Daniel 6:10

Original Norsk Bibel 1866

Derfor lod Kong Darius forfatte den Skrift og det Forbud.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Apg 5:29 : 29 Men Petrus og Apostlerne svarede og sagde: Man bør adlyde Gud mere end Menneskene.
  • Sal 55:17 : 17 Jeg, jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
  • Sal 95:6 : 6 Kommer, lader os tilbede og nedbøie os, lader os bøie Knæ for Herrens Ansigt, som os gjorde.
  • Fil 4:6 : 6 Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader eders Begjæringer fremføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;
  • 1 Kong 8:44 : 44 Naar dit Folk drager ud i Krigen imod sin Fjende, paa Veien, som du sender dem hen, og de bede til Herren imod Veien til den Stad, som du udvalgte, og til det Huus, som jeg haver bygget til dit Navn,
  • Sal 5:7 : 7 Du fordærver dem, som tale Løgn; Herren haver Vederstyggelighed til en blodgjerrig og falsk Mand.
  • Sal 34:1 : 1 Davids (Psalme), der han forvendte sin Sands for Abimelechs Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik (bort).
  • 1 Kong 8:48-50 : 48 og de omvende sig til dig i deres ganske Hjerte og i deres ganske Sjæl i deres Fjenders Land, som have taget dem fangne, og bede til dig imod Veien til deres Land, som du haver givet deres Fædre, til Staden, som du udvalgte, og Huset, som jeg haver bygget dit Navn, 49 da ville du høre i Himmelen, i den faste Bolig, som du boer udi, deres Bøn og deres ydmyge Begjæring, og udføre deres Ret, 50 og forlade dit Folk det, som de have syndet imod dig, og alle deres Overtrædelser, med hvilke de have overtraadt imod dig, og give dem Barmhjertigheder for deres Ansigt, som holde dem fangne, at de skulle forbarme sig over dem;
  • Jona 2:4 : 4 Thi du havde kastet mig i Dybet, midt i Havet, og Floden omringede mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig.
  • 1 Tess 5:17-18 : 17 Beder uden Afladelse. 18 Frembærer Taksigelse i alle Ting; thi dette er Guds Villie i Christo Jesu til eder.
  • Apg 5:40-42 : 40 Da adløde de ham; og de fremkaldte Apostlerne og lode dem hudstryge, og bøde dem ikke at tale i Jesu Navn, og de lode dem fare. 41 Saa gik de da glade fra Raadets Aasyn, fordi de havde været agtede værdige til at forhaanes for hans Navns Skyld. 42 Og de lode ikke af at lære hver Dag i Templet og i Husene, og at forkynde Evangelium om Jesu Christo.
  • Hebr 13:15 : 15 Lader os da altid ved ham frembære Gud Lovoffer, det er, en Frugt af Læber, som bekjende hans Navn.
  • Åp 2:10 : 10 Frygt ikke for det, du skal lide! See Djævelen skal kaste Nogle af eder i Fængsel, paa det I skulle fristes, og I skulle have Trængsel i ti Dage. Vær tro indtil Døden, saa vil jeg give dig Livsens Krone.
  • Åp 2:13 : 13 Jeg veed dine Gjerninger, og hvor du boer, der, hvor Satans Throne er; og du holder ved mit Navn og fornegter ikke min Tro, endog i de Dage, i hvilke Antipas (levede), mit tro Vidne, som blev ihjelslagen hos eder, der, hvor Satan boer.
  • Apg 7:60 : 60 Men han faldt paa Knæ og raabte med høi Røst: Herre, tilregn dem ikke denne Synd! og som han dette sagde, sov han hen.
  • Apg 9:40 : 40 Men Petrus viste Alle ud, faldt paa Knæ og bad; og han vendte sig til Legemet og sagde: Tabitha, staa op! Men hun oplod sine Øine, og der hun saae Petrus, satte hun sig op.
  • Apg 10:9 : 9 Men den anden Dag, der disse reiste paa Veien og kom nær til Staden, steg Petrus op paa Huset for at bede, ved den sjette Time.
  • Apg 20:24 : 24 Men jeg agter Intet, holder og ikke selv mit Liv dyrebart, paa det jeg kan fuldkomme mit Løb med Glæde og den Tjeneste, som jeg haver annammet af den Herre Jesu, at vidne om Guds Naades Evangelium.
  • Apg 20:36 : 36 Og der han havde sagt dette, faldt han paa sine Knæ og bad med dem alle.
  • Apg 21:5 : 5 Men der vi havde fuldendt de Dage, droge vi ud og gave os paa Reisen, og de ledsagede os alle med Hustruer og Børn indtil udenfor Staden; og vi faldt paa Knæ paa Strandbredden og bade.
  • Ef 3:14 : 14 For denne Sags Skyld (altsaa) bøier jeg mine Knæ for vor Herres Jesu Christi Fader,
  • Fil 1:14 : 14 og at de fleste af Brødrene i Herren fik Mod ved mine Baand og bleve desmere dristige til at tale Ordet uden Frygt.
  • Fil 1:20 : 20 efter min Forlængsel og mit Haab, at jeg i Intet skal beskjæmmes, men at Christus skal med al Frimodighed, som altid, saa og nu, forherliges i mit Legeme, være sig ved Liv eller ved Død.
  • Hebr 4:16 : 16 Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Throne, paa det vi kunne faae Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.
  • Kol 3:17 : 17 Og Alt, hvad I gjøre i Ord eller i Handling, det (gjører) Alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud og Faderen formedelst ham.
