4 Mosebok 31:49
Og de sagde til Mose: Dine Tjenere have taget Hovedsum paa Krigsmændene, som vare under vore Hænder, og der fattedes ikke en Mand af os i Tallet.
Og de sagde til Mose: Dine Tjenere have taget Hovedsum paa Krigsmændene, som vare under vore Hænder, og der fattedes ikke en Mand af os i Tallet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
46og af Menneskers Personer var den sexten tusinde —
47ja Mose tog af Israels Børns Halvdeel eet (Stykke af det, som de havde) bekommet, af halvtredsindstyve af Mennesker og af Dyr, og han gav Leviterne dem, som toge vare paa Herrens Tabernakels Varetægt, saasom Herren havde befalet Mose.
48Og de gik frem til Mose, som vare satte over de Tusinde i Hæren, Fyrsterne over de Tusinde og Fyrsterne over de Hundrede.
49Han talte dem efter Herrens Mund formedelst Mose, hver Mand til sin Tjeneste og til sin Byrde; og de, han talte, vare de, som Herren havde befalet Mose.
64Og iblandt den: var ikke en Mand af dem, som vare talte af Mose og Aron, Præsten, som talte Israels Børn i Sinai Ørk.
65Thi Herren havde sagt til dem: De skulle visseligen døe i Ørken; og der blev ingen tilovers af dem, uden Caleb, Jephunne Søn, og Josva, Nuns Søn.
27Men dine Tjenere ville drage over, hver, som er bevæbnet til Strid, for Herrens Ansigt, i Krigen, saasom min Herre siger.
50Derfor offre vi Herrens Offer, hver, som haver fundet Guldkar, Armsmykker og Armbaand, Fingerringe, Ørenringe og Brystbælter, til at gjøre Forligelse for vore Sjæle for Herrens Ansigt.
51Og Mose og Eleasar, Præsten, toge samme Guld af dem, ja allehaande gjort Tøi.
52Og alt Opløftelsens Guld, som de opløftede for Herren, var sexten tusinde, syv hundrede og halvtredsindstyve Sekel, af Fyrsterne over de Tusinde og Fyrsterne over de Hundrede.
53Stridsmændene havde røvet det, hver for sig.
54Og Mose og Eleasar, Præsten, toge Guldet af Fyrsterne over de Tusinde og de Hundrede, og de førte det ind i Forsamlingens Paulun, til en Ihukommelse for Israels Børn for Herrens Ansigt.
45Og Alle, som bleve talte af Israels Børn, efter deres Fædres Huus, fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid i Israel,
46ja alle de Talte vare sex hundrede tusinde og tre tusinde og fem hundrede og halvtredsindstyve.
47Men (anlangende) Leviterne efter deres Fædres Stamme, de bleve ikke talte iblandt dem
48Thi Herren havde talet til Mose og sagt:
49Dog skal du ikke tælle Levi Stamme, og ei tage Hovedsum paa dem midt iblandt Israels Børn.
14Og Mose blev vred paa dem, som vare beskikkede over samme Hær, paa Fyrsterne over Tusinde og Fyrsterne over Hundrede, de, som kom af den Krigshær.
15Og Mose sagde til dem: Have I ladet hver Qvinde leve?
3Da talede Mose til Folket og sagde: Lader Mænd iblandt eder bevæbne sig til Strid; og de skulle drage imod Midianiterne, at udføre Herrens Hevn paa Midianiterne
4Et Tusinde af hver Stamme, (ja) af alle Israels Stammer, skulle I skikke til Strid.
5Og de antvordede af Israels Tusinder et Tusinde for (hver) Stamme, tolv tusinde Bevæbnede til Strid.
6Og Mose sendte dem, tusinde for (hver) Stamme, til Striden, dem og Pinehas, Eleasars, Præstens, Søn, til Strid, og de hellige Redskaber og Klangens Basuner i hans Haand.
11Vi ere alle een Mands Sønner; vi ere redelige, dine Tjenere ere ikke Speidere.
25Og (hver af) Gads Børn og Rubens Børn sagde til Mose, sigende: Dine Tjenere skulle gjøre, saasom min Herre haver befalet.
39Og af Asenerne var den tredive tusinde og fem hundrede; og den visse Sum af dem til Herren var een og tredsindstyve.
40Og af Menneskers Personer var den sexten tusinde; og den visse Sum af dem til Herren var to og tredive Personer.
41Og Mose gav Eleasar, Præsten, Herrens Opløftelses visse Sum, saasom Herren havde befalet Mose.
42Og af Israels Børns Halvdeel, som Mose halvdelede fra Mændene, som havde stredet,
19Saasom Herren havde befalet Mose, saa talte han dem i Sinai Ørk.
28Og du skal opløfte en vis Sum for Herren fra Krigsmændene, som vare dragne i Striden, een Sjæl af fem hundrede; af Menneskene, og af stort Qvæg, og af Asenerne, og af smaat Qvæg.
17Og Mose og Aron toge disse Mænd (til sig), som ere udtrykkeligen nævnede ved Navne.
3Og Mose og Eleasar, Præsten, talede med dem paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen mod Jericho, og sagde:
4(Tæller dem) fra tyve Aar gamle og derover, ligesom Herren haver befalet Mose og Israels Børn, dem, som vare uddragne af Ægypti Land.
20Og Mose sagde til dem: Dersom I ville gjøre denne Gjerning, dersom I ville bevæbne eder til Strid for Herrens Ansigt,
5Og de sagde til Mose, sigende: Folket bærer mere frem, end der gjøres behov til Tjenesten, til Gjerningen, hvilken Herren havde befalet at gjøre.
51Disse ere de Talte af Israels Børn: sex hundrede tusinde og eet tusinde, syv hundrede og tredive.
52Og Herren talede til Mose og sagde:
25Og Herren talede til Mose og sagde:
26Tag Hovedsummen paa Fangernes Rov, af Mennesker og af Dyr, du og Eleasar, Præsten, og de Øverste af Menighedens Fædre.
32Og det Tagne, det Øvrige af Rovet, som Stridsfolket havde røvet, var smaat Qvæg, sex hundrede tusinde og halvfjerdsindstyve tusinde og fem tusinde;
33Men Leviterne bleve ikke talte midt iblandt Israels Børn, saasom Herren havde befalet Mose.
26Og endogsaa vort Fæ skal gaae med os, der skal ikke en Klov blive tilbage, thi vi skulle tage deraf til at tjene Herren vor Gud; thi vi, vi vide ikke, hvormed vi skulle tjene Herren, førend vi komme derhen.
12Naar du tager Hovedsummen paa Israels Børn, naar de i Tal opregnes, da skal hver give Herren sin Sjæls Forligelse, naar man tæller dem, at ingen Plage skal komme paa dem, naar man tæller dem.
41Da svarede I og sagde til mig: Vi have syndet imod Herren, vi, vi ville drage op og stride, efter alt det, som Herren vor Gud befoel os; og I bandt om eder, hver sine Krigsvaaben, og vare færdige til at drage op paa Bjerget.
42Da sagde Herren til mig: Siig dem: I skulle ikke drage op, og I skulle ikke stride, thi jeg er ikke midt iblandt eder; at I skulle ikke blive slagne for eders Fjenders Ansigt.
3fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kan uddrage i Strid udi Israel; I skulle tælle dem efter deres Hære, du og Aron.
21Og Mose sagde: Sex hundrede tusinde Mænd tilfods er dette Folk, som jeg er midt iblandt, og du, du siger: Jeg vil give dem Kjød, og de skulle æde en (heel) Maaneds Dage.
44Og Herren talede til Mose og sagde:
18Vi ville ikke vende tilbage til vore Huse, førend Israels Børn have indtaget hver sin Arv.