1 Samuel 4:8
Vee os! hvo vil frie os af disse herlige Guders Haand? disse ere de Guder, som sloge Ægypten med allehaande Plager i Ørken.
Vee os! hvo vil frie os af disse herlige Guders Haand? disse ere de Guder, som sloge Ægypten med allehaande Plager i Ørken.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Der Philisterne hørte dette Frydeskrigs Røst, da sagde de: Hvad er dette for et stort Frydeskrigs Røst i de Ebræers Leir? og de fornam, at Herrens Ark var kommen til Leiren.
7 Da frygtede Philisterne, thi de sagde: Gud er kommen i Leiren; og de sagde: Vee os! thi der er ikke skeet (Noget) som dette tilforn.
9 Værer frimodige og værer Mænd, I Philister, at I ikke skulle tjene de Ebræer, som de have tjent eder; ja værer Mænd og strider!
10 Da strede Philisterne, og Israel blev slagen, og de flyede hver til sine Pauluner, og der skede et saare stort Slag, saa at der faldt af Israel tredive tusinde Fodfolk.
11 Og Guds Ark blev tagen, og begge Elis Sønner, Hophni og Pinehas, døde.
2 Og Philisterne rustede sig imod Israel, og Krigen udbredte sig; og Israel blev slagen for Philisterne, og de sloge i Slagordenen paa Marken ved fire tusinde Mænd.
3 Og der Folket kom (igjen) i Leiren, da sagde Israels Ældste: Hvorfor har Herren slaget os idag for Philisternes Ansigt? lader os tage til os fra Silo Herrens Pagtes Ark, og lader den komme midt iblandt os, saa skal den frelse os af vore Fjenders Haand.
7 Der Folket i Asdod saae, at (det gik) saaledes (til), da sagde de: Israels Guds Ark skal ikke blive hos os; thi hans Haand er haard over os og over Dagon, vor Gud.
8 Og de sendte hen og samlede alle de Philisters Fyrster til sig, og sagde: Hvad skulle vi gjøre med Israels Guds Ark? og de sagde: Lader Israels Guds Ark bæres omkring til Gath; og de bare Israels Guds Ark omkring.
10 Da sendte de den Guds Ark til Ekron; og det skede, der den Guds Ark kom til Ekron, da raabte de Ekroniter og sagde: De bare Israels Guds Ark omkring til mig, at slaae mig og mit Folk ihjel.
11 Saa sendte de hen og samlede alle Philisternes Fyrster, og de sagde: Sender Israels Guds Ark hen, at den kan komme igjen til sit Sted, at han ikke skal slaae mig og mit Folk ihjel; thi der var en Døds-Forstyrring i al Staden, Guds Haand var der meget svar.
23 Men Philisternes Fyrster samledes for at offre til deres Gud Dagon et stort Offer og at være glade; thi de sagde: Vor Gud har givet vor Fjende Samson i vor Haand.
24 Og der Folket saae ham, da lovede de deres Gud, thi de sagde: Vor Gud har givet vor Fjende i vor Haand, og den, som ødelagde vort Land, og som gjorde vore Ihjelslagne mangfoldige.
11 Og Herren sagde til Israels Børn: Havde ikke (Fjender) af Ægypterne og af de Amoriter, af Ammons Børn og af Philisterne,
2 da kaldte Philisterne ad Præsterne og ad Spaamændene, og sagde: Hvad skulle vi gjøre ved Herrens Ark? Lader os vide, hvormed vi skulle sende den til sit Sted.
8 Og Herren udførte os af Ægypten med en stærk Haand og udrakt Arm, og med en stor Forfærdelse, og ved Tegn og ved underlige Gjerninger.
7 Der de Philister hørte, at Israels Børn havde samlet sig i Mizpa, da droge Philisternes Fyrster op mod Israel; der Israels Børn det hørte, da frygtede de for Philisternes Ansigt.
8 Og Israels Børn sagde til Samuel: Ti ikke fra at raabe for os til Herren vor Gud, at han frelser os fra Philisternes Haand.
20 Og Mændene af Beth-Semes sagde: Hvo kan bestaae for Herrens, denne hellige Guds, Ansigt? og til hvem skal den drage op fra os?
3 Og de sagde: De Ebræers Gud mødte os; Kjære, lad os gaae tre Dages Reise i Ørken og gjøre Herren vor Gud Offer, at han ikke skal møde os med Pestilentse eller med Sværdet.
14 Gaaer og raaber til de Guder, som I have udvalgt; de maae frelse eder i eders Trængsels Tid.
8 Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.
9 Men de forglemte Herren deres Gud, og han solgte dem i Siseræ Haand, Krigshøvedsmand i Hazor, og i Philisternes Haand og i Moabiternes Konges Haand, og de strede imod dem.
10 Da raabte de til Herren og sagde: Vi have syndet, fordi vi forlode Herren, og tjente de Baalim og Astharoth; men fri os nu fra vore Fjenders Haand, saa ville vi tjene dig.
9 Dersom han kan stride mod mig, og han slaaer mig, da ville vi være eders Tjenere; men dersom jeg kan faae Magt over ham og slaaer ham, da skulle I være vore Tjenere og tjene os.
10 Fremdeles sagde den Philister: Jeg, jeg har forhaanet Israels Slagordener paa denne Dag; giver mig en Mand, saa ville vi stride tilhobe.
11 Der Saul og al Israel hørte disse den Philisters Ord, da bleve de forfærdede, og de frygtede saare.
8 Og jeg vil udrydde Indbyggerne af Asdod, og den, som holder Spiret, af Asilon; og jeg vil omvende min Haand imod Ekron, og de skulle omkomme, som ere overblevne af Philisterne, sagde den Herre Herre.
9 Og I skulle see til: Dersom den farer op paa sit Landemærkes Vei imod Beth-Semes, da har han, han gjort os dette store Onde, og hvis ikke, da vide vi, at hans Haand har ikke rørt os, det har været os en Hændelse.
45 Men David sagde til Philisteren: Du kommer til mig med Sværd og med Spyd og med Glavind; men jeg kommer til dig i Herrens Zebaoths Navn, som er Israels Slagordeners Gud, hvilken du har forhaanet.
46 I denne Dag skal Herren overantvorde dig i min Haand, og jeg skal slaae dig og borttage dit Hoved fra dig, og give (de døde) Kroppe af Philisternes Leir i denne Dag til Fuglene under Himmelen og til (vilde) Dyr paa Jorden; at alt Landet skal vide, at der er en Gud i Israel.
47 Og al denne Menighed skal vide, at Herren ikke frelser ved Sværd eller ved Spyd; thi Krigen er Herrens, og han skal give eder i vor Haand.
10 Og Pharao kom nær til; og Israels Børn opløftede deres Øine, og see, Ægypterne droge efter dem, da frygtede de saare, og Israels Børn raabte til Herren
17 Og det skede, der Pharao lod Folket fare, da førte Gud dem ikke paa de Philisters Landevei, enddog den var nær; thi Gud sagde: Maaskee det kunde fortryde Folket, naar de see Striden, og de kunde vende tilbage til Ægypten.
17 Thi Herren vor Gud, han er den, som opførte os og vore Fædre af Ægypti Land, af Tjeneres Huus, og som haver gjort disse store Tegn for vore Øine, og bevarede os paa al den Vei, hvorpaa vi gik, og iblandt alle de Folk, hvor vi have gaaet midt igjennem.
18 Og Herren haver uddrevet alle Folkene, endog Amoriten, som boede i Landet, fra vort Ansigt; vi ville ogsaa tjene Herren, thi han er vor Gud.
12 Er det ei det Ord, som vi sagde til dig i Ægypten, sigende: Lad af fra os, og vi ville tjene de Ægypter; thi det er os bedre at tjene Ægypterne end at døe i Ørken?
25 Og han stødte Hjulene af deres Vogne og førte dem besværligen ned; da sagde Ægypterne: Lader os flye for Israel, thi Herren strider for dem imod Ægypterne.
10 Og Samuel offrede Brændofferet, og Philisterne kom frem til Krigen imod Israel; men Herren lod tordne med en svar Torden paa den samme Dag over Philisterne og forfærdede dem, og de bleve slagne for Israels Ansigt.
3 Og hvorfor fører Herren os til dette Land, at (vi skulle) falde ved Sværdet, (og) vore Hustruer og vore smaae Børn blive til Rov? er det os ikke godt at vende tilbage til Ægypten?
11 Herren (skal være) forfærdelig over dem, naar han lader bortsvinde alle Jordens Guder, og de skulle tilbede ham, hver fra sit Sted, (ja) alle Hedningernes Øer.
6 Og Israels Børn bleve ved at gjøre Ondt for Herrens Øine, og tjente Baalim og Astharoth, og de Guder i Syria, og de Guder i Zidon, og Moabs Guder, og Ammons Børns Guder, og Philisternes Guder; og de forlode Herren og tjente ham ikke.
43 Og Philisteren sagde til David: Er jeg en Hund, at du kommer til mig med Kjeppe? og Philisteren bandede David ved sine Guder.
12 Vor Gud! vil du ikke dømme over dem? thi der er ingen Kraft i os imod denne store Hob, som kommer imod os, og vi vide ikke, hvad vi skulle gjøre, men vore Øine (ere vendte) til dig.
5 Og I skulle gjøre Billeder efter eders Artse og Billeder efter eders Muus, som have fordærvet Landet, og I skulle give Israels Gud Ære; maaskee han lader sin Haand blive let fra eder og fra eders Guder og fra eders Land.
37 Og han skal sige: Hvor ere deres Guder, den Klippe, som de forlode sig paa?
34 eller om Gud har forsøgt at komme, at tage sig et Folk midt af Folket ved Forsøgelser, ved Tegn, og ved underlige Gjerninger, og ved Krig, og ved en stærk Haand, og ved en udrakt Arm, og ved store Forskrækkelser, efter alt det, som Herren eders Gud haver gjort ved eder i Ægypten for dine Øine?
4 for den Dag, som kommer at ødelægge alle Philister, at udrydde Tyrus og Zidon, (ja) hver Hjælper, som er tilovers; thi Herren ødelægger Philisterne, det Overblevne af den Ø Caphthor.
40 Gjør os Guder, som kunne gaae foran os; thi vi vide ikke, hvad der er vederfaret denne Moses, som udførte os af Ægypti Land.
28 Hvor ere da dine Guder, som du haver gjort dig? lad dem staae op, om de kunne frelse dig i din Ulykkes Tid; thi saa mange som dine Stæder ere, vare dine Guder, Juda!