  • Dan 6:13 : 13 Da kom de frem og sagde for Kongen om Kongens Forbud: Haver du ikke ladet forfatte et Forbud, at hvert Menneske, som begjærer (Noget) af nogen Gud eller noget Menneske i tredive Dage, uden af dig, o Konge! skulde kastes i Løvekulen? Kongen svarede og sagde: Det Ord er fast, efter de Meders og Persers Lov, som ikke maa overtrædes.
  • Sal 86:3 : 3 Herre! vær mig naadig, thi til dig raaber jeg den ganske Dag.
  • Matt 10:28-33 : 28 Og frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel, men kunne ikke slaae Sjælen ihjel; men frygter heller for Den, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede. 29 Sælges ikke to Spurve for en Penning? og ikke een af dem falder paa Jorden, uden eders Fader (vil). 30 Men og alle eders Hovedhaar ere talte. 31 Frygter derfor ikke; I ere bedre end mange Spurve. 32 Derfor, hvosomhelst, der vil bekjende mig for Menneskene, den vil jeg og bekjende for min Fader, som er i Himlene. 33 Men hvosomhelst, der vil negte mig for Menneskene, den vil og jeg negte for min Fader, som er i Himlene.
  • Luk 12:4-9 : 4 Men jeg siger eder, mine Venner! Frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel og derefter ikke kunne gjøre mere. 5 Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for den, som haver Magt til, efterat han haver slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham. 6 Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt af Gud. 7 Ja og Haarene paa eders Hoved ere alle talte; derfor frygter ikke; I ere bedre end mange Spurve. 8 Men jeg siger eder: Hver den, som bekjender mig for Menneskene, ham skal og Menneskens Søn bekjende for Guds Engle. 9 Og hvo mig fornegter for Menneskene, skal fornegtes for Guds Engle.
  • Luk 14:26 : 26 Dersom Nogen kommer til mig og hader ikke sin Fader, og Moder, og Hustru, og Børn, og Brødre, og Søstre, og tilmed sit eget Liv, han kan ikke være min Discipel.
  • Luk 22:41 : 41 Og han sled sig fra dem saa (langt) som et Steenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:
  • Apg 2:1-2 : 1 Og der Pintsefestens Dag var kommen, vare de alle eendrægtigen tilsammen. 2 Og der kom pludseligen en Lyd af Himmelen, som af et fremfarende vældigt Veir, og opfyldte det ganske Huus, hvor de sadde.
  • Apg 2:15 : 15 thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredie Time paa Dagen.
  • Apg 3:1 : 1 Men Petrus og Johannes gik tilsammen op i Templet ved Bønnens Time, som var den niende.
  • Apg 4:17-19 : 17 Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os alvorligen true dem, at de herefter ikke tale til noget Menneske i dette Navn. 18 Og de kaldte dem og bøde dem, at de aldeles ikke skulde tale, ei heller lære i Jesu Navn. 19 Men Petrus og Johannes svarede og sagde til dem: Dømmer, om det er ret for Gud, at lyde eder mere end Gud;
  • Apg 4:29 : 29 Og nu, Herre! see til deres Trudsler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,
  • Apg 5:20 : 20 Gaaer hen, og træder frem og taler i Templet for Folket alle dette Livets Ord.
  • 1 Kong 8:54 : 54 Og det skede, der Salomo havde fuldendt at bede til Herren al denne Bøn og ydmyge Begjæring, da stod han op fra (at ligge) for Herrens Alter, fra at knæle paa sine Knæ, og hans Hænder vare udbredte imod Himmelen.
  • 2 Krøn 6:13 : 13 Men Salomo havde gjort en Kobberkjedel og sat den midt i Gaarden; fem Alen var dens Længde, og fem Alen var dens Bredde, og tre Alen var dens Høide; og han stod ved den og knælede paa sine Knæ for al Israels Forsamling, og udbredte sine Hænder mod Himmelen.
  • 2 Krøn 6:38 : 38 og de omvende sig til dig i deres ganske Hjerte og i deres ganske Sjæl i deres Fængsels Land, hvor man holder dem fangne, og de bede mod Veien til deres Land, som du haver givet deres Fædre, og til Staden, som du udvalgte, og til Huset, som jeg haver bygget dit Navn,
  • Esra 9:5 : 5 Og om Aftens Madoffers (Tid) stod jeg op af min Elendighed, efterat jeg havde sønderrevet mit Klædebon og min Kappe, og jeg knælede paa mine Knæ og udbredte mine Hænder til Herren min Gud.
  • Neh 6:11 : 11 Men jeg sagde: Skulde en Mand som jeg flye? og hvilken er som jeg, som skulde gaae i Templet, at han maatte leve? jeg vil ikke gaae derind.
  • 1 Kong 8:38 : 38 al Bøn, al ydmyg Begjæring, som skeer af hvert Menneske eller af alt dit Folk Israel, som kjender hver sit Hjertes Plage og udbreder sine Hænder til dette Huus,
  • Sal 11:1-2 : 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl? 2 thi see, de Ugudelige spænde Bue, de berede deres Piil paa Strængen, at skyde i Mørke paa de Oprigtige af Hjerte;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    11 Og der Daniel fik at vide, at det var skriftlig forfattet, gik han op i sit Huus, — men han havde aabne Vinduer paa sin Sal imod Jerusalem — og han knælede tre Gange hver Dag paa sine Knæ og bad og bekjendte for Gud, aldeles som han gjorde tilforn.

    12 Da kom disse Mænd i Hobetal og fandt Daniel, som begjærede og bad om Naade for sin Gud.

    13 Da kom de frem og sagde for Kongen om Kongens Forbud: Haver du ikke ladet forfatte et Forbud, at hvert Menneske, som begjærer (Noget) af nogen Gud eller noget Menneske i tredive Dage, uden af dig, o Konge! skulde kastes i Løvekulen? Kongen svarede og sagde: Det Ord er fast, efter de Meders og Persers Lov, som ikke maa overtrædes.

    14 Da svarede de og sagde for Kongen: Daniel, som er af de bortførte Børn af Juda, haver ikke agtet paa din Befaling, o Konge! eller paa dit Forbud, som du haver ladet forfatte, men beder sin Bøn tre Gange om Dagen.

  • 9 Nu, o Konge! stadfæste du samme Forbud, og lade det forfatte skriftlig; det skal ikke forandres, efter de Meders og Persers Lov, som ikke skal overtrædes.

  • Dan 9:2-3
    2 vers
    74%

    2 i det første Aar, der han regjerede, forstod jeg, Daniel, i Bøgerne, (at) Aarenes Tal, om hvilke Herrens Ord skede til Jeremias, Propheten, at Jerusalems Ødelæggelser skulde opfyldes, var halvfjerdsindstyve Aar.

    3 Og jeg vendte mit Ansigt til den Herre Gud, at søge (ham) ved Bøn og (ydmyge) Begjæringer, med Faste og Sæk og Aske.

  • 73%

    16 Og Daniel gik ind og begjærede af Kongen, at han vilde give ham Tid til at kundgjøre Kongen Udtydningen.

    17 Da gik Daniel til sit Huus og kundgjorde Hanania, Misael og Asaria, sine Medbrødre, den Sag,

    18 for at de skulde begjære Barmhjertighed af Gud i Himmelen over dette Hemmelige, saa man ikke skulde omkomme Daniel og hans Medbrødre med de øvrige Vise i Babel.

