2 Mosebok 30:12

Original Norsk Bibel 1866

Naar du tager Hovedsummen paa Israels Børn, naar de i Tal opregnes, da skal hver give Herren sin Sjæls Forligelse, naar man tæller dem, at ingen Plage skal komme paa dem, naar man tæller dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 31:50 : 50 Derfor offre vi Herrens Offer, hver, som haver fundet Guldkar, Armsmykker og Armbaand, Fingerringe, Ørenringe og Brystbælter, til at gjøre Forligelse for vore Sjæle for Herrens Ansigt.
  • Sal 49:7 : 7 de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom.
  • Matt 20:28 : 28 Ligesom Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og at give sit Liv til en Igjenløsning for Mange.
  • 2 Mos 38:25-26 : 25 Men Sølvet, (som gaves) af dem, som vare talte i Menigheden, var hundrede Centner og tusinde og syv hundrede og fem og halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel. 26 En Beka for hvert Hoved, det er en halv Sekel, efter Helligdommens Sekel, af hver den, som gik over til de Talte, fra tyve Aar gammel og derover, af sex hundrede Gange tusinde, og tre tusinde og fem hundrede og halvtredsindstyve.
  • 4 Mos 1:2-5 : 2 Tager Hovedsum paa den ganske Israels Børns Menighed, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnes Tal, alt Mandkjøn, Hoved for Hoved; 3 fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kan uddrage i Strid udi Israel; I skulle tælle dem efter deres Hære, du og Aron. 4 Og med eder skal være en Mand for hver Stamme, en Mand, som er Hoved for sine Fædres Huus 5 Og disse ere Mændenes Navne, som skulle staae hos eder: for Ruben, Elizur, Schedeurs Søn;
  • 4 Mos 26:2-4 : 2 Tager Hovedsum af al Israels Børns Menighed, fra tyve Aar gamle og derover, efter deres Fædres Huus, paa hver, som kan uddrage i Strid udi Israel. 3 Og Mose og Eleasar, Præsten, talede med dem paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen mod Jericho, og sagde: 4 (Tæller dem) fra tyve Aar gamle og derover, ligesom Herren haver befalet Mose og Israels Børn, dem, som vare uddragne af Ægypti Land.
  • Mark 10:45 : 45 Thi og Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og at give sit Liv til en Igjenløsnings Betaling for Mange.
  • 1 Tim 2:6 : 6 som gav sig selv til en Gjenløsnings Betaling for Alle, et Vidnesbyrd i sine beleilige Tider;
  • 1 Pet 1:18-19 : 18 vidende, at I ikke med forkrænkelige Ting, Sølv eller Guld, ere forløste fra eders forfængelige Omgjængelse, som Fædrene have overantvordet eder, 19 men med Christi dyrebare Blod, som et ustraffeligt og lydeløst Lams,
  • 2 Sam 24:1-9 : 1 Og Herrens Vrede blev ved at optændes imod Israel, og han tilskyndte David iblandt dem og sagde: Gak, tæl Israel og Juda. 2 Og Kongen sagde til Joab, Stridshøvedsmanden, som var hos ham: Kjære, gak omkring i alle Israels Stammer fra Dan og indtil Beershaba, og tæller Folket, at jeg kan vide Folkets Tal. 3 Og Joab sagde til Kongen: Gid Herren din Gud vilde lægge til dette Folk, som disse og disse ere, hundrede Gange (saa mange), og min Herre Kongens Øine maatte see det; men hvorfor har min Herre Kongen Lyst til denne Gjerning? 4 Men Kongens Ord fik Overhaand imod Joab og imod Høvedsmændene for Herren; saa drog Joab ud og Høvedsmændene for Hæren fra Kongens Ansigt til at tælle Folket Israel. 