Da svarede de: Hvad er det for et Skyldoffer, som vi skulle give ham (med) tilbage? og de sagde: Efter de Philisters Fyrsters Tal fem Artse af Guld og fem Muus af Guld; thi (der har været) een Plage over dem alle og over eders Fyrster.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Og I skulle gjøre Billeder efter eders Artse og Billeder efter eders Muus, som have fordærvet Landet, og I skulle give Israels Gud Ære; maaskee han lader sin Haand blive let fra eder og fra eders Guder og fra eders Land.
6Og hvorfor ville I forhærde eders Hjerte, ligesom Ægypterne og Pharao forhærdede deres Hjerte? (er det) ikke (saa), at der han havde handlet (underlig) imod dem, da lode de dem fare, og de gik hen?
7Saa tager nu og gjører een ny Vogn, og (tager) to nybære Køer, paa hvilke ikke er kommet Aag; og I skulle spende Køerne for Vognen og føre deres Kalve tilbage hjem, at (de) ikke (følge) efter dem.
8Og I skulle tage Herrens Ark og lægge den paa Vognen, og det Tøi af Guld, som I give ham med tilbage til Skyldoffer, skulle I lægge i et Skrin, ved dens Side; og I skulle sende den hen og lade den fare.
9Og I skulle see til: Dersom den farer op paa sit Landemærkes Vei imod Beth-Semes, da har han, han gjort os dette store Onde, og hvis ikke, da vide vi, at hans Haand har ikke rørt os, det har været os en Hændelse.
10Og Mændene gjorde saaledes, og toge to nybære Køer og spendte dem for Vognen, og de lukkede deres Kalve hjemme.
11Og de satte Herrens Ark paa Vognen, og Skrinet og de Guldmuus og deres Artses Billeder.
12Og Køerne gik ret frem paa Veien, ja ad Veien til Beth-Semes, paa den ene alfare Vei gik de stedse og bøgede, og vege ikke til høire eller venstre Side; og Philisternes Fyrster gik efter dem indtil Beth-Semes Landemærke.
13Og de Bethsemiter høstede Hvedehøst i Dalen; og de løftede deres Øine op og saae Arken, og de bleve glade, da de saae den.
14Og Vognen kom paa Josvæ, den Bethsemiters, Ager og stod der, og der var en stor Steen; og de flakte Træerne af Vognen og offrede Køerne til Brændoffer for Herren.
15Og Leviterne løftede Herrens Ark ned, og Skrinet, som der var hos, i hvilket det Guldtøi var, og satte den paa den store Steen; og Mændene af Beth-Semes offrede Brændoffere og slagtede Slagtoffere paa den samme Dag for Herren.
16Og der de fem Philisters Fyrster havde seet det, da vendte de tilbage til Ekron paa den samme Dag.
17Og disse ere de Artses Guldbilleder, som Philisterne gave tilbage til Skyldoffer for Herren: For Asdod eet, for Assa eet, for Asklon eet, for Gath eet, for Ekron eet;
18og de Guldmuus efter alle Philisternes Stæders Tal for de fem Fyrster, baade for de befæstede Stæder og for de ubefæstede Landsbyer, og indtil den store (Steen) Abel, som de satte Herrens Ark paa, som er indtil denne Dag paa Josvæ, den Bethsemiters, Ager.
19Og han slog (nogle) af de Mænd i Beth-Semes, fordi de saae i Herrens Ark, og han slog af Folket halvfjerdsindstyve Mænd (og) halvtredsindstyve tusinde Mænd; da sørgede Folket, fordi Herren havde slaget paa Folket med et stort Slag.
20Og Mændene af Beth-Semes sagde: Hvo kan bestaae for Herrens, denne hellige Guds, Ansigt? og til hvem skal den drage op fra os?
21Og de sendte Bud til Indbyggerne i Kirjath-Jearim og lode sige: Philisterne have ført Herrens Ark tilbage, kommer ned, henter den op til eder.
1Der Herrens Ark havde været i Philisternes Land i syv Maaneder,
2da kaldte Philisterne ad Præsterne og ad Spaamændene, og sagde: Hvad skulle vi gjøre ved Herrens Ark? Lader os vide, hvormed vi skulle sende den til sit Sted.
3Og de sagde: Dersom I sende Israels Guds Ark bort, da sender den ikke tom bort, men I skulle aldeles give ham et Skyldoffer med tilbage; da skulle I blive lægte, og det skal blive eder vitterligt, hvorfor hans Haand vilde ikke vige fra eder.
1Og Philisterne toge Guds Ark, og de førte den fra Eben-Ezer til Asdod.
2Og Philisterne toge Guds Ark og førte den ind i Dagons Huus, og de satte den ved Dagon.
3Men de Asdoditer stode tidlig op om anden Dagen, og see, Dagon var falden paa sit Ansigt til Jorden for Herrens Ark; og de toge Dagon og satte ham paa sit Sted igjen.
4Og de stode om anden Dagen tidlig op om Morgenen, og see, Dagon var falden paa sit Ansigt til Jorden for Herrens Ark; og Dagons Hoved og begge hans flade Hænder vare afhugne paa Dørtærskelen, Dagons (Krop) var aleneste tilovers derpaa.
5Derfor træde ikke Dagons Præster eller Nogen af dem, som gaae ind i Dagons Huus, paa Dagons Dørtærskel i Asdod indtil denne Dag.
6Og Herrens Haand blev svar over de Asdoditer og ødelagde dem; og han slog dem i Asdod og dens Landemærker paa hemmelige Steder.
7Der Folket i Asdod saae, at (det gik) saaledes (til), da sagde de: Israels Guds Ark skal ikke blive hos os; thi hans Haand er haard over os og over Dagon, vor Gud.
8Og de sendte hen og samlede alle de Philisters Fyrster til sig, og sagde: Hvad skulle vi gjøre med Israels Guds Ark? og de sagde: Lader Israels Guds Ark bæres omkring til Gath; og de bare Israels Guds Ark omkring.
9Og det skede, efterat de havde baaret den omkring, da var Herrens Haand mod Staden med en saare stor Forstyrring, og han slog Folket i Staden, baade Smaae og Store; og de hemmelige Steder bleve skjulte paa dem.
10Da sendte de den Guds Ark til Ekron; og det skede, der den Guds Ark kom til Ekron, da raabte de Ekroniter og sagde: De bare Israels Guds Ark omkring til mig, at slaae mig og mit Folk ihjel.
11Saa sendte de hen og samlede alle Philisternes Fyrster, og de sagde: Sender Israels Guds Ark hen, at den kan komme igjen til sit Sted, at han ikke skal slaae mig og mit Folk ihjel; thi der var en Døds-Forstyrring i al Staden, Guds Haand var der meget svar.
12Og de Mennesker, som ikke døde, bleve slagne paa hemmelige Steder; og Skriget af Staden gik op til Himmelen.
3Og der Folket kom (igjen) i Leiren, da sagde Israels Ældste: Hvorfor har Herren slaget os idag for Philisternes Ansigt? lader os tage til os fra Silo Herrens Pagtes Ark, og lader den komme midt iblandt os, saa skal den frelse os af vore Fjenders Haand.
4Og Folket sendte til Silo, og de bare derfra Herrens Zebaoths Pagtes Ark, hans, som sidder paa Cherubim; og de to Elis Sønner, Hophni og Pinehas, vare der med Guds Pagtes Ark.
6Der Philisterne hørte dette Frydeskrigs Røst, da sagde de: Hvad er dette for et stort Frydeskrigs Røst i de Ebræers Leir? og de fornam, at Herrens Ark var kommen til Leiren.
7Da frygtede Philisterne, thi de sagde: Gud er kommen i Leiren; og de sagde: Vee os! thi der er ikke skeet (Noget) som dette tilforn.
8Vee os! hvo vil frie os af disse herlige Guders Haand? disse ere de Guder, som sloge Ægypten med allehaande Plager i Ørken.
13Og det skede, der de gik, som bare Herrens Ark, sex Trin, da offrede han Øxne og fedt (Qvæg).
50Derfor offre vi Herrens Offer, hver, som haver fundet Guldkar, Armsmykker og Armbaand, Fingerringe, Ørenringe og Brystbælter, til at gjøre Forligelse for vore Sjæle for Herrens Ansigt.
14Da svarede de fem Mænd, som vare gangne til at speide det Land Lais, og de sagde til deres Brødre: Vide I, at i disse Huse er en Livkjortel og Billeder og et udskaaret og støbt Billede? derfor vider nu, hvad I skulle gjøre.
6Ilden skal stedse være optændt paa Alteret, den skal ikke udslukkes.
25Og de sagde: Vi ville gjerne give; og de bredte et Klæde ud, og de kastede derhen, hver et Smykke af sit Bytte.
4Men Philisternes Fyrster bleve vrede paa ham, og Philisternes Fyrster sagde til ham: Lad den Mand vende tilbage, at han vender tilbage til sit Sted, hvor du haver beskikket ham, og han skal ikke drage ned med os i Krigen, at han ikke skal blive os en Modstander i Krigen; thi hvormed kunde denne gjøre sig selv behagelig hos sin Herre? mon ikke med disse Mænds Hoveder?
19Det er et Skyldoffer, han var aldeles skyldig for Herren.
26Og det skede, der Gud hjalp Leviterne, som bare Herrens Pagtes Ark, da offrede de syv Stude og syv Vædere.
18Og der disse vare komne i Michæ Huus og havde taget det udskaarne Billede, Livkjortelen og Billederne og det støbte Billede, da sagde Præsten til dem: Hvad gjøre I?
6Og derhen skulle I føre eders Brændoffere, og eders Slagtoffere, og eders Tiender, og eders Haands Opløftelsesoffere, og eders Løfter, og eders frivillige (Offere), og de Førstefødte af eders store Qvæg og af eders smaae Qvæg.
12Naar du tager Hovedsummen paa Israels Børn, naar de i Tal opregnes, da skal hver give Herren sin Sjæls Forligelse, naar man tæller dem, at ingen Plage skal komme paa dem, naar man tæller dem.
16See, disse vare (Aarsag) for Israels Børn, ved Bileams Ord, at antvorde dem til at forgribe sig imod Herren formedelst Peors Handel, hvorfor Plagen var i Herrens Menighed.
14Og Herren talede til Mose og sagde: