1 Krønikebok 13:12
Og David frygtede sig for Gud paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal jeg lade den Guds Ark komme til mig?
Og David frygtede sig for Gud paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal jeg lade den Guds Ark komme til mig?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Da blev David ilde tilfreds, fordi Herren havde revet et Rift paa Ussa, og han kaldte det Sted Perez-Ussa indtil denne Dag.
9 Og David frygtede for Herren paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal Herrens Ark komme til mig?
10 Og David vilde ikke bortføre Herrens Ark til sig i Davids Stad; men David lod den føre hen til Obed-Edoms, den Githiters, Huus.
13 Og David vilde ikke bortføre Arken til sig i Davids Stad; men han lod den føre hen til Obed-Edoms, den Githiters, Huus.
14 Og Guds Ark blev hos Obed-Edoms Huus, i hans Huus, i tre Maaneder, og Herren velsignede Obed-Edoms Huus og alt det, han havde.
9 Og der de kom indtil Chidons Lade, da udrakte Ussa sin Haand at gribe fat paa Arken, thi Øxnene vege af (Veien).
10 Da optændtes Herrens Vrede imod Ussa, og han slog ham, fordi han udrakte sin Haand til Arken, og han døde der for Guds Ansigt.
11 Da blev David ilde tilfreds, fordi Herren havde revet et Rift paa Ussa, og han kaldte det samme Sted Perez-Ussa indtil denne Dag.
30 Og David kunde ikke gaae hen for det samme til at søge Gud; thi han var forfærdet for Herrens Engels Sværd.
12 Og det blev Kong David tilkjendegivet, idet der sagdes: Herren har velsignet Obed-Edoms Huus og alt det, han haver, for Guds Arks Skyld; da gik David bort og førte Guds Ark op fra Obed-Edoms Huus til Davids Stad med Glæde.
13 Og det skede, der de gik, som bare Herrens Ark, sex Trin, da offrede han Øxne og fedt (Qvæg).
5 Saa samlede David al Israel fra Ægyptens Sihor, og indtil man kommer til Hamath, for at føre den Guds Ark fra Kirjath-Jearim.
6 Og David drog op og al Israel til Baalath, (det er) til Kirjath-Jearim, som hører til Juda, for at hente Gud Herrens Ark op derfra, hans, som sidder paa Cherubim, (og) hvis Navn paakaldes.
7 Og de førte den Guds Ark paa en ny Vogn af Abinadabs Huus, og Ussa og Ahio førte Vognen.
1 Og han gjorde sig Huse i Davids Stad, og beredte et Sted til Guds Ark, og udslog et Paulun til den.
2 Da sagde David: Ingen skal bære Guds Ark uden Leviterne; thi Herren haver udvalgt dem til at bære Guds Ark og at tjene ham indtil evig (Tid).
3 Derfor samlede David al Israel til Jerusalem for at føre Herrens Ark op til dens Sted, som han havde beredt til den.
2 Og David gjorde sig rede og gik hen, og alt Folket, som var hos ham, fra Baalim i Juda, for at føre Guds Ark op derfra, hvis Navn kaldes: Den Herre Zebaoths Navn, som sidder derover paa Cherubim.
3 Og de førte Guds Ark paa en ny Vogn, og toge den ud af Abinadabs Huus, som var paa Høien; men Ussa og Ahio, Abinadabs Sønner, førte den nye Vogn.
4 Saa toge de ham ud af Abinadabs Huus, som var paa Høien, med den Guds Ark, og Ahio gik for Arken.
3 Og lader os føre vor Guds Ark omkring til os; thi vi søgte den ikke i Sauls Dage.
25 Saa skede det, at David og Israels Ældste og de Øverste over Tusinde gik hen til at ophente Herrens Pagtes Art af Obed-Edoms Huus med Glæde.
12 Og David lagde disse Ord paa sit Hjerte og frygtede saare for Achis, Kongen af Gaths, Ansigt.
18 Da sagde Saul til Ahia: Lad Guds Ark komme hid; thi Guds Ark var paa den samme Dag hos Israels Børn.
6 Og der de kom til Nachons Lade, da udrakte Ussa (Haanden) til Guds Ark og greb fat paa den, thi Øxnene vege (af Veien).
