4 Mosebok 26:64
Og iblandt den: var ikke en Mand af dem, som vare talte af Mose og Aron, Præsten, som talte Israels Børn i Sinai Ørk.
Og iblandt den: var ikke en Mand af dem, som vare talte af Mose og Aron, Præsten, som talte Israels Børn i Sinai Ørk.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
62 Og de Talte af dem vare tre og tyve Tusinde, alt Mandkjøn fra Maaned gammel og derover; thi de bleve ikke talte midt iblandt Israels Børn, thi dem var ikke given Arv iblandt Israels Børn.
63 Disse ere de, som taltes af Mose og Eleasar, Præsten, hvilke talte Israels Børn paa Moabiternes slette Marker, hos Jordanen mod Jericho.
65 Thi Herren havde sagt til dem: De skulle visseligen døe i Ørken; og der blev ingen tilovers af dem, uden Caleb, Jephunne Søn, og Josva, Nuns Søn.
32 Disse ere de Talte af Israels Børn, efter deres Fædres Huus; alle de Talte i Leirene, efter deres Hære, vare sex hundrede tusinde og tre tusinde og fem hundrede og halvtredsindstyve.
33 Men Leviterne bleve ikke talte midt iblandt Israels Børn, saasom Herren havde befalet Mose.
44 Disse ere de Talte, som Mose og Aron talte, og hver af de tolv Israels Fyrster, de vare een Mand for deres Fædres Huus.
45 Og Alle, som bleve talte af Israels Børn, efter deres Fædres Huus, fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid i Israel,
46 ja alle de Talte vare sex hundrede tusinde og tre tusinde og fem hundrede og halvtredsindstyve.
47 Men (anlangende) Leviterne efter deres Fædres Stamme, de bleve ikke talte iblandt dem
48 Thi Herren havde talet til Mose og sagt:
49 Dog skal du ikke tælle Levi Stamme, og ei tage Hovedsum paa dem midt iblandt Israels Børn.
19 Saasom Herren havde befalet Mose, saa talte han dem i Sinai Ørk.
44 de Talte af dem efter deres Slægter vare tre tusinde og to hundrede.
45 Disse vare de Talte af Merari Børns Slægter, hvilke Mose og Aron talte efter Herrens Mund formedelst Mose.
46 Alle de Talte, som Mose og Aron talte, og Israels Fyrster, nemlig Leviterne efter deres Slægter og efter deres Fædres Huus,
51 Disse ere de Talte af Israels Børn: sex hundrede tusinde og eet tusinde, syv hundrede og tredive.
52 Og Herren talede til Mose og sagde:
49 Og de sagde til Mose: Dine Tjenere have taget Hovedsum paa Krigsmændene, som vare under vore Hænder, og der fattedes ikke en Mand af os i Tallet.
17 Og Mose og Aron toge disse Mænd (til sig), som ere udtrykkeligen nævnede ved Navne.
3 Og Mose og Eleasar, Præsten, talede med dem paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen mod Jericho, og sagde:
4 (Tæller dem) fra tyve Aar gamle og derover, ligesom Herren haver befalet Mose og Israels Børn, dem, som vare uddragne af Ægypti Land.
34 Og Mose og Aron og Menighedens Fyrster talte de Kahathiters Børn efter deres Slægter og efter deres Fædres Huus,
36 Og deres Talte efter deres Slægter vare to tusinde, syv hundrede og halvtredsindstyve.
37 Disse vare de Talte af de Kahathiters Slægter, hver, som tjente i Forsamlingens Paulun, hvilke Mose og Aron talte efter Herrens Mund formedelst Mose.
40 deres Talte efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, vare to tusinde og sex hundrede og tredive.
41 Disse vare de Talte af Gersons Børns Slægter, hver, som tjente i Forsamlingens Paulun, hvilke Mose og Aron talte efter Herrens Mund.
11 Disse Mænd, som ere opgangne af Ægypten, fra tyve Aar gamle og derover, skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret Abraham, Isak og Jakob; thi de have ikke fuldkommeligen efterfulgt mig;
26 Dette er Aron og Mose, som Herren sagde til: Fører Israels Børn ud af Ægypti Land, efter deres Hære.
48 de Talte af dem vare otte tusinde og fem hundrede og fiirsindstyve.
49 Han talte dem efter Herrens Mund formedelst Mose, hver Mand til sin Tjeneste og til sin Byrde; og de, han talte, vare de, som Herren havde befalet Mose.
51 fordi at I forgrebe eder imod mig midt iblandt Israels Børn ved Kivevandet i Kades, i den Ørk Zin, fordi I ikke helligede mig midt iblandt Israels Børn.
16 Og Mose talte dem efter Herrens Ord, ligesom (ham) var befalet.
12 Naar du tager Hovedsummen paa Israels Børn, naar de i Tal opregnes, da skal hver give Herren sin Sjæls Forligelse, naar man tæller dem, at ingen Plage skal komme paa dem, naar man tæller dem.
1 Og det skede efter Plagen, at Herren talede til Mose og til Eleasar, Arons, Præstens, Søn, og sagde:
39 Alle de Talte af Leviterne, som Mose og Aron talte efter Herrens Mund, efter deres Slægter, alt Mandkjøn fra Maaned gamle og derover, vare to og tyve tusinde.
29 Eders døde Kroppe skulle falde i denne Ørk, og alle eders Talte efter alt eders Tal, fra tyve Aar gamle og derover, I, som have knurret imod mig.
42 Og Mose talte, saasom Herren befoel ham, alle Førstefødte iblandt Israels Børn.
34 Og de Talte af dem i Mandtal, alt Mandkjøn fra Maaned gamle og derover, vare sex tusinde og to hundrede.
26 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
3 Vor Fader er død i Ørken, og han var ikke midt iblandt det Selskab, som forsamledes imod Herren i Korahs Selskab; men han døde i sin Synd, og han havde ikke Sønner.
2 Men Mose skal gaae frem for sig alene til Herren, og de Andre, de skulle ikke gaae frem, og Folket skal ikke stige op med ham.
9 Og Mose og Aron, Nadab og Abihu, og halvfjerdsindstyve af de Ældste af Israel stege op.
44 Og Herren talede til Mose og sagde:
40 Israels Børn til en Ihukommelse, paa det at ingen fremmed Mand, som er ikke af Arons Sæd, skal komme nær til, at gjøre Røgoffer af Røgelse for Herrens Ansigt, og at han ikke skal blive som Korah og som hans Selskab, eftersom Herren havde sagt ham formedelst Mose.
2 Tager Hovedsum paa den ganske Israels Børns Menighed, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnes Tal, alt Mandkjøn, Hoved for Hoved;
2 Og al Israels Børns Menighed knurrede imod Mose og imod Aron i Ørken.