1 Samuelsbok 31:13
Og de toge deres Been og begrove dem under Lunden i Jabes, og de fastede syv Dage.
Og de toge deres Been og begrove dem under Lunden i Jabes, og de fastede syv Dage.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Der alle Israels Mænd, som vare i Dalen, saae, at de flyede, og at Saul og hans Sønner vare døde, da forlode de deres Stæder og flyede; og Philisterne kom og boede i dem.
8Og det skede om anden Dagen, da Philisterne kom for at plyndre de Ihjelslagne, da fandt de Saul og hans Sønner faldne paa Gilboas Bjerg.
9Og de plyndrede ham og toge hans Hoved og hans Vaaben; og de sendte i Philisternes Land trindt omkring til at bære Budskab (derom) for deres Afguder og for Folket.
10Og de lagde hans Vaaben i deres Guds Huus, og fæstede hans Hovedpande paa Dagons Huus.
11Der alle de i Jabes udi Gilead hørte alt det, som Philisterne havde gjort Saul,
12da gjorde alle stridbare Mænd sig rede og optoge Sauls Legeme og hans Sønners Legemer, og de førte dem til Jabes; og de begrove deres Been under Egen i Jabes og fastede i syv Dage.
6Saa døde Saul og hans tre Sønner og hans Vaabendrager, ogsaa alle hans Mænd tillige paa den samme Dag.
7Og der Israels Mænd, som vare paa hiin Side Dalen, og som vare paa hiin Side Jordanen, saae, at Israels Mænd vare bortflyede, og at Saul og hans Sønner vare døde, da forlode de Stæderne og flyede; saa kom Philisterne og boede i dem.
8Og det skede om anden Dagen, da Philisterne kom for at plyndre de Ihjelslagne, at de fandt Saul og hans tre Sønner faldne paa Gilboæ Bjerg.
9Da afhuggede de hans Hoved og afførte ham hans Vaaben; og de sendte hen i Philisternes Land trindt omkring til at bære Budskab (derom) i deres Afguders Huus og iblandt Folket.
10Og de lagde hans Vaaben i Astharoths Huus, og hængte hans Krop ud paa Muren i Bethsan.
11Der Indbyggerne i Jabes udi Gilead hørte om ham, hvad Philisterne havde gjort imod Saul,
12da gjorde de sig rede, hver stridbar Mand, og de gik den ganske Nat og toge Sauls Legeme og hans Sønners Legemer af Muren i Bethsan; og de kom til Jabes og opbrændte dem der.
12Og David gik hen og tog Sauls Been og hans Søns Jonathans Been fra Mændene i Jabes udi Gilead, som de havde stjaalet af Bethsans Gade, hvor Philisterne havde hængt dem paa den Dag, Philisterne havde slaget Saul paa Gilboa.
13Og han førte Sauls Been og Jonathans, hans Søns, Been op derfra, og de samlede deres Been, som vare hængte.
14Og de begrove Sauls Been og hans Søns Jonathans i Benjamins Land i Zela udi Kis, hans Faders, Grav, og de gjorde alt det, som Kongen havde befalet; saa bønhørte Gud derefter Landet.
11Da tog David fat paa sine Klæder og sønderrev dem; det samme (gjorde) ogsaa alle Mændene, som vare hos ham.
12Og de sørgede og græd og fastede indtil Aftenen over Saul og over Jonathan, hans Søn, og over Herrens Folk og over Israels Huus, at de vare faldne ved Sværdet.
4Og Judæ Mænd kom og salvede der David til Konge over Judæ Huus; og de gave David tilkjende og sagde: De Mænd af Jabes i Gilead ere de, som have begravet Saul.
5Da sendte David Bud til de Mænd af Jabes i Gilead og lod dem sige: Velsignede være I for Herren, at I gjorde denne Miskundhed mod eders Herre, mod Saul, at I begrove ham!
3Da sagde de Ældste af Jabes til ham: Lad os være syv Dage, at vi kunne sende Bud til alt Israels Landemærke; og dersom der er Ingen, som frelser os, da ville vi gaae ud til dig.
4Saa kom Budene til Sauls Gibea og talede Ordene for Folkets Øren; da opløftede alt Folket deres Røst, og de græd.
5Og see, Saul kom bag Øxnene af Marken, og Saul sagde: Hvad (skader) Folket, at de græde? da fortalte de ham de Mænds Ord af Jabes.
