt Ild ned af Himmelen og fortærede Brændofferne og Slagtofferne, og Herrens Herlighed fyldte Huset.
15Og Salomo vaagnede, og see, det var en Drøm; og han kom til Jerusalem og stod foran Herrens Pagtes Ark, og offrede Brændoffere og gjorde Takoffere, og gjorde alle sine Tjenere et Gjæstebud.
4Og Kongen og alt Folket, de offrede Slagtoffer for Herrens Ansigt.
5Og Kong Salomo offrede Slagtoffer, to og tyve tusinde Øxne og hundrede og tyve tusinde Faar; saa indviede de Guds Huus, Kongen og alt Folket.
19Men vend dit Ansigt til din Tjeners Bøn og til hans ydmyge Begjæring, Herre, min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt,
1Han gjorde og et Kobberalter; tyve Alen var dets Længde, og tyve Alen dets Bredde; og ti Alen dets Høide.
20Og Chorets Længde fortil var tyve Alen, og dets Bredde tyve Alen, og dets Høide tyve Alen, og han beslog det med tæt Guld, og han overklædte Alteret med Cedertræ.
62Og Kongen og al Israel med ham, de offrede Offer for Herrens Ansigt.
2Og Salomo gav Befaling til al Israel, til Fyrsterne over Tusinde og Hundrede og til Dommerne og til alle Fyrsterne for al Israel, de øverste Fædre.
3Og de gik hen, Salomo og al Forsamlingen med ham, til den Høi, som var i Gibeon; thi der var Guds Forsamlings Paulun, som Mose, Herrens Tjener, havde gjort i Ørken.
13Og Salomo kom til Jerusalem fra den Høi, som var i Gibeon, fra Forsamlingens Paulun, og regjerede over Israel.
14Og Kongen vendte sit Ansigt omkring og velsignede al Israels Forsamling, og al Israels Forsamling stod.
64Paa den samme Dag helligede Kongen den mellemste (Part af) Forgaarden, som var lige for Herrens Huus, thi han lavede der Brændofferet og Madofferet og Takoffernes Fedmer, fordi det Kobberalter, som (stod) for Herrens Ansigt, var for lidet til at tage imod Brændofferet og Madofferet og Takoffernes Fedmer.
6Og Salomo sagde: Du, du haver gjort stor Miskundhed imod din Tjener David, min Fader, ligesom han vandrede for dit Ansigt i Sandhed og i Retfærdighed og i Hjertets Oprigtighed mod dig, og du har holdt ham denne store Miskundhed, og har givet ham en Søn, som sidder paa hans Throne, som (det sees) paa denne Dag.
6Og han gjorde et Forhuus med Støtter halvtredsindstyve Alen var dets Længde, og tredive Alen dets Bredde, og Forhuset var lige for dem, og Støtterne og Bjælkerne lige for dem.
7Han gjorde og et Forhuus til Thronen, at han vilde dømme derudi, et Forhuus til (at holde) Dom, og det var overklædt med Ceder paa Gulvet fra (den ene) Ende til den anden.
20Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.
25Og Salomo offrede tre Gange i Aaret Brændoffere og Takoffere paa det Alter, som han byggede Herren, og gjorde Røgelse paa det, som var for Herrens Ansigt, og han fuldkommede Huset.
27Da stode Præsterne og Leviterne op og velsignede Folket, og deres Røst blev hørt; thi deres Bøn kom for hans hellige Bolig i Himmelen.
11Og Herrens Ord skede til Salomo, og sagde:
12Og Herren saaes for Salomo om Natten og sagde til ham: Jeg haver hørt din Bøn og udvalgt mig dette Sted til et Offerhuus.
5Og Kong Salomo og al Israels Menighed, de, som vare forsamlede til ham, vare med ham foran Arken; de offrede smaat Qvæg og stort Qvæg, som ikke kunde tælles og ikke regnes for Mangfoldighed.
29Og der de havde fuldendt at offre, knælede de, Kongen og alle de, som fandtes hos ham, og nedbøiede sig.
7Da byggede Salomo en Høi til Camos, Moabs Vederstyggelighed, paa Bjerget, som ligger lige for Jerusalem, og til Molech, Ammons Børns Vederstyggelighed.
29al Bøn, al ydmyg Begjæring, som skeer af hvert Menneske eller af alt dit Folk Israel, som kjender hver sin Plage og sin Smerte og udbreder sine Hænder til dette Huus,
38al Bøn, al ydmyg Begjæring, som skeer af hvert Menneske eller af alt dit Folk Israel, som kjender hver sit Hjertes Plage og udbreder sine Hænder til dette Huus,
3Og efter disse (Maal) lagde Salomo Grundvolden til at bygge Guds Huus: Længden efter Alen i det første Maal var tredsindstyve Alen, og Bredden tyve Alen.
18Da bøiede Josaphat sig med Ansigtet ned til Jorden, og al Juda og Indbyggerne i Jerusalem faldt ned for Herrens Ansigt at nedbøie sig for Herren.
10Derfor lod Kong Darius forfatte den Skrift og det Forbud.
25Og Herren gjorde Salomo overmaade stor for al Israels Øine og gav ham kongelig Ære, som ingen Konge over Israel havde havt før ham.
21og at du ville høre paa din Tjeners og dit Folks Israels ydmyge Begjæringer, som de skulle bede paa dette Sted, og at du ville høre det paa det Sted, hvor du boer i Himmelen, ja at du ville høre og forlade!