4 Men David havde ført Guds Ark op fra Kirjath-Jearim til (Stedet), som David havde beredt til den; thi han havde udslaget et Paulun til den i Jerusalem.
12 Og Saul frygtede for Davids Ansigt; thi Herren var med ham, men han var vegen fra Saul.
17 Og Davids Navn udkom i alle Landene, og Herren lod hans Frygt komme over alle Hedninger.
17 Og de førte Herrens Ark ind og satte den paa sit Sted midt i Paulunet, som David havde udslaget til den, og David offrede Brændoffere og Takoffere for Herrens Ansigt.
1 Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde udslaget til den, og offrede Brændoffere og Takoffere for Guds Ansigt.
12 Og han sagde til dem: I ere Fædrenes Øverster iblandt Leviterne; helliger eder og eders Brødre, og fører Herrens, Israels Guds, Ark op (til det Sted), som jeg haver beredt til den.
10 Og David gjorde sig rede og flyede paa den samme Dag fra Sauls Ansigt, og kom til Achis, Kongen i Gath.
7 Da frygtede Philisterne, thi de sagde: Gud er kommen i Leiren; og de sagde: Vee os! thi der er ikke skeet (Noget) som dette tilforn.
15 Saa førte David og alt Israels Huus Herrens Ark op med Frydeskrig og med Basunlyd.
15 Og der Saul saae, at han handlede saare klogeligen, da gruede han for hans Ansigt.
7 Der Folket i Asdod saae, at (det gik) saaledes (til), da sagde de: Israels Guds Ark skal ikke blive hos os; thi hans Haand er haard over os og over Dagon, vor Gud.
8 Og de sendte hen og samlede alle de Philisters Fyrster til sig, og sagde: Hvad skulle vi gjøre med Israels Guds Ark? og de sagde: Lader Israels Guds Ark bæres omkring til Gath; og de bare Israels Guds Ark omkring.
3 Men Davids Mænd sagde til ham: See, vi frygte (at blive) her i Juda, og vi skulle dog gaae til Keila til Philisternes Slagordener?
1 Og det skede, der David boede i sit Huus, da sagde David til Nathan, Propheten: See, jeg boer i et Huus af Cedertræ, og Herrens Pagtes Ark (boer) under Gardiner.
25 Da sagde Kongen til Zadok: Bær den Guds Ark tilbage i Staden; dersom jeg finder Naade for Herrens Øine, da fører han mig tilbage og lader mig see den og sin Bolig.
14 Og David sagde til ham: Hvorledes frygtede du ikke at udrække din Haand til at fordærve Herrens Salvede?
1 Og Philisterne toge Guds Ark, og de førte den fra Eben-Ezer til Asdod.
2 Og Philisterne toge Guds Ark og førte den ind i Dagons Huus, og de satte den ved Dagon.
3 Og der Folket kom (igjen) i Leiren, da sagde Israels Ældste: Hvorfor har Herren slaget os idag for Philisternes Ansigt? lader os tage til os fra Silo Herrens Pagtes Ark, og lader den komme midt iblandt os, saa skal den frelse os af vore Fjenders Haand.
1 Og David kom til Nobe, til Achimelech, Præsten, og Achimelech blev forfærdet (og gik) imod David og sagde til ham: Hvorfor er du alene, og ikke en Mand med dig?
11 Der Saul og al Israel hørte disse den Philisters Ord, da bleve de forfærdede, og de frygtede saare.
14 Saa helligede Præsterne og Leviterne sig til at opføre Herrens, Israels Guds, Ark.
29 Saa førte Zadok og Abjathar Guds Ark tilbage til Jerusalem, og de bleve der.
7 Og David sagde til Abjathar, Præsten, Achimelechs Søn: Kjære, før mig Livkjortelen frem; og Abjathar førte Livkjortelen frem til David.
18 Da kom Kong David og blev for Herrens Ansigt, og han sagde: Hvo er jeg, Herre, Herre, og hvad er mit Huus, at du haver ført mig hidindtil?