29Da tog Propheten den Guds Mands Legeme op og lagde det paa Asenet og førte det tilbage; saa kom den gamle Prophet i Staden, at man skulde begræde og begrave ham.
30Og han lagde hans Legeme i sin Grav, og de begræd ham (og sagde): Ak, min Broder!
31Og det skede, efterat han havde begravet ham, da sagde han til sine Sønner, sigende: Naar jeg døer, da skulle I begrave mig i den Grav, hvorudi den Guds Mand er begraven; lægger mine Been ved hans Been.
32Og de toge Asael op og begrove ham i sin Faders Grav, som var i Bethlehem; og Joab og hans Mænd gik den ganske Nat, saa at det lysnede for dem i Hebron.
1Og Philisterne strede imod Israel; og Israels Mænd flyede for de Philisters Ansigt, og de faldt ihjelslagne paa Gilboæ Bjerg.
2Og Philisterne indhentede Saul og hans Sønner, og Philisterne sloge Jonathan og Abinadab og Malchisua, Sauls Sønner.
3Men Samuel var død, og al Israel havde sørget for ham og begravet ham i Rama, i hans Stad; og Saul havde bortskaffet Spaaqvinder og Tegnsudlæggere af Landet.
4Og der Philisterne samledes, og kom og leirede sig i Sunem, da samlede Saul al Israel, og de leirede sig i Gilboa.
9Og han gav dem i de Gibeoniters Haand, og de hængte dem op paa Bjerget for Herrens Ansigt, og disse syv faldt tillige, og de bleve dræbte i Høstens første Dage, i Byghøstens Begyndelse.
31Og David sagde til Joab og til alt Folket, som var med ham: Sønderriver eders Klæder og binder Sække om eder, og sørger for Abner; og Kong David gik efter Liigbaaren.
32Og de begrove Abner i Hebron, og Kongen opløftede sin Røst og græd ved Abners Grav, og alt Folket græd.
10Og de Mænd i Jabes sagde: Imorgen ville vi gaae ud til eder, saa maae I gjøre os efter alt det, som er godt for eders Øine.
2Men Saul blev ved det Yderste af Gibea under Granattræet, som var i Migron; og det Folk, som var hos ham, var ved sex hundrede Mænd.
17Og David klagede dette Klagemaal over Saul og over Jonathan, hans Søn;
16Og Saul og Jonathan, hans Søn, og det Folk, som fandtes hos dem, bleve i Geba i Benjamin; men Philisterne havde leiret sig i Michmas.
1Paa den samme Tid, siger Herren, skulle de udføre Judæ Kongers Been, og hans Fyrsters Been, og Præsternes Been, og Propheternes Been, og Indbyggernes Been i Jerusalem af deres Grave,
35Og der de gik hen at begrave hende, da fandt de Intet af hende uden Hovedpanden og Fødderne og det Flade af Hænderne.
12Og David bød de unge Karle, og de sloge dem ihjel og afhuggede deres Hænder og deres Fødder, og hængte dem over Fiskevandet i Hebron; men de toge Isboseths Hoved og begrove det i Abners Grav i Hebron.
31Da kom hans Brødre ned, og hans Faders ganske Huus, og toge ham op, og førte ham op og begrove ham imellem Zora og Esthaol i hans Faders Manoahs Grav; men han havde dømt Israel tyve Aar.
7Og han tog et Par Øxne og hug dem i Stykker, og udsendte til alt Israels Landemærke formedelst Budene, og lod sige: Hvo, som ikke uddrager efter Saul og efter Samuel, med hans Øxne skal saaledes gjøres; da faldt Herrens Frygt paa Folket, at de droge ud som een Mand.
6lad os gives syv Mænd af hans Sønner, at vi kunne hænge dem op for Herren i Sauls Gibea, den Herrens Udvalgtes; og Kongen sagde: Jeg, jeg vil give (eder dem).
18Og han sagde: Lader ham hvile, Ingen flytte hans Been; og de reddede hans Been tilligemed Prophetens Been, som kom fra Samaria.
7Og Ebræerne gik over Jordanen i Gads Land og i Gilead; og Saul var endnu i Gilgal, og alt Folket var forskrækket (og fulgte) efter ham.
37Saa døde Kongen og blev ført til Samaria, og de begrove Kongen i Samaria.
27Og det skede ved den Tid, da Solen gik ned, bød Josva, og de toge dem ned af Træerne og kastede dem i den Hule, der som de vare skjulte i; og de lagde store Stene for Gabet af Hulen, (som ere der) indtil denne samme Dag.