1 Samuelsbok 6:20
Og Mændene af Beth-Semes sagde: Hvo kan bestaae for Herrens, denne hellige Guds, Ansigt? og til hvem skal den drage op fra os?
Og Mændene af Beth-Semes sagde: Hvo kan bestaae for Herrens, denne hellige Guds, Ansigt? og til hvem skal den drage op fra os?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 og de Guldmuus efter alle Philisternes Stæders Tal for de fem Fyrster, baade for de befæstede Stæder og for de ubefæstede Landsbyer, og indtil den store (Steen) Abel, som de satte Herrens Ark paa, som er indtil denne Dag paa Josvæ, den Bethsemiters, Ager.
19 Og han slog (nogle) af de Mænd i Beth-Semes, fordi de saae i Herrens Ark, og han slog af Folket halvfjerdsindstyve Mænd (og) halvtredsindstyve tusinde Mænd; da sørgede Folket, fordi Herren havde slaget paa Folket med et stort Slag.
8 Og I skulle tage Herrens Ark og lægge den paa Vognen, og det Tøi af Guld, som I give ham med tilbage til Skyldoffer, skulle I lægge i et Skrin, ved dens Side; og I skulle sende den hen og lade den fare.
9 Og I skulle see til: Dersom den farer op paa sit Landemærkes Vei imod Beth-Semes, da har han, han gjort os dette store Onde, og hvis ikke, da vide vi, at hans Haand har ikke rørt os, det har været os en Hændelse.
10 Og Mændene gjorde saaledes, og toge to nybære Køer og spendte dem for Vognen, og de lukkede deres Kalve hjemme.
11 Og de satte Herrens Ark paa Vognen, og Skrinet og de Guldmuus og deres Artses Billeder.
12 Og Køerne gik ret frem paa Veien, ja ad Veien til Beth-Semes, paa den ene alfare Vei gik de stedse og bøgede, og vege ikke til høire eller venstre Side; og Philisternes Fyrster gik efter dem indtil Beth-Semes Landemærke.
13 Og de Bethsemiter høstede Hvedehøst i Dalen; og de løftede deres Øine op og saae Arken, og de bleve glade, da de saae den.
14 Og Vognen kom paa Josvæ, den Bethsemiters, Ager og stod der, og der var en stor Steen; og de flakte Træerne af Vognen og offrede Køerne til Brændoffer for Herren.
15 Og Leviterne løftede Herrens Ark ned, og Skrinet, som der var hos, i hvilket det Guldtøi var, og satte den paa den store Steen; og Mændene af Beth-Semes offrede Brændoffere og slagtede Slagtoffere paa den samme Dag for Herren.
16 Og der de fem Philisters Fyrster havde seet det, da vendte de tilbage til Ekron paa den samme Dag.
21 Og de sendte Bud til Indbyggerne i Kirjath-Jearim og lode sige: Philisterne have ført Herrens Ark tilbage, kommer ned, henter den op til eder.
1 Der Herrens Ark havde været i Philisternes Land i syv Maaneder,
2 da kaldte Philisterne ad Præsterne og ad Spaamændene, og sagde: Hvad skulle vi gjøre ved Herrens Ark? Lader os vide, hvormed vi skulle sende den til sit Sted.
3 Og de sagde: Dersom I sende Israels Guds Ark bort, da sender den ikke tom bort, men I skulle aldeles give ham et Skyldoffer med tilbage; da skulle I blive lægte, og det skal blive eder vitterligt, hvorfor hans Haand vilde ikke vige fra eder.
7 Der Folket i Asdod saae, at (det gik) saaledes (til), da sagde de: Israels Guds Ark skal ikke blive hos os; thi hans Haand er haard over os og over Dagon, vor Gud.
8 Og de sendte hen og samlede alle de Philisters Fyrster til sig, og sagde: Hvad skulle vi gjøre med Israels Guds Ark? og de sagde: Lader Israels Guds Ark bæres omkring til Gath; og de bare Israels Guds Ark omkring.
9 Og det skede, efterat de havde baaret den omkring, da var Herrens Haand mod Staden med en saare stor Forstyrring, og han slog Folket i Staden, baade Smaae og Store; og de hemmelige Steder bleve skjulte paa dem.
10 Da sendte de den Guds Ark til Ekron; og det skede, der den Guds Ark kom til Ekron, da raabte de Ekroniter og sagde: De bare Israels Guds Ark omkring til mig, at slaae mig og mit Folk ihjel.
11 Saa sendte de hen og samlede alle Philisternes Fyrster, og de sagde: Sender Israels Guds Ark hen, at den kan komme igjen til sit Sted, at han ikke skal slaae mig og mit Folk ihjel; thi der var en Døds-Forstyrring i al Staden, Guds Haand var der meget svar.
12 Og de Mennesker, som ikke døde, bleve slagne paa hemmelige Steder; og Skriget af Staden gik op til Himmelen.
9 Og David frygtede for Herren paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal Herrens Ark komme til mig?
10 Og David vilde ikke bortføre Herrens Ark til sig i Davids Stad; men David lod den føre hen til Obed-Edoms, den Githiters, Huus.
3 Og der Folket kom (igjen) i Leiren, da sagde Israels Ældste: Hvorfor har Herren slaget os idag for Philisternes Ansigt? lader os tage til os fra Silo Herrens Pagtes Ark, og lader den komme midt iblandt os, saa skal den frelse os af vore Fjenders Haand.
4 Og Folket sendte til Silo, og de bare derfra Herrens Zebaoths Pagtes Ark, hans, som sidder paa Cherubim; og de to Elis Sønner, Hophni og Pinehas, vare der med Guds Pagtes Ark.
6 Der Philisterne hørte dette Frydeskrigs Røst, da sagde de: Hvad er dette for et stort Frydeskrigs Røst i de Ebræers Leir? og de fornam, at Herrens Ark var kommen til Leiren.
7 Da frygtede Philisterne, thi de sagde: Gud er kommen i Leiren; og de sagde: Vee os! thi der er ikke skeet (Noget) som dette tilforn.
8 Vee os! hvo vil frie os af disse herlige Guders Haand? disse ere de Guder, som sloge Ægypten med allehaande Plager i Ørken.
2 Og David gjorde sig rede og gik hen, og alt Folket, som var hos ham, fra Baalim i Juda, for at føre Guds Ark op derfra, hvis Navn kaldes: Den Herre Zebaoths Navn, som sidder derover paa Cherubim.
27 Og Israels Børn adspurgte Herren; men Guds Pagtes Ark var der i de Dage.
12 Og David frygtede sig for Gud paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal jeg lade den Guds Ark komme til mig?
3 Hvo skal opgaae paa Herrens Bjerg, og hvo skal staae paa hans hellige Sted?
1 Og de Mænd af Kirjath-Jearim kom og hentede Herrens Ark op, og førte den til Abinadabs Huus paa Høien; og de helligede hans Søn Eleasar til at tage vare paa Herrens Ark.
6 Og David drog op og al Israel til Baalath, (det er) til Kirjath-Jearim, som hører til Juda, for at hente Gud Herrens Ark op derfra, hans, som sidder paa Cherubim, (og) hvis Navn paakaldes.
14 Saa helligede Præsterne og Leviterne sig til at opføre Herrens, Israels Guds, Ark.
6 Og der de kom til Nachons Lade, da udrakte Ussa (Haanden) til Guds Ark og greb fat paa den, thi Øxnene vege (af Veien).
13 Og det skede, der de gik, som bare Herrens Ark, sex Trin, da offrede han Øxne og fedt (Qvæg).
3 Men de Asdoditer stode tidlig op om anden Dagen, og see, Dagon var falden paa sit Ansigt til Jorden for Herrens Ark; og de toge Dagon og satte ham paa sit Sted igjen.
12 Og han sagde til dem: I ere Fædrenes Øverster iblandt Leviterne; helliger eder og eders Brødre, og fører Herrens, Israels Guds, Ark op (til det Sted), som jeg haver beredt til den.
16 Og Manden sagde til Eli: Jeg er den, som kommer fra Slagordenen, og jeg er flyet fra Slagordenen idag; og han sagde: Min Søn, hvad for en Ting skede der?
17 Da svarede den, som bar Budskabet, og sagde: Israel flyede for Philisternes Ansigt, og der skede ogsaa et stort Slag paa Folket; og dine to Sønner, Hophni og Pinehas, ere ogsaa døde, og Guds Ark er tagen.
3 Og de bøde Folket og sagde: Naar I see Herrens eders Guds Pagtes Ark, og Præsterne, Leviterne, som bære den, saa skulle I reise ud fra eders Sted og gaae efter den.
26 Da sagde David til Mændene, de, som stode hos ham, sigende: Hvad skal gjøres ved den Mand, som slaaer denne Philister og borttager Forhaanelsen fra Israel? thi hvo er denne Philister med Forhud, at han forhaaner den levende Guds Slagordener?
1 Og Philisterne toge Guds Ark, og de førte den fra Eben-Ezer til Asdod.
13 Og han kom, og see, Eli sad paa en Stol ved Siden af Veien og saae sig om, thi hans Hjerte var forskrækket for Guds Ark; og der Manden kom til at forkynde det i Staden, da skreg den ganske Stad.
31 Men de Mænd, som vare dragne op med ham, sagde: Vi formaae ikke at drage op mod det Folk, thi det er stærkere end vi.
3 Men Davids Mænd sagde til ham: See, vi frygte (at blive) her i Juda, og vi skulle dog gaae til Keila til Philisternes Slagordener?
6 Og Jonathan sagde til den unge Karl, som bar hans Vaaben: Kom, saa ville vi gaae over til disses Besætning, som have Forhud, maaskee Herren udretter (Noget) for os; thi hos Herren er ingen Forhindring at frelse ved Mange eller ved Faa.
12 Vor Gud! vil du ikke dømme over dem? thi der er ingen Kraft i os imod denne store Hob, som kommer imod os, og vi vide ikke, hvad vi skulle gjøre, men vore Øine (ere vendte) til dig.
6 Og hvorfor ville I forhærde eders Hjerte, ligesom Ægypterne og Pharao forhærdede deres Hjerte? (er det) ikke (saa), at der han havde handlet (underlig) imod dem, da lode de dem fare, og de gik hen?