4 Mosebok 26:65
Thi Herren havde sagt til dem: De skulle visseligen døe i Ørken; og der blev ingen tilovers af dem, uden Caleb, Jephunne Søn, og Josva, Nuns Søn.
Thi Herren havde sagt til dem: De skulle visseligen døe i Ørken; og der blev ingen tilovers af dem, uden Caleb, Jephunne Søn, og Josva, Nuns Søn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Disse Mænd, som ere opgangne af Ægypten, fra tyve Aar gamle og derover, skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret Abraham, Isak og Jakob; thi de have ikke fuldkommeligen efterfulgt mig;
12 undtagen Caleb, Jephunne, den Kenisiters, Søn, og Josva, Nuns Søn; thi de have fuldkommeligen efterfulgt Herren.
13 Saa optændtes Herrens Vrede imod Israel, og han lod dem vanke hid og did i Ørken fyrretyve Aar, indtil al den Slægt fik Ende, som gjorde det Onde for Herrens Øine.
35 Jeg Herren haver sagt: Jeg vil visseligen gjøre dette ved al denne onde Menighed, som haver forsamlet sig imod mig; de skulle faae Ende i denne Ørk og døe der.
36 Og de Mænd, som Mose havde sendt til at bespeide Landet, og som vare komne igjen og kom al Menigheden til at knurre imod ham, idet de udførte ondt Rygte om Landet,
37 ja de Mænd, som havde udført ondt Rygte om Landet, de døde i den Plage for Herrens Ansigt.
38 Men Josva, Nuns Søn, og Caleb, Jephunne Søn, de bleve levende af de samme Mænd, som vare gangne til at bespeide Landet.
39 Og Mose talede disse Ord til alle Israels Børn; da sørgede Folket saare.
29 Eders døde Kroppe skulle falde i denne Ørk, og alle eders Talte efter alt eders Tal, fra tyve Aar gamle og derover, I, som have knurret imod mig.
30 I skulle ikke komme i det Land, om hvilket jeg haver opløftet min Haand (og svoret) at lade eder boe deri, undtagen Caleb, Jephunne Søn, og Josva, Nuns Søn.
31 Og eders smaae Børn, om hvilke I sagde, de skulle blive til Rov, ja dem vil jeg føre derind, at de skulle kjende det Land, som I have foragtet.
32 Men eders døde Kroppe, de skulle falde i denne Ørk.
35 Der skal ingen af disse Mænd, af denne onde Slægt, see det gode Land, som jeg svoer at give eders Fædre.
36 uden Caleb, Jephunne Søn, han skal see det, og ham vil jeg give det Land, som han haver traadt paa, og hans Børn, fordi han haver fuldkommeligen efterfulgt Herren.
37 Herren blev endog vred paa mig for eders Skyld og sagde: Du skal ikke heller komme derind.
62 Og de Talte af dem vare tre og tyve Tusinde, alt Mandkjøn fra Maaned gammel og derover; thi de bleve ikke talte midt iblandt Israels Børn, thi dem var ikke given Arv iblandt Israels Børn.
63 Disse ere de, som taltes af Mose og Eleasar, Præsten, hvilke talte Israels Børn paa Moabiternes slette Marker, hos Jordanen mod Jericho.
64 Og iblandt den: var ikke en Mand af dem, som vare talte af Mose og Aron, Præsten, som talte Israels Børn i Sinai Ørk.
6 Og Judæ Børn gik frem til Josva i Gilgal, og Caleb, Jephunne den Kenisiters Søn, sagde til ham: Du, du veed det Ord, som Herren talede til Mose, den Guds Mand, paa mine og paa dine Vegne i Kades-Barnea.
7 Jeg var fyrretyve Aar gammel, der Mose, Herrens Tjener, sendte mig fra Kades-Barnea til at speide Landet; og jeg sagde ham Svar igjen, ligesom jeg meente.
23 de skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret deres Fædre; ja Ingen af dem, som have opirret mig, skal see det.
24 Men min Tjener Caleb, fordi at der er en anden Aand med ham, og han haver fuldkommeligen efterfulgt mig, derfor vil jeg føre ham til det Land, der han var kommen hen, og hans Sæd skal eie det.
25 Men Amalekiten og Cananiten boer i Dalen; vender eder imorgen, og reiser i Ørken paa Veien til det røde Hav.
26 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
6 Thi Israels Børn vandrede fyrretyve Aar i Ørken, indtil at alt det Folk, Krigsfolket, som udgik af Ægypten, var uddød, som ikke hørte Herrens Røst; saa at Herren svoer dem, at han vilde ikke lade dem see det Land, som Herren havde svoret deres Fædre at give os, et Land, som flyder med Melk og Honning.
19 Og disse ere Navnene paa de Mænd: Af Judæ Stamme, Caleb, Jephunne Søn;
16 Fordi Herren ikke formaaede at føre dette Folk i det Land, som han havde svoret dem, derfor har han slagtet dem i Ørken.
6 Og Josva, Nuns Søn, og Caleb, Jephunne Søn, af dem, der havde bespeidet Landet, de sønderreve deres Klæder.
14 Men de Dage, som vi droge fra Kades-Barnea, indtil vi kom over den Bæk Sered, vare otte og tredive Aar, indtil al den Slægt af Krigsmændene fik Ende midt ud af Leiren, saasom Herren havde svoret dem.
15 Tilmed var og Herrens Haand imod dem, til at forstyrre dem af Leiren, indtil de fik Ende.
16 Og det skede, der alle Krigsmændene havde faaet Ende, saa de vare døde midt udaf Folket,
6 for Juda Stamme, Caleb, Jephunne Søn;
15 Ligesom Herren bød Mose, sin Tjener, saa bød Mose Josva, og saa gjorde Josva; han lod ikke fattes Noget af Alt, som Herren havde befalet Mose.
52 Og Herren talede til Mose og sagde:
11 Men Korahs Børn de døde ikke.
3 Og Mose og Eleasar, Præsten, talede med dem paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen mod Jericho, og sagde:
21 da vil jeg og ikke ydermere fordrive Nogen fra deres Ansigt af Hedningerne, som Josva lod efter, der han døde;
20 Og de gave Caleb Hebron, saasom Mose havde sagt; og han fordrev derfra de tre Anaks Sønner.
45 Og Alle, som bleve talte af Israels Børn, efter deres Fædres Huus, fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid i Israel,
46 ja alle de Talte vare sex hundrede tusinde og tre tusinde og fem hundrede og halvtredsindstyve.
56 og Stadens Mark og dens Landsbyer gave de Caleb, Jephunne Søn.
5 men Gud havde ikke Behag i de Fleste af dem; thi de bleve nedslagne i Ørkenen.
10 Og nu, see, Herren haver ladet mig leve, saasom han sagde, disse fyrretyve og fem Aar, fra (den Tid) Herren talede dette Ord til Mose, da Israel vandrede i Ørken; og nu, see, jeg er idag fem og fiirsindstyve Aar gammel.
3 Vor Fader er død i Ørken, og han var ikke midt iblandt det Selskab, som forsamledes imod Herren i Korahs Selskab; men han døde i sin Synd, og han havde ikke Sønner.
33 Men Leviterne bleve ikke talte midt iblandt Israels Børn, saasom Herren havde befalet Mose.