1 Samuelsbok 4:13
Og han kom, og see, Eli sad paa en Stol ved Siden af Veien og saae sig om, thi hans Hjerte var forskrækket for Guds Ark; og der Manden kom til at forkynde det i Staden, da skreg den ganske Stad.
Og han kom, og see, Eli sad paa en Stol ved Siden af Veien og saae sig om, thi hans Hjerte var forskrækket for Guds Ark; og der Manden kom til at forkynde det i Staden, da skreg den ganske Stad.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14Og der Eli hørte Skrigets Røst, da sagde han: Hvad er dette for et Bulders Røst? og Manden skyndte sig og kom og gav Eli det tilkjende.
15Og Eli var otte og halvfemsindstyve Aar gammel, og hans Øine vare dumme, og han kunde ikke see.
16Og Manden sagde til Eli: Jeg er den, som kommer fra Slagordenen, og jeg er flyet fra Slagordenen idag; og han sagde: Min Søn, hvad for en Ting skede der?
17Da svarede den, som bar Budskabet, og sagde: Israel flyede for Philisternes Ansigt, og der skede ogsaa et stort Slag paa Folket; og dine to Sønner, Hophni og Pinehas, ere ogsaa døde, og Guds Ark er tagen.
18Og det skede, der han erindrede om Guds Ark, da faldt han baglænds ned af Stolen ved Siden af Porten, og hans Halsbeen blev brudt, og han døde, thi Manden var gammel og tung; og han havde dømt Israel fyrretyve Aar.
19Og hans Sønnekone, Pinehas's Hustru, var frugtsommelig, (nær ved) at føde; der hun hørte det Rygte, at Guds Ark var tagen, og at hendes Svoger var død og hendes Mand, da bøiede hun sig ned og fødte, thi hendes Veer betoge hende.
11Og Guds Ark blev tagen, og begge Elis Sønner, Hophni og Pinehas, døde.
12Da løb en Mand af Benjamin af Slagordenen og kom til Silo paa den samme Dag; og hans Klæder vare revne, og der var Jord paa hans Hoved.
3Og der Folket kom (igjen) i Leiren, da sagde Israels Ældste: Hvorfor har Herren slaget os idag for Philisternes Ansigt? lader os tage til os fra Silo Herrens Pagtes Ark, og lader den komme midt iblandt os, saa skal den frelse os af vore Fjenders Haand.
4Og Folket sendte til Silo, og de bare derfra Herrens Zebaoths Pagtes Ark, hans, som sidder paa Cherubim; og de to Elis Sønner, Hophni og Pinehas, vare der med Guds Pagtes Ark.
5Og det skede, der Herrens Pagtes Ark kom til Leiren, da skreg al Israel med et stort Frydeskrig, saa at Jorden rørtes.
6Der Philisterne hørte dette Frydeskrigs Røst, da sagde de: Hvad er dette for et stort Frydeskrigs Røst i de Ebræers Leir? og de fornam, at Herrens Ark var kommen til Leiren.
7Da frygtede Philisterne, thi de sagde: Gud er kommen i Leiren; og de sagde: Vee os! thi der er ikke skeet (Noget) som dette tilforn.
4Og Samuel gjorde det, som Herren sagde, og kom til Bethlehem; da forfærdedes de Ældste i Staden (og gik) imod ham og sagde: Er det Fred, at du kommer.
4Saa kom Budene til Sauls Gibea og talede Ordene for Folkets Øren; da opløftede alt Folket deres Røst, og de græd.
5Og see, Saul kom bag Øxnene af Marken, og Saul sagde: Hvad (skader) Folket, at de græde? da fortalte de ham de Mænds Ord af Jabes.
13Og de Bethsemiter høstede Hvedehøst i Dalen; og de løftede deres Øine op og saae Arken, og de bleve glade, da de saae den.
15Og Samuel laae indtil om Morgenen, og han lod Dørene op for Herrens Huus; men Samuel frygtede for at give Eli det Syn tilkjende.
16Da kaldte Eli ad Samuel og sagde: Samuel, min Søn! og han sagde: See, her er jeg.
2Og det skede paa den samme Dag, der Eli laae paa sit Sted, og hans Øine begyndte at vorde dumme, at han kunde ikke see,
3da Samuel havde lagt sig, førend Guds Lampe slukkedes, i Herrens Tempel, der, hvor Guds Ark var,
7Der Folket i Asdod saae, at (det gik) saaledes (til), da sagde de: Israels Guds Ark skal ikke blive hos os; thi hans Haand er haard over os og over Dagon, vor Gud.
8Og de sendte hen og samlede alle de Philisters Fyrster til sig, og sagde: Hvad skulle vi gjøre med Israels Guds Ark? og de sagde: Lader Israels Guds Ark bæres omkring til Gath; og de bare Israels Guds Ark omkring.
9Og det skede, efterat de havde baaret den omkring, da var Herrens Haand mod Staden med en saare stor Forstyrring, og han slog Folket i Staden, baade Smaae og Store; og de hemmelige Steder bleve skjulte paa dem.
10Da sendte de den Guds Ark til Ekron; og det skede, der den Guds Ark kom til Ekron, da raabte de Ekroniter og sagde: De bare Israels Guds Ark omkring til mig, at slaae mig og mit Folk ihjel.
11Saa sendte de hen og samlede alle Philisternes Fyrster, og de sagde: Sender Israels Guds Ark hen, at den kan komme igjen til sit Sted, at han ikke skal slaae mig og mit Folk ihjel; thi der var en Døds-Forstyrring i al Staden, Guds Haand var der meget svar.
12Og de Mennesker, som ikke døde, bleve slagne paa hemmelige Steder; og Skriget af Staden gik op til Himmelen.
13Naar I komme i Staden, skulle I saaledes finde ham, førend han gaaer op paa Høien at æde, thi Folket skal ikke æde, førend han kommer; thi han, han skal velsigne Slagtofferet, derefter skulle de æde, som ere budne; derfor gaaer nu op, thi lige idag skulle I visseligen finde ham.
14Og de gik op til Staden; der de vare komne midt i Staden, see, da gik Samuel ud imod dem, for at gaae op paa Høien.
24Og see, Zadok (var) ogsaa (der), og alle Leviterne med ham, som bare Guds Pagtes Ark, og de satte Guds Ark ned, og Abjathar gik op, indtil alt Folket kom aldeles over af Staden.
4Og alle Israels Ældste kom, og Leviterne bare Arken.
18Da sagde Saul til Ahia: Lad Guds Ark komme hid; thi Guds Ark var paa den samme Dag hos Israels Børn.
27Og en Guds Mand kom til Eli, og han sagde til ham: Saaledes siger Herren: Har jeg (ikke) klarligen aabenbaret mig for din Faders Huus, der de vare i Ægypten, i Pharaos Huus?
17Og han opløftede sine Øine og saae den veifarende Mand paa Stadens Gade; da sagde den gamle Mand: Hvor vil du gaae hen, og hvorfra kommer du?
3Og den samme Mand gik op fra sin Stad Aar efter Aar, at tilbede og at offre til den Herre Zebaoth i Silo; og der vare de to Elis Sønner, Hophni og Pinehas, Præster for Herren.
21Og hun kaldte Barnet Icabod, sigende: Herligheden er flyet fra Israel; fordi Guds Ark var tagen, og for hendes Svogers og for hendes Mands Skyld.
22Og hun sagde: Herligheden er flyet fra Israel; thi Guds Ark er tagen.
9Og I skulle see til: Dersom den farer op paa sit Landemærkes Vei imod Beth-Semes, da har han, han gjort os dette store Onde, og hvis ikke, da vide vi, at hans Haand har ikke rørt os, det har været os en Hændelse.
9Og der de kom indtil Chidons Lade, da udrakte Ussa sin Haand at gribe fat paa Arken, thi Øxnene vege af (Veien).
10Da kom Herren og stillede sig frem, og kaldte som de forrige Gange: Samuel! Samuel! og Samuel sagde: Tal, thi din Tjener hører.
22Og Eli var saare gammel; og han hørte alt det, hans Sønner gjorde mod al Israel, og at de laae hos de Qvinder, som kom i Hobetal for Forsamlingens Pauluns Dør.
23Og han sagde til dem: Hvorfor gjøre I disse Ting? thi jeg hører disse eders onde Handeler af alt dette Folk.
12Og David frygtede sig for Gud paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal jeg lade den Guds Ark komme til mig?
21Og de sendte Bud til Indbyggerne i Kirjath-Jearim og lode sige: Philisterne have ført Herrens Ark tilbage, kommer ned, henter den op til eder.
25Da raabte Skildvagten og gav Kongen det tilkjende, og Kongen sagde: Dersom han er alene, da er der et (godt) Budskab i hans Mund; og han gik fast og kom nær.
5Og han løb til Eli og sagde: See, her er jeg, thi du kaldte ad mig; men han sagde: Jeg kaldte ikke, gak tilbage, læg dig; og han gik hen og lagde sig.
6Men det skede, da Abjathar, Achimelechs Søn, flyede til David i Keila, at han kom ned med Livkjortelen i sin Haand.
9Og David frygtede for Herren paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal Herrens Ark komme til mig?
1Og de Mænd af Kirjath-Jearim kom og hentede Herrens Ark op, og førte den til Abinadabs Huus paa Høien; og de helligede hans Søn Eleasar til at tage vare paa Herrens Ark.
22Da adspurgte de Herren ydermere, om Manden skulde endnu komme herhid; og Herren sagde: See, han er skjult hos Tøiet.