1 Samuelsbok 31:12
da gjorde de sig rede, hver stridbar Mand, og de gik den ganske Nat og toge Sauls Legeme og hans Sønners Legemer af Muren i Bethsan; og de kom til Jabes og opbrændte dem der.
da gjorde de sig rede, hver stridbar Mand, og de gik den ganske Nat og toge Sauls Legeme og hans Sønners Legemer af Muren i Bethsan; og de kom til Jabes og opbrændte dem der.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Da sagde Saul til sin Vaabendrager: Drag dit Sværd ud og stik mig igjennem dermed, at disse med Forhud ikke skulle komme og handle ilde med mig; men hans Vaabendrager vilde ikke, thi han frygtede saare; da tog Saul Sværdet og faldt derpaa.
5Der hans Vaabendrager saae, at Saul var død, da faldt han ogsaa paa Sværdet og døde.
6Saa døde Saul og hans tre Sønner, og alt hans Huus, de døde tillige.
7Der alle Israels Mænd, som vare i Dalen, saae, at de flyede, og at Saul og hans Sønner vare døde, da forlode de deres Stæder og flyede; og Philisterne kom og boede i dem.
8Og det skede om anden Dagen, da Philisterne kom for at plyndre de Ihjelslagne, da fandt de Saul og hans Sønner faldne paa Gilboas Bjerg.
9Og de plyndrede ham og toge hans Hoved og hans Vaaben; og de sendte i Philisternes Land trindt omkring til at bære Budskab (derom) for deres Afguder og for Folket.
10Og de lagde hans Vaaben i deres Guds Huus, og fæstede hans Hovedpande paa Dagons Huus.
11Der alle de i Jabes udi Gilead hørte alt det, som Philisterne havde gjort Saul,
12da gjorde alle stridbare Mænd sig rede og optoge Sauls Legeme og hans Sønners Legemer, og de førte dem til Jabes; og de begrove deres Been under Egen i Jabes og fastede i syv Dage.
4Da sagde Saul til sin Vaabendrager: Drag dit Sværd ud og stik mig igjennem dermed, at disse med Forhud ikke skulle komme og gjennemstikke mig og handle ilde med mig; men hans Vaabendrager vilde ikke, thi han frygtede saare; da tog Saul Sværdet og faldt derpaa.
5Der hans Vaabendrager saae, at Saul var død, da faldt han, han ogsaa paa sit Sværd og døde med ham.
6Saa døde Saul og hans tre Sønner og hans Vaabendrager, ogsaa alle hans Mænd tillige paa den samme Dag.
7Og der Israels Mænd, som vare paa hiin Side Dalen, og som vare paa hiin Side Jordanen, saae, at Israels Mænd vare bortflyede, og at Saul og hans Sønner vare døde, da forlode de Stæderne og flyede; saa kom Philisterne og boede i dem.
8Og det skede om anden Dagen, da Philisterne kom for at plyndre de Ihjelslagne, at de fandt Saul og hans tre Sønner faldne paa Gilboæ Bjerg.
9Da afhuggede de hans Hoved og afførte ham hans Vaaben; og de sendte hen i Philisternes Land trindt omkring til at bære Budskab (derom) i deres Afguders Huus og iblandt Folket.
10Og de lagde hans Vaaben i Astharoths Huus, og hængte hans Krop ud paa Muren i Bethsan.
11Der Indbyggerne i Jabes udi Gilead hørte om ham, hvad Philisterne havde gjort imod Saul,
13Og de toge deres Been og begrove dem under Lunden i Jabes, og de fastede syv Dage.
12Og David gik hen og tog Sauls Been og hans Søns Jonathans Been fra Mændene i Jabes udi Gilead, som de havde stjaalet af Bethsans Gade, hvor Philisterne havde hængt dem paa den Dag, Philisterne havde slaget Saul paa Gilboa.
13Og han førte Sauls Been og Jonathans, hans Søns, Been op derfra, og de samlede deres Been, som vare hængte.
14Og de begrove Sauls Been og hans Søns Jonathans i Benjamins Land i Zela udi Kis, hans Faders, Grav, og de gjorde alt det, som Kongen havde befalet; saa bønhørte Gud derefter Landet.
1Og Philisterne strede imod Israel; og Israels Mænd flyede for de Philisters Ansigt, og de faldt ihjelslagne paa Gilboæ Bjerg.
2Og Philisterne indhentede Saul og hans Sønner, og Philisterne sloge Jonathan og Abinadab og Malchisua, Sauls Sønner.
11Da tog David fat paa sine Klæder og sønderrev dem; det samme (gjorde) ogsaa alle Mændene, som vare hos ham.
12Og de sørgede og græd og fastede indtil Aftenen over Saul og over Jonathan, hans Søn, og over Herrens Folk og over Israels Huus, at de vare faldne ved Sværdet.
4Saa kom Budene til Sauls Gibea og talede Ordene for Folkets Øren; da opløftede alt Folket deres Røst, og de græd.
