4 Mosebok 31:14
Og Mose blev vred paa dem, som vare beskikkede over samme Hær, paa Fyrsterne over Tusinde og Fyrsterne over Hundrede, de, som kom af den Krigshær.
Og Mose blev vred paa dem, som vare beskikkede over samme Hær, paa Fyrsterne over Tusinde og Fyrsterne over Hundrede, de, som kom af den Krigshær.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
48Og de gik frem til Mose, som vare satte over de Tusinde i Hæren, Fyrsterne over de Tusinde og Fyrsterne over de Hundrede.
49Og de sagde til Mose: Dine Tjenere have taget Hovedsum paa Krigsmændene, som vare under vore Hænder, og der fattedes ikke en Mand af os i Tallet.
15Og Mose sagde til dem: Have I ladet hver Qvinde leve?
12Og de førte til Mose og til Eleasar, Præsten, og til Israels Børns Menighed Fangerne og det, som var taget og røvet, til Leiren paa Moabiternes slette Marker, som ere ved Jordanen mod Jericho.
13Og Mose og Eleasar, Præsten, og alle Menighedens Fyrster gik ud mod dem, udenfor Leiren.
1Og Herren talede til Mose og sagde:
2Hevn Israels Børn paa Midianiterne; derefter skal du samles til dine Folk.
3Da talede Mose til Folket og sagde: Lader Mænd iblandt eder bevæbne sig til Strid; og de skulle drage imod Midianiterne, at udføre Herrens Hevn paa Midianiterne
4Et Tusinde af hver Stamme, (ja) af alle Israels Stammer, skulle I skikke til Strid.
5Og de antvordede af Israels Tusinder et Tusinde for (hver) Stamme, tolv tusinde Bevæbnede til Strid.
6Og Mose sendte dem, tusinde for (hver) Stamme, til Striden, dem og Pinehas, Eleasars, Præstens, Søn, til Strid, og de hellige Redskaber og Klangens Basuner i hans Haand.
7Og de strede imod Midianiterne, saa som Herren havde befalet Mose, og de ihjelsloge alt Mandkjøn.
10Og Mose hørte Folket græde iblandt deres Slægter, hver i sit Pauluns Dør; og Herrens Vrede optændtes saare, ogsaa var det ondt for Mose Øine.
15Da blev Mose saare vred og sagde til Herren: Vend dig ikke til deres Madoffer; jeg haver ikke taget eet Asen fra dem, og jeg haver ikke gjort Een ondt iblandt dem.
10Og Herren talede til Mose og sagde:
4Og Herren sagde til Mose: Tag alle de Øverste for Folket, og lad ophænge dem for Herren imod Solen; saa skal Herrens grumme Vrede vendes fra Israel.
5Og Mose sagde til Israels Dommere: Hver slaae sine Folk ihjel, som have føiet sig til Baal-Peor.
25Og Herren talede til Mose og sagde:
16Og Herren talede til Mose og sagde:
15Og Mose talede til Herren og sagde:
30Og Mose forføiede sig til Leiren, (ja) han og de Ældste af Israel.
11Og Mose bad ydmygeligen for Herrens sin Guds Ansigt, og sagde: Herre, hvorfor skal din Vrede optændes imod dit Folk, som du udførte af Ægypti Land med stor Kraft og med en stærk Haand?
54Og Mose og Eleasar, Præsten, toge Guldet af Fyrsterne over de Tusinde og de Hundrede, og de førte det ind i Forsamlingens Paulun, til en Ihukommelse for Israels Børn for Herrens Ansigt.
25Og Mose udvalgte duelige Mænd af al Israel, og satte dem til Høvedsmænd over Folket, Høvedsmænd over Tusinde, Høvedsmænd over Hundrede, Høvedsmænd over Halvtredsindstyve og Høvedsmænd over Ti.
9Og det skal skee, naar Fogederne have endt at tale til Folket, da skulle de beskikke Fyrsterne for Hæren fremmest for Folket.
28Da bød Mose paa deres Vegne Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og de Øverste af Israels Børns Stammers Fædre,
20Og Mose sagde til dem: Dersom I ville gjøre denne Gjerning, dersom I ville bevæbne eder til Strid for Herrens Ansigt,
41Men Mose sagde: Hvorfor overtræde I Herrens Befaling? og det skal ikke lykkes.
19Og det skede, der han kom nær til Leiren og saae Kalven og Dands, da optændtes Mose Vrede, og han kastede Tavlerne af sine Hænder, og sønderbrød dem neden ved Bjerget.
39Og Mose talede disse Ord til alle Israels Børn; da sørgede Folket saare.
5Men Mose og Aron faldt ned paa deres Ansigter, for Israels Børns ganske Menigheds Forsamlings Ansigt.
3Og Mose og Eleasar, Præsten, talede med dem paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen mod Jericho, og sagde:
13Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem.
31Da kaldte Mose ad dem, og de vendte om til ham, Aron og alle Fyrsterne af Menigheden, og Mose talede til dem.
34Og Mose og Aron og Menighedens Fyrster talte de Kahathiters Børn efter deres Slægter og efter deres Fædres Huus,
13Og Herren talede til Mose og sagde:
26da stod Mose i Leirens Port og sagde: Hvo, der hører Herren til, (han komme) til mig; da forsamledes alle Levi Børn til ham.
1Og Mose sagde til Israels Børn efter alt dette, som Herren havde befalet Mose.
26Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
17Og Mose og Aron toge disse Mænd (til sig), som ere udtrykkeligen nævnede ved Navne.
42Og af Israels Børns Halvdeel, som Mose halvdelede fra Mændene, som havde stredet,
16Og Mose ledte flittig efter Syndofferets Buk, og see, den var opbrændt; og han blev vred paa Eleasar og paa Ithamar, Arons Sønner, de, som vare overblevne, og sagde:
31Og Mose, og Eleasar, Præsten, gjorde, saasom Herren havde befalet Mose.
34Der Herren hørte eders Ords Røst, da blev han vred, og svoer og sagde:
32De fortørnede ham ogsaa ved Trættevandet, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
3Saa sendte Mose dem fra Parans Ørk, efter Herrens Mund, alle de Mænd, der vare Hoveder for Israels Børn.
14Da blev Herrens Vrede optændt imod Mose, og han sagde: Kjender jeg ikke Aron, din Broder, den Levit, at han kan vel tale? og see, han skal ogsaa gaae ud imod dig, og naar han seer dig, da skal han glæde sig i sit Hjerte.
15Saa tog jeg eders Stammers Høvedsmænd, vise og forsøgte Mænd, og satte dem til Høvedsmænd over eder: Øverster over Tusinde, og Øverster over Hundrede, og Øverster over Halvtredsindstyve, og Øverster over Ti, og Fogeder for eders Stammer.
1Og Herren talede til Mose og sagde:
44Og Herren talede til Mose og sagde: