2 Mosebok 18:25
Og Mose udvalgte duelige Mænd af al Israel, og satte dem til Høvedsmænd over Folket, Høvedsmænd over Tusinde, Høvedsmænd over Hundrede, Høvedsmænd over Halvtredsindstyve og Høvedsmænd over Ti.
Og Mose udvalgte duelige Mænd af al Israel, og satte dem til Høvedsmænd over Folket, Høvedsmænd over Tusinde, Høvedsmænd over Hundrede, Høvedsmænd over Halvtredsindstyve og Høvedsmænd over Ti.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 Og du skal paaminde dem om Skikkene og Lovene, og lære dem Veien, som de skulle vandre paa, og den Gjerning, som de skulle gjøre.
21 Og du, du skal see dig ud af alt Folket duelige Mænd, som frygte Gud, sanddrue Mænd, som hade Gjerrighed, og sætte over dem til Høvedsmænd over Tusinde, Høvedsmænd over Hundrede, Høvedsmænd over Halvtredsindstyve og Høvedsmænd over Ti.
22 Og de skulle dømme Folket i al (beleilig) Tid, og det skal skee, hver stor Sag skulle de føre for dig, og hver liden Sag skulle de selv dømme; let saaledes (noget af Byrden) fra dig, og de skulle bære tillige med dig.
23 Dersom du vil gjøre dette Stykke, og Gud befaler dig det, da formaaer du at staae ved Magt, og alt dette Folk skal ogsaa komme med Fred til sit Sted.
24 Og Mose adlød sin Svogers Røst og gjorde alt det, han sagde.
13 Forskaffer I (mig) vise og forstandige og forsøgte Mænd af eders Stammer, og jeg vil sætte dem til Høvedsmænd over eder.
14 Da svarede I mig og sagde: Det er en god Ting, som du siger, at du vil gjøre.
15 Saa tog jeg eders Stammers Høvedsmænd, vise og forsøgte Mænd, og satte dem til Høvedsmænd over eder: Øverster over Tusinde, og Øverster over Hundrede, og Øverster over Halvtredsindstyve, og Øverster over Ti, og Fogeder for eders Stammer.
26 Og de dømte Folket i al (beleilig) Tid; (hver) svar Sag skulde de føre for Mose, og selv skulde de dømme hver liden Sag.
47 ja Mose tog af Israels Børns Halvdeel eet (Stykke af det, som de havde) bekommet, af halvtredsindstyve af Mennesker og af Dyr, og han gav Leviterne dem, som toge vare paa Herrens Tabernakels Varetægt, saasom Herren havde befalet Mose.
48 Og de gik frem til Mose, som vare satte over de Tusinde i Hæren, Fyrsterne over de Tusinde og Fyrsterne over de Hundrede.
16 Disse vare de Kaldte af Menigheden, deres Fædres Stammers Fyrster; de vare Hoveder for Israels Tusinder.
17 Og Mose og Aron toge disse Mænd (til sig), som ere udtrykkeligen nævnede ved Navne.
1 Og Mose sagde til Israels Børn efter alt dette, som Herren havde befalet Mose.
16 Og Herren sagde til Mose: Forsamle mig halvfjerdsindstyve Mænd af Israels Ældste, hvilke du veed, at de ere Folkets Ældste og dets Fogeder; og du skal tage dem hen til Forsamlingens Paulun, og der skulle de fremstille sig med dig.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
2 Send Mænd for dig, at de bespeide det Land Canaan, hvilket jeg giver Israels Børn; I skulle sende een Mand for (hver) sine Fædres Stamme, (ja) hver, som er Fyrste iblandt dem.
3 Saa sendte Mose dem fra Parans Ørk, efter Herrens Mund, alle de Mænd, der vare Hoveder for Israels Børn.
24 Og Mose gik ud og talede Herrens Ord til Folket; og han samlede halvfjerdsindstyve Mænd af Folkets Ældste, og stillede dem rundt omkring Paulunet.
