1 Samuel 6:5
Og I skulle gjøre Billeder efter eders Artse og Billeder efter eders Muus, som have fordærvet Landet, og I skulle give Israels Gud Ære; maaskee han lader sin Haand blive let fra eder og fra eders Guder og fra eders Land.
Og I skulle gjøre Billeder efter eders Artse og Billeder efter eders Muus, som have fordærvet Landet, og I skulle give Israels Gud Ære; maaskee han lader sin Haand blive let fra eder og fra eders Guder og fra eders Land.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 da kaldte Philisterne ad Præsterne og ad Spaamændene, og sagde: Hvad skulle vi gjøre ved Herrens Ark? Lader os vide, hvormed vi skulle sende den til sit Sted.
3 Og de sagde: Dersom I sende Israels Guds Ark bort, da sender den ikke tom bort, men I skulle aldeles give ham et Skyldoffer med tilbage; da skulle I blive lægte, og det skal blive eder vitterligt, hvorfor hans Haand vilde ikke vige fra eder.
4 Da svarede de: Hvad er det for et Skyldoffer, som vi skulle give ham (med) tilbage? og de sagde: Efter de Philisters Fyrsters Tal fem Artse af Guld og fem Muus af Guld; thi (der har været) een Plage over dem alle og over eders Fyrster.
6 Og hvorfor ville I forhærde eders Hjerte, ligesom Ægypterne og Pharao forhærdede deres Hjerte? (er det) ikke (saa), at der han havde handlet (underlig) imod dem, da lode de dem fare, og de gik hen?
7 Saa tager nu og gjører een ny Vogn, og (tager) to nybære Køer, paa hvilke ikke er kommet Aag; og I skulle spende Køerne for Vognen og føre deres Kalve tilbage hjem, at (de) ikke (følge) efter dem.
8 Og I skulle tage Herrens Ark og lægge den paa Vognen, og det Tøi af Guld, som I give ham med tilbage til Skyldoffer, skulle I lægge i et Skrin, ved dens Side; og I skulle sende den hen og lade den fare.
9 Og I skulle see til: Dersom den farer op paa sit Landemærkes Vei imod Beth-Semes, da har han, han gjort os dette store Onde, og hvis ikke, da vide vi, at hans Haand har ikke rørt os, det har været os en Hændelse.
10 Og Mændene gjorde saaledes, og toge to nybære Køer og spendte dem for Vognen, og de lukkede deres Kalve hjemme.
11 Og de satte Herrens Ark paa Vognen, og Skrinet og de Guldmuus og deres Artses Billeder.
12 Og Køerne gik ret frem paa Veien, ja ad Veien til Beth-Semes, paa den ene alfare Vei gik de stedse og bøgede, og vege ikke til høire eller venstre Side; og Philisternes Fyrster gik efter dem indtil Beth-Semes Landemærke.
16 Og der de fem Philisters Fyrster havde seet det, da vendte de tilbage til Ekron paa den samme Dag.
17 Og disse ere de Artses Guldbilleder, som Philisterne gave tilbage til Skyldoffer for Herren: For Asdod eet, for Assa eet, for Asklon eet, for Gath eet, for Ekron eet;
18 og de Guldmuus efter alle Philisternes Stæders Tal for de fem Fyrster, baade for de befæstede Stæder og for de ubefæstede Landsbyer, og indtil den store (Steen) Abel, som de satte Herrens Ark paa, som er indtil denne Dag paa Josvæ, den Bethsemiters, Ager.
6 Og Herrens Haand blev svar over de Asdoditer og ødelagde dem; og han slog dem i Asdod og dens Landemærker paa hemmelige Steder.
7 Der Folket i Asdod saae, at (det gik) saaledes (til), da sagde de: Israels Guds Ark skal ikke blive hos os; thi hans Haand er haard over os og over Dagon, vor Gud.
8 Og de sendte hen og samlede alle de Philisters Fyrster til sig, og sagde: Hvad skulle vi gjøre med Israels Guds Ark? og de sagde: Lader Israels Guds Ark bæres omkring til Gath; og de bare Israels Guds Ark omkring.
9 Og det skede, efterat de havde baaret den omkring, da var Herrens Haand mod Staden med en saare stor Forstyrring, og han slog Folket i Staden, baade Smaae og Store; og de hemmelige Steder bleve skjulte paa dem.
10 Da sendte de den Guds Ark til Ekron; og det skede, der den Guds Ark kom til Ekron, da raabte de Ekroniter og sagde: De bare Israels Guds Ark omkring til mig, at slaae mig og mit Folk ihjel.
11 Saa sendte de hen og samlede alle Philisternes Fyrster, og de sagde: Sender Israels Guds Ark hen, at den kan komme igjen til sit Sted, at han ikke skal slaae mig og mit Folk ihjel; thi der var en Døds-Forstyrring i al Staden, Guds Haand var der meget svar.
12 Og de Mennesker, som ikke døde, bleve slagne paa hemmelige Steder; og Skriget af Staden gik op til Himmelen.
26 Ja, I have baaret eders Molechs Hytte og Chiun, eders Billeder, eders Guders Stjerne, som I gjorde eder.
13 Og jeg vil oprykke dine Lunde midt ud af dig, og ødelægge dine Fjender.
8 Vee os! hvo vil frie os af disse herlige Guders Haand? disse ere de Guder, som sloge Ægypten med allehaande Plager i Ørken.
22 Og I skulle holde ureent det, som dine udskaarne Billeder af Sølv ere beslagne med, og dit støbte Guldbilledes Livkjortel; du skal bortkaste dem ligesom (en Qvindes) besmittede Klud; far ud! skal du sige til (hver af) dem.
27 Herren skal slaae dig med ægyptiske Bylder og med Artsbylder og med Skurv og med Kløe, af hvilke du skal ikke kunne læges.
35 Herren skal slaae dig med en ond Byld paa Knæerne og paa Laarene, af hvilken du skal ikke kunne læges, fra din Fodsaale og til din Hovedisse.
20 Paa den samme Dag skal et Menneske bortkaste sine Sølv-Afguder og sine Guld-Afguder, som de have gjort sig at tilbede, til Muldvarpene og til Aftenbakkerne,
25 I skulle opbrænde deres Guders udskaarne Billeder med Ild; du skal ikke begjære Sølvet eller Guldet, som er paa dem, eller tage det til dig, at du ikke besnæres dermed; thi det er Herren din Gud en Vederstyggelighed.
28 Naar der vorder Hunger i Landet, naar der vorder Pestilentse, naar der vorder Tørke og brændt Korn, Græshopper og Kornorme, naar hans Fjender ængste ham i hans Portes Land, (naar der vorder) allehaande Plage og allehaande Sygdom, —
8 Og hans Land er fyldt med Afguder; de tilbede for deres Hænders Gjerning, for det, som deres Fingre have gjort.
8 at opirre mig med eders Hænders Gjerninger ved at gjøre Røgelse for andre Guder i Ægypti Land, som I ere indkomne udi til at være fremmede der; paa det (jeg skal) udrydde eder, og paa det at I skulle blive til en Forbandelse og til en Forhaanelse iblandt alle Hedningerne paa Jorden?
4 Og eders Altere skulle ødelægges, og eders Billeder sønderbrydes, og jeg vil lade eders Saarede falde for eders (stygge) Afguders Ansigt.
5 Ja, jeg vil lægge Israels Børns (døde) Kroppe for deres (stygge) Afguders Ansigt, og adsprede eders Been trindt omkring eders Altere.
6 Vender om til den, som Israels Børn ere dybt afvegne fra!
7 Thi paa den samme Dag skulle de forkaste, hver sine Sølv-Afguder og sine Guld-Afguder, som eders Hænder gjorde eder til Synd.
14 Da svarede de fem Mænd, som vare gangne til at speide det Land Lais, og de sagde til deres Brødre: Vide I, at i disse Huse er en Livkjortel og Billeder og et udskaaret og støbt Billede? derfor vider nu, hvad I skulle gjøre.
52 da skulle I fordrive alle Landets Indbyggere for eder og fordærve alle deres udgravne (Stene), og I skulle fordærve alle deres støbte Billeder og ødelægge alle deres Høie.
21 Herren skal lade Pestilentse hænge ved dig, indtil han gjør Ende med dig fra at være i Landet, hvor du drager hen at eie det.
27 Og see, jeg udrakte min Haand over dig og formindskede din beskikkede (Deel), og jeg gav dig i dine Haderskers, de Philisters Døttres, Villie, deres, som skammede sig ved din skjændelige Vei.
14 see, saa skal Herren slaae dig med stor Plage paa dit Folk og paa dine Børn og paa dine Hustruer og paa alt dit Gods.
6 Og Israels Børn bleve ved at gjøre Ondt for Herrens Øine, og tjente Baalim og Astharoth, og de Guder i Syria, og de Guder i Zidon, og Moabs Guder, og Ammons Børns Guder, og Philisternes Guder; og de forlode Herren og tjente ham ikke.
37 Naar der vorder Hunger i Landet, naar der vorder Pestilentse, naar der vorder Tørke, brændt Korn, Græshopper, Kornorme, naar hans Fjende ængster ham i hans Portes Land, (naar der vorder) allehaande Plage, allehaande Sygdom, —
10 Saa toge de Aske af Ovnen og stode for Pharao, og Mose slog den ud mod Himmelen; og der blev Bylder, som løb ud med Blegner, paa Folket og paa Bæster.
6 Og I skulle ikke vandre efter andre Guder til at tjene dem og til at tilbede for dem, og I skulle ikke opirre mig med eders Hænders Gjerning, at jeg ikke skal gjøre eder Ondt.
28 Og der skulle I tjene Guder, et Menneskes Hænders Gjerning, Træ og Steen, som hverken kunne see eller høre eller æde eller lugte.
7 Og jeg sagde til dem: Kaster bort, hver sine Øines Vederstyggeligheder, og I skulle ikke besmitte eder paa Ægypternes (stygge) Afguder; jeg er Herren eders Gud.
14 Gaaer og raaber til de Guder, som I have udvalgt; de maae frelse eder i eders Trængsels Tid.
25 Naar du avler Børn og Børnebørn, og I blive gamle i Landet, og I fordærve eder og gjøre et udskaaret Billede, nogen Tings Lignelse, og I gjøre det Onde for Herrens eders Guds Øine, til at opirre ham,