5Og see, Saul kom bag Øxnene af Marken, og Saul sagde: Hvad (skader) Folket, at de græde? da fortalte de ham de Mænds Ord af Jabes.
4Og Judæ Mænd kom og salvede der David til Konge over Judæ Huus; og de gave David tilkjende og sagde: De Mænd af Jabes i Gilead ere de, som have begravet Saul.
5Da sendte David Bud til de Mænd af Jabes i Gilead og lod dem sige: Velsignede være I for Herren, at I gjorde denne Miskundhed mod eders Herre, mod Saul, at I begrove ham!
1Og Philisterne strede imod Israel, og Israels Mænd flyede for Philisternes Ansigt, og de faldt ihjelslagne paa Gilboas Bjerg.
2Og Philisterne indhentede Saul og hans Sønner, og Philisterne sloge Jonathan og Abinadab og Malchisua, Sauls Sønner.
3Men Samuel var død, og al Israel havde sørget for ham og begravet ham i Rama, i hans Stad; og Saul havde bortskaffet Spaaqvinder og Tegnsudlæggere af Landet.
4Og der Philisterne samledes, og kom og leirede sig i Sunem, da samlede Saul al Israel, og de leirede sig i Gilboa.
17Og David klagede dette Klagemaal over Saul og over Jonathan, hans Søn;
36Og Saul sagde: Lader os drage ned efter Philisterne inat og røve dem, indtil det bliver lys Morgen, og vi ville ikke lade en Mand af dem blive tilovers; og de sagde: Gjør alt det, som er godt for dine Øine; men Præsten sagde: Lader os holde os nær hid til Gud.
21Og de Ebræer, som havde været med Philisterne tilforn, som vare dragne op med dem i Leiren trindt omkring, de (kom) ogsaa for at være med Israel, som var med Saul og Jonathan.
22Og alle Israels Mænd, som havde skjult sig paa Ephraims Bjerg, der de hørte, at Philisterne flyede, da forfulgte og de dem i Krigen.
52Da gjorde Israels og Judæ Mænd sig rede og raabte og forfulgte Philisterne, indtil man kommer til Dalen, ja indtil Ekrons Porte; og Philisterne, som bleve ihjelslagne, faldt paa Veien til Saaraim og indtil Gath og indtil Ekron.
10Og de Mænd i Jabes sagde: Imorgen ville vi gaae ud til eder, saa maae I gjøre os efter alt det, som er godt for eders Øine.
11Og det skede om anden Dagen, da satte Saul Folket i tre Hobe, og de kom midt i Leiren i Morgenvagten, og de sloge Ammoniterne, indtil Dagen blev hed; og det skede, at de, som bleve tilovers, bleve saa adspredte, at der bleve ikke tilovers af dem To tillige.
12Da sagde Folket til Samuel: Hvo er den, som sagde: Skulde Saul regjere over os? giver de Mænd (hid), saa ville vi slaae dem ihjel.
16Og Saul og Jonathan, hans Søn, og det Folk, som fandtes hos dem, bleve i Geba i Benjamin; men Philisterne havde leiret sig i Michmas.
22Jonathans Bue vendtes ikke tilbage fra de Ihjelslagnes Blod, fra de Vældiges Fedme, og Sauls Sværd kom ikke ledigt tilbage.
3Og David og hans Mænd kom til Staden, og see, den var opbrændt med Ild, og deres Hustruer og deres Sønner og deres Døttre vare fangne.
52Og der var en stærk Krig imod Philisterne alle Sauls Dage; og hvor Saul saae en vældig Mand eller nogen duelig Mand, samlede han ham til sig.
22Og det skede paa Krigens Dag, at der blev ikke fundet Sværd eller Spyd i hele Folkets Haand, som var med Saul og med Jonathan; dog fandtes der hos Saul og hos Jonathan, hans Søn.
7Og han tog et Par Øxne og hug dem i Stykker, og udsendte til alt Israels Landemærke formedelst Budene, og lod sige: Hvo, som ikke uddrager efter Saul og efter Samuel, med hans Øxne skal saaledes gjøres; da faldt Herrens Frygt paa Folket, at de droge ud som een Mand.
6lad os gives syv Mænd af hans Sønner, at vi kunne hænge dem op for Herren i Sauls Gibea, den Herrens Udvalgtes; og Kongen sagde: Jeg, jeg vil give (eder dem).
4Og David sagde til ham: Hvad er der skeet for en Sag? Kjære, kundgjør mig det; og han sagde: Alt Folket flyede af Krigen, og der faldt ogsaa meget af Folket og døde, ja endog Saul og Jonathan, hans Søn, ere døde.
12Og David bød de unge Karle, og de sloge dem ihjel og afhuggede deres Hænder og deres Fødder, og hængte dem over Fiskevandet i Hebron; men de toge Isboseths Hoved og begrove det i Abners Grav i Hebron.