5 Og de gik over Jordanen, og de leirede sig i Aroer paa den høire Side af Staden, som ligger midt i Gads Bæk, og ved Jaeser. 6 Og de kom til Gilead og til det nedre Land, (som var) nyligen (indtaget); og de kom til Dan-Jaan og trindt omkring til Zidon. 7 Og de kom til den faste (Stad) Tyrus og til alle de Heviters og de Cananiters Stæder; og de gik ud imod Sønden udi Juda til Beershaba. 8 Og de gik omkring i alt Landet, og kom, der ni Maaneder og tyve Dage vare tilende, til Jerusalem. 9 Og Joab overgav Tallet paa Folket, som var talt, til Kongen; og der vare i Israel otte hundrede tusinde stridbare Mænd, som uddroge Sværd, og Judæ Mænd vare fem hundrede tusinde Mænd. 10 Da slog Davids Hjerte ham, efterat han havde talt Folket, og David sagde til Herren: Jeg haver saare syndet i det, jeg haver gjort, og nu Herre! Kjære, borttag din Tjeners Misgjerning; thi jeg handlede meget daarligen. 11 Og der David stod op om Morgenen, da skede Herrens Ord til Gad, Propheten, Davids Seer, og han sagde: 12 Gak og siig til David: Saa sagde Herren: Jeg lægger dig tre Ting for; udvælg dig een af dem, den vil jeg gjøre dig. 13 Og Gad kom til David og gav ham det tilkjende, og han sagde til ham: Skal der komme dig syv Aars Hunger i dit Land, eller (vil du), at du skal flye tre Maaneder for dine Fjenders Ansigt, og han skal forfølge dig, eller (vil du), at der skal være tre Dage Pestilentse i dit Land? viid nu og see, hvad Svar jeg skal sige til den igjen, som mig sendte. 14 Og David sagde til Gad: Jeg er saare angest; Kjære, lad os falde i Herrens Haand, thi hans Barmhjertigheder ere store, men jeg vil ikke falde i Menneskens Haand. 15 Saa lod Herren Pestilentse komme i Israel fra Morgenen og indtil den bestemte Tid; og der døde af Folket fra Dan og indtil Beershaba halvfjerdsindstyve tusinde Mænd.
  • 1 Krøn 21:12 : 12 enten Hunger i tre Aar, eller og Nederlag for dine Modstanderes Ansigt tre Maaneder, og at dine Fjenders Sværd skal naae (dig), eller (at) Herrens Sværd, det er Pestilentse, (skal være) tre Dage udi Landet, og at Herrens Engel skal fordærve i alt Israels Landemærke; saa see nu til, hvad Svar jeg skal sige til den igjen, som mig udsendte.
  • 1 Krøn 21:14 : 14 Saa lod Herren Pestilentse komme i Israel, og der faldt af Israel halvfjerdsindstyve tusinde Mænd.
  • 1 Krøn 27:24 : 24 Joab, Zerujas Søn, havde begyndt at tælle, men fuldendte det ikke, fordi der blev en Vrede derfor over Israel; og Tallet kom ikke op i Kong Davids daglige Handelers (Bogs) Tal.
  • 2 Krøn 24:6 : 6 Da kaldte Kongen ad Jojada, den Ypperstepræst, og sagde til ham: Hvorfor agter du ikke paa Leviterne, at de indføre af Juda og Jerusalem det Paalæg, som Mose, Herrens Tjener, og Israels Menighed (beskikkede), til Vidnesbyrdets Paulun?
  • Job 33:24 : 24 saa skal han forbarme sig over ham og sige: Forløs ham, at han ikke farer ned i Fordærvelsen; jeg haver fundet en Forsoning.
  • Job 36:18 : 18 (Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    13 Dette skulle de give, hver, som gaaer over til de Talte: en halv Sekel, efter Helligdommens Sekel; en Sekel (gjælder) tyve Gera; en halv Sekel skal være Opløftelsesoffer for Herren.