28 Da bød Mose paa deres Vegne Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og de Øverste af Israels Børns Stammers Fædre,
7 Og Mose kom og kaldte ad de Ældste af Folket, og lagde alle disse Ord for dem, som Herren havde budet ham.
12 og til at sætte sig Høvedsmænd over Tusinde og Høvedsmænd over Halvtredsindstyve, og til at pløie hans Pløining og til at høste hans Høst, og til at gjøre hans Krigstøi og hans Vogntøi.
14 og ti Fyrster med ham, een Fyrste for (enhver) Faders Huus, for alle Israels Stammer; og hver af dem var Øverste i deres Fædres Huus for Israels Tusinder.
13 Og det skede om anden Dagen, at Mose satte sig at dømme Folket, og Folket stod for Mose fra Morgenen indtil Aftenen.
14 Der Mose Svoger saae alt det, han gjorde med Folket, da sagde han: Hvad er dette for en Ting, som du gjør med Folket? hvi sidder du for dig alene, og alt Folket staaer for dig fra Morgen indtil Aften?
15 Og Mose sagde til sin Svoger: Thi Folket kommer til mig for at spørge Gud.
16 Naar de have nogen Handel, da komme de til mig, at jeg skal dømme imellem en Mand og imellem hans Næste, og jeg skal lære dem Guds Skikke og hans Love.
14 Og Mose blev vred paa dem, som vare beskikkede over samme Hær, paa Fyrsterne over Tusinde og Fyrsterne over Hundrede, de, som kom af den Krigshær.
1 Og David talte Folket, som var hos ham, og han satte over dem Høvedsmænd over Tusinde og Høvedsmænd over Hundrede.
29 Saa gik Mose og Aron hen, og de samlede alle de Ældste af Israels Børn.
19 Saasom Herren havde befalet Mose, saa talte han dem i Sinai Ørk.
5 Og de antvordede af Israels Tusinder et Tusinde for (hver) Stamme, tolv tusinde Bevæbnede til Strid.
5 Og Mose sagde til Israels Dommere: Hver slaae sine Folk ihjel, som have føiet sig til Baal-Peor.
2 Og de stode op for Mose Ansigt, og to hundrede og halvtredsindstyve Mænd af Israels Børn, Menighedens Fyrster, udnævnte af Forsamlingen, navnkundige Mænd.
30 Og Mose forføiede sig til Leiren, (ja) han og de Ældste af Israel.
18 Du skal sætte dig Dommere og Fogeder i alle dine Porte, som Herren din Gud giver dig, for dine Stammer; og de skulle dømme Folket med retfærdig Dom.
15 Og Mose talede til Herren og sagde:
16 Vilde Herren, som er alt Kjøds Aanders Gud, beskikke en Mand over Menigheden,
17 som kan gaae ud for deres Ansigt, og som kan gaae ind for deres Ansigt, og som kan føre dem ud, og som kan føre dem ind, at Herrens Menighed skal ikke være som Faarene, hvilke have ingen Hyrde!
5 Og han var en Konge for den Rette, da Folkets Øverster forsamlede sig tilligemed Israels Stammer.
9 Og det skal skee, naar Fogederne have endt at tale til Folket, da skulle de beskikke Fyrsterne for Hæren fremmest for Folket.
42 Og Mose talte, saasom Herren befoel ham, alle Førstefødte iblandt Israels Børn.
22 Og Mose gjorde, saasom Herren havde befalet ham; og han tog Josva og stillede ham for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for den ganske Menigheds Ansigt.
34 Og Mose og Aron og Menighedens Fyrster talte de Kahathiters Børn efter deres Slægter og efter deres Fædres Huus,
3 Da talede Mose til Folket og sagde: Lader Mænd iblandt eder bevæbne sig til Strid; og de skulle drage imod Midianiterne, at udføre Herrens Hevn paa Midianiterne
10 Og disse vare de øverste Befalingsmænd, som (hørte) Kong Salomo til, to hundrede og halvtredsindstyve, som regjerede over Folket.