    19 Da blev det Hemmelige aabenbaret for Daniel i et Syn om Natten; da velsignede Daniel Gud i Himmelen.

    20 Daniel svarede og sagde: Guds Navn være velsignet fra Evighed og indtil Evighed! thi Viisdommen og Styrken er hans.

  • 73%

    39 da ville du høre af Himmelen, af den Bolig, som du boer udi, deres Bøn og deres ydmyge Begjæringer, og udføre deres Ret, og forlade dit Folk det, som de have syndet imod dig!

    40 Nu, min Gud! Kjære, lad dine Øine være aabnede, og lad dine Øren give Agt paa den Bøn, (som skeer) paa dette Sted.

  • 72%

    1 I Cyri, Kongen af Persiens, tredie Aar blev en Sag aabenbaret for Daniel, hvis Navn kaldtes Beltsazar, og den Sag er Sandhed og (angaaer) en stor Strid, og han forstod den Sag, og han (fik) Forstand paa Synet.

    2 I de samme Dage sørgede jeg, Daniel, i tre ganske Uger.

  • 72%

    20 Og der jeg endnu talede og bad og bekjendte min Synd og mit Folks Israels Synd, og lod min (ydmyge) Begjæring falde for Herrens min Guds Ansigt, for min Guds hellige Bjergs Skyld,

    21 ja, der jeg endnu talede i Bønnen, da kom den Mand Gabriel, hvilken jeg havde seet tilforn i et Syn, hasteligen flyvende, (og) rørte ved mig ved Aftens Madoffers Tid.

  • 72%

    16 Da kom de Mænd i Hobetal til Kongen, og de sagde til Kongen: Du skal vide, o Konge! at det er de Meders og Persers Lov, at alt Forbud og Befaling, som Kongen stadfæster, maa ikke forandres.

    17 Da befoel Kongen, og de fremførte Daniel og kastede (ham) i Løvekulen. Kongen svarede og sagde til Daniel: Din Gud, som du stedse ærer, han skal udfrie dig.

  • Neh 1:4-6
    3 vers
    71%

    4 Og det skede, der jeg hørte disse Ord, sad jeg og græd og sørgede (nogle) Dage, og jeg fastede og bad for Guds Ansigt i Himmelen.

    5 Og jeg sagde: Ak Herre, Himmelens Gud! den store og den forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundheden med dem, som ham elske og holde hans Bud!

    6 Kjære, lad dit Øre mærke og, dine Øine være aabnede til at høre paa din Tjeners Bøn, som jeg beder for dit Ansigt idag, Dag og Nat, for Israels Børn, dine Tjenere; og jeg bekjender Israels Børns Synder, som vi have syndet imod dig, baade jeg og min Faders Huus have syndet.

  • 71%

    19 Men vend dit Ansigt til din Tjeners Bøn og til hans ydmyge Begjæring, Herre, min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt,

    20 at dine Øine maae være aabnede over dette Huus Dag og Nat, over det Sted, hvorom du haver sagt, at du vilde sætte dit Navn der, at høre den Bøn, som din Tjener beder paa dette Sted,

  • 5 Og om Aftens Madoffers (Tid) stod jeg op af min Elendighed, efterat jeg havde sønderrevet mit Klædebon og min Kappe, og jeg knælede paa mine Knæ og udbredte mine Hænder til Herren min Gud.

  • 10 Og see, en Haand rørte ved mig og gjorde, at jeg ravede paa mine Knæ og paa mine flade Hænder.

  • 23 Min Gud sendte sin Engel og lukkede Løvernes Mund, at de ikke have fordærvet mig, fordi der er funden Uskyldighed hos mig for ham, saa haver jeg og ingen Misgjerning gjort for dig, o Konge!

  • 46 Da faldt Kong Nebucadnezar paa sit Ansigt og nedbøiede sig for Daniel, og han sagde, at man skulde udøse for ham Madoffer og sød Lugt.

  • 70%

    19 Da gik Kongen bort til sit Palads, og aad Intet den Nat, og lod intet Spil bære for sig, og hans Søvn veg fra ham.

    20 Da stod Kongen op om Morgenen, i Dagningen, og gik hasteligen hen til Løvekulen.

  • Dan 6:5-7
    3 vers
    70%

    5 Da søgte Landshøvdingerne og Statholderne at finde Sag imod Daniel, Riget anlangende; men de kunde ingen Sag eller Misgjerning finde, fordi han var trofast, og ingen Forgribelse eller Misgjerning fandtes i ham.

    6 Da sagde samme Mænd: Vi finde dog ingen Sag imod denne Daniel, uden vi, kunde finde den imod ham i hans Guds Lov.

    7 Da kom samme Landshøvdinger og Statholdere i Hobetal til Kongen, og de sagde saa til ham: Kong Darius leve evindeligen!

  • 23 Jeg takker og priser dig, mine Fædres Gud! at du haver givet mig Viisdom og Styrke; og du har nu kundgjort mig det, vi begjærede af dig, nemlig, du har kundgjort os Kongens Sag.

  • 12 Og han sagde til mig: Frygt ikke, Daniel! thi fra den første Dag, da du gav dit Hjerte til at forstaae og til at ydmyge dig for din Gud, ere dine Ord hørte, og jeg, jeg er kommen for dine Ords Skyld.

  • 10 paa det de kunne offre sød Lugt for Gud i Himmelen og bede for Kongens og hans Børns Liv.

  • 54 Og det skede, der Salomo havde fuldendt at bede til Herren al denne Bøn og ydmyge Begjæring, da stod han op fra (at ligge) for Herrens Alter, fra at knæle paa sine Knæ, og hans Hænder vare udbredte imod Himmelen.

  • 8 Men Daniel satte sig for i sit Hjerte, at han vilde ikke besmitte sig med Kongens Mad og med den Viin, som han drak; derfor begjærede han af den øverste Kammertjener, at han maatte ikke besmitte sig.

  • 69%

    26 Da skrev Kong Darius til alle Folk, Almue og Tungemaal, som boede i det ganske Land: Eders Fred vorde formeret!

    27 Af mig er given Befaling, at man udi mit ganske Riges Herredom skal skjælve og frygte for den Gud, som er Daniels; thi han er den levende Gud, og som (bliver) bestandig evindelig, og hans Rige (er det), som ikke skal fordærves, og hans Herredom naaer til Verdens Ende.

    28 (Han er) den, som udfrier, og som redder, og gjør Tegn og underlige Ting i Himmelen og paa Jorden, han udfriede Daniel af Løvernes Vold.

  • 17 Da svarede Daniel og sagde til Kongen: Behold du din Skjenk, og giv en Anden din Gave, jeg skal alligevel læse Skriften for Kongen og kundgjøre ham Udtydningen.

  • 6 Da skiftedes Kongens Farve, og hans Tanker forfærdede ham, og hans Lænders Baand bleve slappe, og hans Knæ stødte sig imod hverandre.

  • 13 Men Salomo havde gjort en Kobberkjedel og sat den midt i Gaarden; fem Alen var dens Længde, og fem Alen var dens Bredde, og tre Alen var dens Høide; og han stod ved den og knælede paa sine Knæ for al Israels Forsamling, og udbredte sine Hænder mod Himmelen.

  • 28 Men vend dit Ansigt til din Tjeners Bøn og til hans ydmyge Begjæring, Herre, min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt idag,

  • 4 Da sagde Kongen til mig: Hvad er det, du søger om? da bad jeg til Gud i Himmelen.

  • 1 Da gav Kong Darius Befaling, og de ledte i Cancelliet, der Liggendefæet var henlagt i Babel.

  • 28 Nebucadnezar svarede og sagde: Lovet være deres Gud, Sadrachs, Mesachs og Abed-Negos! som sendte sin Engel og reddede sine Tjenere, som forlode sig paa ham, idet de forandrede Kongens Ord og hengave deres Legemer, fordi de ikke vilde ære eller tilbede nogen Gud uden deres Gud!

  • 17 Og nu, vor Gud! hør paa din Tjeners Bøn og hans (ydmyge) Begjæringer, og lad dit Ansigt lyse over din ødelagte Helligdom for Herrens Skyld!