    14 Hver, som gaaer over til de Talte, fra tyve Aar gammel og derover, skal give Herren et Opløftelsesoffer.

    15 Den Rige skal ikke give mere, og den Fattige ikke give mindre end en halv Sekel, som man giver Herren til Opløftelse, til at gjøre Forligelse for eders Sjæle.

    16 Og du skal tage de Forligelsens Penge af Israels Børn og give dem til Forsamlingens Pauluns Tjeneste; og det skal være Israels Børn til en Ihukommelse for Herrens Ansigt, til at gjøre Forligelse for eders Sjæle.

  • 11 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 12 Efter det Tal, som I skulle lave, skulle I lave det paa denne (Maade) for et (hvert) efter deres Tal.

  • 40 Og Herren sagde til Mose: Tæl alt Førstefødt af Mandkjøn iblandt Israels Børn, fra Maaned gamle og derover, og tag Tal paa deres Navne.

  • 75%

    1 Og det skede efter Plagen, at Herren talede til Mose og til Eleasar, Arons, Præstens, Søn, og sagde:

    2 Tager Hovedsum af al Israels Børns Menighed, fra tyve Aar gamle og derover, efter deres Fædres Huus, paa hver, som kan uddrage i Strid udi Israel.

  • 75%

    42 Og Mose talte, saasom Herren befoel ham, alle Førstefødte iblandt Israels Børn.

    43 Og alle Førstefødte af Mandkjøn, i Navnenes Tal, fra Maaned gamle og derover, efter deres Tal, vare to og tyve tusinde, tre og halvfjerdsindstyve og to hundrede.

    44 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar Nogen gjør et synderligt Løfte, skal det høre Herren til, efter din Vurdering paa Personer.

  • 26 En Beka for hvert Hoved, det er en halv Sekel, efter Helligdommens Sekel, af hver den, som gik over til de Talte, fra tyve Aar gammel og derover, af sex hundrede Gange tusinde, og tre tusinde og fem hundrede og halvtredsindstyve.

  • 74%

    28 Og du skal opløfte en vis Sum for Herren fra Krigsmændene, som vare dragne i Striden, een Sjæl af fem hundrede; af Menneskene, og af stort Qvæg, og af Asenerne, og af smaat Qvæg.

    29 Af deres Halvdeel skulle I tage det, og du skal give Eleasar, Præsten, Herrens Opløftelse.

    30 Og du skal tage af Israels Børns Halvdeel eet (Stykke, som de have) bekommet, af (hver) halvtredsindstyve, af Mennesker, og af stort Qvæg, og af Asenerne, og af smaat Qvæg, af alle Bæster; og du skal give Leviterne dem, som tage vare paa Herrens Tabernakels Varetægt.

  • 73%

    2 Tager Hovedsum paa den ganske Israels Børns Menighed, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnes Tal, alt Mandkjøn, Hoved for Hoved;

    3 fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kan uddrage i Strid udi Israel; I skulle tælle dem efter deres Hære, du og Aron.

  • 19 Saasom Herren havde befalet Mose, saa talte han dem i Sinai Ørk.

  • 73%

    46 Men (anlangende) de to hundrede og tre og halvfjerdsindstyve af Israels Børns Førstefødte, som skulle løses, og som ere flere end Leviterne,

    47 da skal du tage fem Sekel for hvert Hoved, efter Helligdommens Sekel skal du tage dem, en Sekel er tyve Gera.

    48 Og du skal give Aron og hans Sønner Pengene for de Overtallige, som blive løste.

    49 Saa tog Mose Løsningens Penge af dem, som vare flere end Leviternes Løste.

    50 Af Israels Børns Førstefødte tog han de Penge: fem og tredsindstyve og tre hundrede og tusinde (Sekel), efter Helligdommens Sekel.

  • 4 (Tæller dem) fra tyve Aar gamle og derover, ligesom Herren haver befalet Mose og Israels Børn, dem, som vare uddragne af Ægypti Land.

  • 72%

    48 Thi Herren havde talet til Mose og sagt:

    49 Dog skal du ikke tælle Levi Stamme, og ei tage Hovedsum paa dem midt iblandt Israels Børn.

  • 72%

    15 Tæl Levi Børn efter deres Fædres Huus, efter deres Slægter; alt Mandkjøn fra Maaned gamle og derover, dem skal du tælle.

    16 Og Mose talte dem efter Herrens Ord, ligesom (ham) var befalet.

  • 19 Og jeg gav Aron og hans Sønner Leviterne til en Gave, midt ud af Israels Børn, til at betjene Israels Børns Tjeneste i Forsamlingens Paulun, og til at gjøre Forligelse for Israels Børn, at der ikke skal være Plage iblandt Israels Børn, naar Israels Børn ville holde sig nær til Helligdommen.

  • 40 Og af Menneskers Personer var den sexten tusinde; og den visse Sum af dem til Herren var to og tredive Personer.

  • 62 Og de Talte af dem vare tre og tyve Tusinde, alt Mandkjøn fra Maaned gammel og derover; thi de bleve ikke talte midt iblandt Israels Børn, thi dem var ikke given Arv iblandt Israels Børn.

  • 16 See, disse vare (Aarsag) for Israels Børn, ved Bileams Ord, at antvorde dem til at forgribe sig imod Herren formedelst Peors Handel, hvorfor Plagen var i Herrens Menighed.

  • 71%

    25 Og Herren talede til Mose og sagde:

    26 Tag Hovedsummen paa Fangernes Rov, af Mennesker og af Dyr, du og Eleasar, Præsten, og de Øverste af Menighedens Fædre.

  • 30 Fra tredive Aar gamle og derover, og indtil halvtredsindstyve Aar gamle skal en tælle dem, hver den, som kan drage i Strid, til at besørge Forsamlingens Pauluns Tjeneste.

  • 9 Og de, som døde i denne Plage, vare fire og tyve tusinde.

  • 42 Og af Israels Børns Halvdeel, som Mose halvdelede fra Mændene, som havde stredet,

  • 64 Og iblandt den: var ikke en Mand af dem, som vare talte af Mose og Aron, Præsten, som talte Israels Børn i Sinai Ørk.

  • 71%

    46 og af Menneskers Personer var den sexten tusinde —

    47 ja Mose tog af Israels Børns Halvdeel eet (Stykke af det, som de havde) bekommet, af halvtredsindstyve af Mennesker og af Dyr, og han gav Leviterne dem, som toge vare paa Herrens Tabernakels Varetægt, saasom Herren havde befalet Mose.

  • 49 Han talte dem efter Herrens Mund formedelst Mose, hver Mand til sin Tjeneste og til sin Byrde; og de, han talte, vare de, som Herren havde befalet Mose.

  • 16 Dette er det Ord, som Herren haver befalet: Sanker deraf, eftersom Enhver kan æde; I skulle tage en Omer til (hvert) Hoved, efter eders Personers Tal, som hver haver i sit Paulun.

  • 33 Men Leviterne bleve ikke talte midt iblandt Israels Børn, saasom Herren havde befalet Mose.

  • 44 Disse ere de Talte, som Mose og Aron talte, og hver af de tolv Israels Fyrster, de vare een Mand for deres Fædres Huus.

  • 2 Siig til Israels Børn, at de skulle tage mig et Opløftelsesoffer; af hver Mand, hvem hans Hjerte frivillig driver dertil, skulle I tage mit Opløftelsesoffer.

  • 46 ja alle de Talte vare sex hundrede tusinde og tre tusinde og fem hundrede og halvtredsindstyve.

  • 52 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 31 Og I skulle skille Israels Børn fra deres Ureenhed, at de ikke døe i deres Ureenhed, idet de gjøre mit Tabernakel ureent, som er midt iblandt dem.